Nemt og lækkert – Pasta med kylling i cremet tomatsauce
Pasta med kylling i cremet tomatsauce er en fyldig pastaret der er både nem og hurtig at lave.
Med ingredienser som saftig kylling, fløde, paprika, snackpeber og friskrevet parmesan får du en nem og hurtig pastaret, der både mætter og forkæler smagsløgene. Den kan hurtigt blive en familiefavorit, og det bedste af det hele er, at den er lige så nem at lave, som den er at nyde! Om det er til en hyggelig middag i weekenden eller til en hurtig hverdagsret, så passer denne pastaret til det hele.

Pasta med kylling i cremet tomatsauce
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 400 g kyllingefilet eller kyllingebryst
- 2 spsk olivenolie Reklame for med24.dk
- 1 stort gult løg
- 3-4 fed hvidløg
- ½ rød chili
- 2 røde snackpeber
- 3 spsk tomatkoncentrat Reklame for med24.dk
- 2 dåser hakkede tomater Reklame for med24.dk
- 2 spsk sød eller røget paprika
- ½ tsk tørret oregano Reklame for med24.dk
- 1 tsk tørret basilikum
- Ca 2.5 dl fløde (Muligvis lidt ekstra ellers tilføjes en smule bouillon)
- salt Reklame for med24.dk (tilsmagning)
- friskkværnet peber Reklame for med24.dk (tilsmagning)
- parmesan
Andet:
- ½ håndfuld friske basilikumsblade
- ½ håndfuld cherrytomater
- 400 g pasta (f.eks. penne, rigatoni eller spaghetti)
Instruktioner
Forberedelse:
- Skær kyllingen i mundrette stykker.
- Pil løg og hvidløg og snit dem fint.
- Fjern kerner fra den røde chili og snit den fint.
- Fjern kerner fra snackpebrene og snit dem groft.
Tilberedning:
- Varm olivenolien op i en stor, dyb pande og steg løg, hvidløg, peberfrugt og chili ved middel varme i ca. 5 minutter – rør jævnligt. Løgene skal blive bløde og let gennemsigtige, men må IKKE tage farve!
- Tilsæt kyllingestykkerne og steg dem gyldne på alle sider – det tager ca. 5 minutter. Kyllingen behøver ikke være gennemstegt endnu, da den færdigtilberedes i saucen.
- Tilsæt tomatkoncentratet og steg det med i ca. 2 minutter – det giver en dybere smag. Tilsæt derefter de hakkede tomater og krydderierne og lad det koge op. Sænk varmen og rør fløden i (madlavningsfløde giver en lettere sauce, piskefløde en rigere) samt lidt friskrevet parmesan.
- Lad retten simre ved lav varme i ca. 15 minutter til saucen har tyknet let. Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Mens saucen simrer, sætter du en stor gryde vand over til kogning. Kog pastaen efter anvisningen på pakningen, så den stadig har lidt bid – tag den fra varmen ca. 1 minut før den anbefalede kogetid.
- Dræn vandet fra den kogte pasta og vend den med tomatsaucen. Top med ekstra friskrevet parmesan, evt lidt halverede cherrytomater, friskkværnet peber og de friske basilikumsblade.
Tips til opskriften
- Holdbarhed: Retten kan opbevares i køleskabet i op til 3 dage i en lufttæt beholder. Opvarm forsigtigt i en gryde ved lav varme og tilsæt evt. en smule vand eller bouillon hvis saucen er blevet for tyk.
- Forberedelse: Saucen kan sagtens laves dagen i forvejen – den smager faktisk endnu bedre dagen efter. Kog pastaen frisk inden servering.
- Frysning: Saucen (uden pasta) kan fryses i op til 3 måneder. Optø den i køleskabet natten over og genopvarm ved lav varme.

Pasta med kylling i cremet tomatsauce
Pasta med kylling, er en nem og hurtig pastaret i den forstand, at den ikke kræver svære teknikker eller mærkelige ingredienser. Det meste er ting, man ofte allerede har stående, og når først alt er snittet, passer den stort set sig selv i gryden. Jeg vil dog sige, at det er en af de retter, hvor lidt tålmodighed i starten giver mere igen senere.
Løg, hvidløg, chili og peberfrugt skal ikke bare varmes igennem. De skal blive bløde og søde uden at tage farve, og det er med til at give saucen den der runde smag, som gør hele forskellen. Jeg skruer altid lidt ned, hvis hvidløget begynder at dufte for hårdt, for branket hvidløg kan hurtigt sætte sig i hele retten.
Hjemme hos os, er det altid et hit, at servere lidt lækkert tilbehør i form af brød og en enkel salat ved siden af. Til denne pasta med kylling i cremet tomatsauce, serverer jeg enten de bløde flutes eller lækre hvidløgsflutes. Og når det gælder salater, fungerer den friske og helt enkle tomatsalat perfekt.
Det, der gør saucen ekstra fyldig
Når du laver pasta med kylling i cremet tomatsauce, spiller en fyldig tomatsauce en vigtig rolle – og handler ikke handler kun om fløde. Faktisk kommer meget af dybden fra tomatkoncentrat, paprika og den tid, saucen får lov at simre stille og roligt, så smagene falder på plads. Parmesan er også mere end bare topping her. Når lidt af osten kommer ned i saucen, binder den det hele sammen og giver salt og umami uden at man behøver overdrive.
Det er også værd at nævne chili og snackpeber, for de gør mere end man lige tror. Chili giver en mild varme i baggrunden, mens peberfrugten bidrager med sødme, som passer virkelig godt til både kylling og fløde. Det er netop den balance, der gør retten cremet uden at blive tung.
Hvis du vil have den bedste konsistens, så gem en smule pastavand, inden du hælder vandet fra. Det er et af de små tricks, jeg begyndte at bruge ret sent, og nu springer jeg aldrig over det. Stivelsen i vandet hjælper saucen med at lægge sig pænt om pastaen, så retten bliver mere blank og samlet i stedet for bare våd.

Valg af pasta betyder faktisk noget
Man kan bruge flere slags pasta i Pasta med kylling, men jeg vælger oftest penne eller rigatoni, når saucen er så cremet og fyldig. Rillerne og hulrummene holder bedre fast i tomatsaucen, så man får mere med i hver bid. Spaghetti kan også bruges, men så skal man være lidt mere omhyggelig med at vende det hele godt sammen, så saucen ikke samler sig i bunden.
Det er også derfor, jeg næsten altid tager pastaen af varmen en anelse før tid. Når den får det sidste i saucen, bliver den færdig der, og samtidig suger den smag. Det lyder som en lille detalje, men det er tit den slags, der gør forskellen på en okay pastaret og en, man faktisk får lyst til at lave igen.
Små justeringer hvis du vil tilpasse retten
Pasta med kylling, er en både nem og hurtig pastaret – og det er nemt at skrue lidt på ingredienserne uden at miste det, der gør den god. Hvis du står med andre grøntsager i grøntsagsskuffen, kan du sagtens arbejde videre derfra, så længe grundsmagen stadig er tomat, løg, hvidløg og fløde.
Du kan for eksempel justere sådan her:
- brug røget paprika, hvis du gerne vil have en lidt dybere og varmere smag
- tilsæt ekstra chili, hvis retten gerne må bide lidt mere
- byt noget af fløden med lidt bouillon, hvis du vil have en lettere sauce
- kom en håndfuld spinat i til sidst, hvis du vil have lidt grønt med uden ekstra besvær
Jeg synes især røget paprika klæder kylling rigtig godt i den her sammenhæng. Det giver næsten fornemmelsen af, at retten har stået længere og udviklet smag, end den faktisk har. Det er en ret taknemmelig genvej på travle dage.

