Vinaigrette med honning og friske krydderurter

Hurtig, nem vinaigrette med honning og friske krydderurter.

Prøv lige at se en smuk grøn farve! Og så har den tilmed den dejligste friske smag af friske krydderurter og sødme fra honningen. En perfekt dressing eller marinade til dine salater sommeren igennem.

Vinaigrette med honning, Dijon og friske krydderurter

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker marinade med frisk smag fra limesaft, honning og de friske krydderurter. Passer perfekt til sommerens salater, men du kan også bruge den til at marinere både fisk og kylling i.
Antal: 1 portion

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 0.5 dl citron- eller limesaft
  • 0.5 dl olivenolie af god kvalitet (Jeg bruger altid olivenolie fra @Rosario)
  • 2 spsk flydende honning
  • 1 spsk Dijonsennep (gerne mere alt efter smag og behag) (Jeg brugte i dag en sennep tilsat honning fra @Maille)
  • 0.5 håndfulde friske, fintsnittede krydderurter fx mynte, oregano og citrontimian
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Instruktioner

  • Pisk citron- eller limesaft, den flydende honning og sennep sammen og tilføj herefter i en tynd stråle og under konstant piskning olivenolien. Pisk indtil du får en cremet konsistens (jeg bruger stavblender eller elpisker). Rør herefter de fintsnittede friske krydderurter i og smag til med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Opbevares på køl hvis du ikke får brugt hele portionen.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Tips til opskriften

Vinaigrette tilberedes meget nemt ved at blande olie med syre som f.eks. en god eddike eller som her, hvor jeg bruger citron eller limesaft. Smagen justeres og varieres ved at tilsætte sennep, flydende honning, salt, friskkværnet peber og meget gerne et ordentligt skud friske krydderurter.

Vinaigrette er mest kendt som salatdressing, men du kan også marinere f.eks. fisk og kylling i den.

Jeg bruger som hovedregel citronsaft eller limesaft til sommerens vinaigrette, fordi jeg elsker den friske smag citrusfrugterne giver og som jeg synes, passer perfekt til sommerens salater.

Sennep er et vidt begreb og rigtig mange sværger til Dijonsennep. Jeg bruger i denne opskrift en Dijonsennep der er tilsat honning. Den kan være lidt svær at få fat på, så brug blot den sennep du allerede har i køleskabet.

Friske krydderurter er et must i en god vinaigrette og jeg holder af at variere smagen på vinaigretten, netop ved at skifte imellem de forskellige krydderurter alt efter hvad vinaigretten skal blandes med: Oregano, timian/citrontimian, rosmarin, bredbladet persille, mynte og så dild og purløg naturligvis.

Grøn vinaigrette med friske krydderurter

Lær at lave en dejlig frisk vinaigrette på citronsaft, honning, sennep og masser af friske krydderurter
Vinaigrette med honning, dijon og friske krydderurter
Nem og lækker vinaigrette lavet på citronsaft. honning, sennep og masser af friske krydderurter.
Vinaigrette med honning, dijon og friske krydderurter
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments