Sprøde italienske fladbrød (Lingue di Suocera)

Sprøde italienske fladbrød til tapas og antipasti

Sprøde italienske fladbrød – Lingue di Suocera, eller svigermors tunger, er et klassisk italiensk, tyndt og sprødt brød fra Piemonte. Det er sådan et italiensk fladbrød, der ser enkelt ud, men som virkelig gør noget på bordet. De lange, tynde brød bliver let gyldne, sprøde og helt perfekte til tapas, antipasti, ost, pesto eller som tilbehør til supper og salater. Jeg synes især, de er gode, når man vil servere noget hjemmelavet brød, som ikke føles tungt. Her får du sprøde fladbrød med en fin smag af olivenolie og den helt rigtige knasende overflade.

Ingredienser i Sprøde italienske fladbrød

• Tipo 00 mel – Det giver et fint og smidigt italiensk fladbrød med en dej, der er rar at arbejde med. Jeg bruger gerne pizzamel her, fordi det giver et let og tyndt resultat. Har du det ikke, kan almindeligt hvedemel også bruges, men jeg synes personligt, at tipo 00 passer bedst til denne opskrift.

• Vand – Vand samler dejen og gør den blød nok til at kunne rulles meget tyndt ud. Jeg bruger lunkent vand, fordi det er nemt at arbejde med sammen med gæren.

• Tørgær – Gæren giver dejen lidt liv og gør brødene lettere i strukturen, selv om de stadig bliver meget sprøde. Du kan også bruge frisk gær, hvis det er det, du har.

• Ekstra jomfruolivenolie – Olivenolien giver smag og gør dejen mere smidig. Jeg synes også, den er vigtig for den italienske karakter, fordi den giver den helt rigtige milde og runde smag i brødet.

• Fint salt – Salt løfter smagen og gør, at brødene ikke bliver flade i smagen. Der skal ikke meget til, men det gør en stor forskel.

• Ekstra jomfruolivenolie til pensling – Penslingen hjælper med at give overfladen farve og en lækker sprødhed. Jeg springer den aldrig over, fordi den også får topping til at hænge bedre fast.

• Flagesalt – Flagesalt giver små salte bid på toppen og passer virkelig godt til de tynde tapasbrød. Jeg drysser hellere lidt lidt end alt for meget, så brødene stadig kan bruges til mange slags tilbehør.

• Frisk rosmarin – Rosmarin giver en skøn duft og en klassisk italiensk smag. Den kan sagtens udelades, men jeg synes, den er rigtig god, hvis brødene skal serveres til antipasti eller ostebord.

Tips og fif til sprøde fladbrød

Det vigtigste ved den her opskrift er efter min mening, at dejen bliver rullet ordentligt tyndt ud. Det er nemlig her, du får den sprødhed, som gør forskellen på almindeligt brød og rigtige sprøde fladbrød. Hvis dejen bliver for tyk, får du mere et blødt madbrød end de lange, knasende Lingue di Suocera, som man gerne vil have. Jeg plejer derfor at rulle hvert stykke ud, lade det hvile kort og så give det en tur mere med kagerullen. Det lille ekstra trin gør ofte, at dejen holder formen bedre og bliver tynd nok.

Jeg har også fundet ud af, at en gennemvarm bagesten eller en varm bageplade gør en stor forskel. Jeg bruger som regel det, jeg har klar, men bager altid på noget, der er godt varmt fra start. Det giver et bedre resultat, og brødene bliver hurtigere let gyldne og sprøde. Hvis de får for lidt varme fra bunden, kan de godt blive lidt mere tørre end sprøde, og det er ikke helt det samme. Hold også øje med dem under bagningen, for de tynde brød kan hurtigt gå fra perfekte til for mørke.

Rul dejen tyndt nok

Jeg synes, det bedste tip til italienske fladbrød er helt enkelt at være lidt stædig med udrulningen. De må gerne se næsten for tynde ud, før de kommer i ovnen. Det er netop det, der giver det lette, sprøde tapasbrød, som knækker så fint, når man serverer det. Hvis dejen trækker sig sammen, lader jeg den bare hvile et øjeblik på bordet og ruller igen. Jeg presser ikke for hårdt på én gang, men arbejder stille og roligt, så dejen følger med.