Sådan undgår du tør kylling
Kylling i en pastaret kan hurtigt blive kedelig, hvis den får for meget på panden fra start. Jeg lader den bare tage farve og blive lukket på ydersiden, og så får den lov at stege færdig i saucen. På den måde bliver kødet mere saftigt, og samtidig afleverer det smag til tomatsaucen undervejs.
En anden ting, jeg selv er blevet mere opmærksom på, er størrelsen på stykkerne. Hvis nogle stykker er meget små og andre store, bliver resultatet ujævnt. Ensartede bidder giver ikke bare pænere servering, men også mere præcis tilberedning, og det betyder faktisk mere, end man skulle tro.
Når en nem ret stadig gerne må smage af noget
Der findes mange hurtige pastaretter, men ikke alle smager af lige meget. Her hjælper det, at der er bygget smag op i lag i stedet for at alt bare bliver hældt i på én gang. Først de bløde grøntsager, så kyllingen, så tomatkoncentratet og til sidst de våde ingredienser. Det giver en sauce, der føles mere gennemarbejdet, selv på en helt almindelig onsdag.
Jeg synes også, at friske basilikumsblade og et par cherrytomater på toppen gør mere, end man skulle tro. Ikke fordi det skal være fancy, men fordi noget friskt ovenpå løfter den cremede sauce og giver lidt modspil. Især hvis retten har simret godt, er det rart med noget, der bryder den runde smag en smule.
Opbevaring og rester
Hvis der er rester, smager de faktisk godt dagen efter, fordi saucen når at sætte sig endnu mere. Pasta suger dog væske, mens den står, så retten bliver ofte lidt tykkere i køleskabet. Jeg rører derfor som regel en lille smule vand, fløde eller bouillon i ved opvarmning, så konsistensen bliver blød igen.
Til madpakke fungerer den også fint, især hvis du bruger en kort pasta som penne eller rigatoni. Den er nemmere at spise end lange bånd eller spaghetti, og saucen holder sig bedre fordelt. Det er en af de få pastaretter, jeg faktisk synes fungerer udmærket genopvarmet.
Andre opskrifter med pasta og kylling
Blev du glad for denne opskrift på Pasta med kylling i cremet tomatsauce, vil du måske også gerne prøve nogle af mine andre lækre pastaretter med kombinationen pasta og kylling. Her kommer min og familiens favoritter:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål til Pasta med kylling i cremet tomatsauce
Kan man lave pasta med kylling i cremet tomatsauce i forvejen?
Ja, det kan man godt. Saucen kan laves i forvejen og opbevares på køl, og så kan du koge pastaen frisk, når retten skal serveres. Det giver ofte det bedste resultat, fordi pasta ellers kan blive lidt for blød, når den står i saucen længe.
Hvilken pasta passer bedst til cremet tomatsauce?
Korte pastatyper er ofte de bedste. Penne og rigatoni holder godt på en fyldig sauce, fordi de både har riller og hulrum. Spaghetti kan også bruges, men den kræver lidt ekstra omhu, når det hele skal vendes sammen.
Kan man bruge madlavningsfløde i stedet for piskefløde?
Ja, det kan man sagtens. Madlavningsfløde giver en lettere sauce, mens piskefløde gør retten mere rund og cremet. Hvis du bruger den lettere variant, kan lidt parmesan og pastavand hjælpe med at bevare den fyldige konsistens.
Hvordan gør man tomatsaucen mere cremet uden at den bliver tung?
Det gør man bedst ved at kombinere fløde med stivelse fra pastavand og lidt ost. På den måde bliver saucen cremet og blank uden at føles for massiv. Det hjælper også at lade den simre roligt, så den naturligt tykner i stedet for bare at få mere fløde.
Kan man fryse retten?
Ja, men helst som sauce uden pasta. Kogt pasta bliver ofte blød efter optøning, mens saucen med kylling klarer sig bedre i fryseren. Når du vil servere den, er det bedst at koge frisk pasta og varme saucen op for sig.
Hvad kan man servere til sådan en pastaret?
Et stykke brød og en enkel grøn salat er som regel nok. Retten er allerede ret fyldig, så det klæder den med noget sprødt og frisk ved siden af. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, passer en salat med citron eller en let vinaigrette godt til.
















Mangler du ikke at skrive, hvornår du tilfører peberfrugt?
Hejsa Charlotte
Jo, det har du da helt ret i. Jeg putter dem i sammen med løg, hvidløg og chili 🙂
Kh Maj
Super Super lækker pasta ret
Kan anbefale hvis man har en lille rest hvidvin tilsæt omkring 1 dl halvtør vin .
Den bringer bare mere smag til retten.
Hej Winther
Super god ide! Og tusinde tak for din tilbagemelding 🙂
Kh Maj
Dejligt opskrift,fea nu af skal der serveres Pasta med kylling i cremet tomatsauce herhjemme🌺
Hej Aviaja
Det lyder bare rigtig dejligt – tusinde tak for din tilbagemelding!
Kh Maj