Formen må også gerne være lidt rustik. Jeg går ikke op i, om alle bliver helt ens. Tværtimod synes jeg, det klæder denne slags brød, at de ligner hjemmelavede italienske fladbrød og ikke noget fabriksbrød. De lange “tunger” er en del af charmen ved Lingue di Suocera, og det er netop den form, der gør dem så gode på et tapasbord, hvor de stikker lidt op mellem skåle med dip, pesto og små hapsere.

Brug topping med måde

Topping skal efter min mening understøtte brødet og ikke overdøve det. Jeg pensler med olivenolie og drysser med flagesalt, og så bruger jeg nogle gange lidt frisk rosmarin. Mere behøver der faktisk ikke være på den her opskrift. Jeg synes, det enkle klæder brødene, især hvis de skal serveres som fladbrød til tapas eller antipasti, hvor der ofte er mange andre smage på bordet.

Hvis du gerne vil variere dem lidt, kan du dele dejen op og lave nogle med rosmarin og nogle helt neutrale. Det gør jeg tit, hvis jeg serverer dem til gæster. De neutrale passer rigtig godt til ost, tapenade og pesto, mens dem med rosmarin er gode sammen med supper, salater eller et glas vin og lidt gode oliven. Jeg ville personligt ikke komme for meget topping på, for så mister man noget af det lette og sprøde udtryk, som gør brødene så gode.

Sådan får du et tyndt og sprødt italiensk fladbrød

Der er stor forskel på fladbrød, og denne opskrift går efter den helt tynde og sprøde type. Jeg synes, det er netop det, der gør dem så lækre som tapasbrød. De fylder ikke meget, men de giver masser af knas og fungerer næsten som et sted mellem brød og kiks. Det gør dem virkelig anvendelige, fordi de passer til både små forretter, antipasti og et mere afslappet bord med dip og grønt.

Jeg plejer at tænke på dem som et serveringsbrød, mere end et brød man smører en stor mad med. De er bedst, når de bliver bagt så de er tørre, sprøde og stadig har lidt farve i kanterne. Hvis de er helt blege, mangler de ofte det sidste. Hvis de bliver for mørke, får de hurtigt en lidt hård smag. Derfor holder jeg altid øje de sidste minutter. Min favorit er, når de er let gyldne og stadig ser lette ud.

Efter min mening smager de bedst samme dag, gerne mens de stadig føles helt friske og sprøde. Det er sådan et brød, der virkelig belønner dig med det samme, fordi resultatet er så enkelt og lækkert. Derfor er det også en opskrift, jeg især tager frem, når jeg vil gøre lidt ekstra ud af en tapasmenu uden at stå med noget besværligt.

Blev der nogle til overs, så opbevar dem i en tætsluttende boks og varm dem op et par minutter i en forvarmet ovn, så de igen blir sprøde og lækre.

Servering til Sprøde italienske fladbrød med ost, pesto eller salat

De her sprøde italienske fladbrød er oplagte til alt det, jeg selv forbinder med et godt tapasbord. Jeg serverer dem gerne sammen med pesto, hummus, bagte oliven og et par gode oste. De fungerer også virkelig godt som en del af antipasti, hvor der måske også er lidt parmaskinke, grillede grøntsager og artiskokker på bordet. Brødene er tynde og lette, så de gør ikke serveringen tung.

Jeg synes også, de er rigtig gode som brød til suppe. Især til en cremet tomatsuppe eller en minestronesuppe passer de perfekt, fordi de giver lidt knas ved siden af. Om sommeren er den kolde spanske tomatsuppe Gazpacho perfekt sammen med den sprøde fladbrød. Til salater fungerer de også godt, især hvis du gerne vil have noget brød, der ikke fylder for meget. Jeg knækker dem nogle gange i mindre stykker og serverer dem i en kurv, så man bare kan tage lidt ad gangen. Det ser hyggeligt ud og passer godt til den rustikke stil.

Hvis du vil bruge dem som tapasbrød til gæster, kan du sagtens bage dem lidt tidligere på dagen. Jeg lægger dem bare frem, når bordet skal dækkes. De ser flotte ud, når de står op i et glas eller ligger løst i en kurv med et viskestykke. Det er små ting, men jeg synes, det gør hele serveringen mere indbydende.

Kan Sprøde italienske fladbrød laves i forvejen?

Ja, det kan de godt, men jeg synes stadig, de er bedst nybagte. Hvis jeg ved, at jeg skal bruge dem til gæster, laver jeg ofte dejen i god tid og lader den hæve koldt. Det passer mig rigtig godt, fordi jeg så bare skal rulle ud og bage, når det passer ind. Selve dejen er nem at have med at gøre, og det gør opskriften ekstra brugbar, hvis man gerne vil være lidt på forkant.

Hvis brødene allerede er bagt, kan de godt ligge nogle timer, især hvis de får lov at køle helt af først. Jeg opbevarer dem tørt og uden låg, hvis det kun er samme dag. Hvis de bliver lukket for tæt inde, kan de miste noget af deres sprødhed. Det er efter min mening synd, når det netop er den sprøde overflade, der er hele pointen med Lingue di Suocera.

Skulle de miste lidt knas, kan de ofte friskes kort op i ovnen. Jeg gør det kun ganske kort, for de skal ikke have for meget. Det er et fint lille trick, hvis du vil servere hjemmelavet brød til tapas uden at bage i sidste øjeblik. Jeg synes stadig, at den bedste løsning er at lave dejen klar i forvejen og bage dem så tæt på servering som muligt.

Variationer på tapasbrød og italienske fladbrød

Selv om jeg godt kan lide den helt klassiske opskrift, er der plads til små ændringer. Jeg laver oftest den enkle version med olivenolie, flagesalt og måske rosmarin, fordi den passer til det meste. Men du kan sagtens lave flere varianter på samme bageplade, hvis du vil have lidt forskelligt på bordet. Det er især en god idé, hvis du serverer fladbrød til tapas og gerne vil have lidt variation uden at lave flere forskellige deje.

Jeg synes for eksempel, at lidt finthakket timian også kan være godt, hvis du har det i køleskabet. En smule sesam eller nigellafrø på toppen kan også fungere, hvis brødene skal serveres til salater eller dip. Personligt holder jeg dog mest af at lade dem være tæt på den klassiske italienske stil, fordi det passer bedst til både antipasti og ost. For mange ekstra ting kan hurtigt tage fokus fra den enkle dej og den sprøde struktur.

Hvis du vil gøre dem ekstra festlige, kan du servere dem sammen med flere små skåle og bruge dem som en del af en hel appetizer-anretning. Jeg gør det især, når jeg vil lave et bord med italiensk stemning uden at det bliver tungt. De her italienske fladbrød er nemlig små, lette og meget nemme at kombinere med andre retter.

Prøv dem med disse italiensk-inspirerede dip, der passer perfekt til de sprøde brød. Den ene er en cremet og lækker citroncreme rørt med parmesan og den anden en pisket fetacreme. Begge er lynhurtige at lave og smager FANTASTISK!

Andre opskrifter du kan lide

Hvis du kan lide denne opskrift på italiensk fladbrød, skal du også prøve hjemmelavet brødstænger – grissini jeg har i to versioner: En klassisk og en med soltørrede tomater og oliven. Prøv også en af mine mange opskrifter på focaccia. Alle er perfekte som ekstra tilbehør sammen med de sprøde fladbrød til tapas og appetizer. Det er den slags brød og små serveringer, jeg selv elsker at sætte sammen til et hyggeligt bord.

FAQ til de sprøde italienske fladbrød ( Lingue di Suocera)

Hvad er Lingue di Suocera?

Lingue di Suocera betyder svigermors tunger og er et klassisk brød fra Piemonte i Italien. Det er kendt for at være langt, tyndt og sprødt. Brødet serveres ofte til antipasti, tapas, ost eller som let tilbehør.

Hvordan får man sprøde fladbrød?

Jeg får de bedste sprøde fladbrød ved at rulle dejen meget tyndt ud og bage dem på en godt varm bagesten eller bageplade. Derudover holder jeg øje med bagningen, så de bliver let gyldne uden at blive for mørke.

Kan italienske fladbrød bruges til tapas?

Ja, det kan de helt sikkert. De her tapasbrød passer rigtig godt til pesto, tapenade, ost, skinke og oliven. Jeg synes især, de er gode på et tapasbord, fordi de er lette, sprøde og nemme at dele.

Kan man lave fladbrød i forvejen?

Ja, du kan sagtens lave dejen i forvejen og lade den hæve koldt. Det synes jeg er den bedste løsning. De færdigbagte brød kan også laves tidligere samme dag, men de smager bedst, mens de stadig er helt sprøde.

Hvad serverer man til italienske fladbrød?

Jeg serverer dem gerne med antipasti, ost, pesto, tapenade, supper eller salater. De fungerer som et let brød på siden og passer især godt til retter, hvor du gerne vil have noget sprødt uden at det virker tungt.