Grissini med oliven, soltørrede tomater og rosmarin

Friskbagte sprøde grissini….

Langt de fleste færdigkøbte grissini har intet med de små lækre italienske brødpinde at gøre. Heldigvis kan du nemt bage dine egne, der også kan varieres i smagen.

Du kan bage dine grissini helt neutrale, altså blot med salt, men de smager så dejligt med f.eks. frisk rosmarin, sorte oliven, soltørrede tomater – eller som i dagens opskrift, en kombination af det hele.

Grissini med soltørrede tomater, oliven og rosmarin

Vær den første til at vurdere!
Dejlige sprøde italienske brødpinde, her med rosmarin, soltørrede tomater og sorte kalamataoliven.
Server dem med et god stykke ost, sorte oliven og lækre karamelliserede rødløg eller som tilbehør til salater, supper og til ostebordet.
Antal: 25 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til en portion – ca 25 brødpinde

  • 25 gram gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk flagesalt
  • 3 spsk olivenolie
  • Ca 400 gram Hvedemel (evt 150 gram fuldkornsdurum og 250 gram Tipo 00)
  • 1 spsk surdej (kan udelades)
  • Smagsvariationer: 2 spsk fintsnittet rosmarin eller timian, 100 gram fintsnittede sorte oliven, 75 gram finthakkede soltørrede tomater, 75 gram friskrevet parmesan

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Opløs gæren og surdejen (som du kan udelade, hvis du ikke har surdej) i vandet.
  • Tilsæt olie, salt og melet lidt efter lidt
  • Ælt dejen smidig og glat (jeg bruger en røremaskine)
  • Tilføj dine smagsgivere – se ideer ovenfor.
    Jeg brugte i dejen soltørrede tomater (finthakkede) og sorte oliven (finthakkede)
  • Dæk dejen til med et rent klæde og lad den hæve 1 times tid til den er dobbelt størrelse
  • Drys lidt mel ud på bordet, hæld dejen ud og del dejen i 5 lige store stykker, der igen deles i 5, så du får 25 mindre stykker dej. Du kan også veje hele dejklumpen og dele med 25 og veje hver enkelt dejklump.
    Egentlig kan jeg bedst li grissini lidt rustikke, så de må gerne være lidt forskellige. Alligevel er deres størrelse lidt vigtig, så de får en ens bagetid.
  • Rul hver dejklump til en lang pølse, der lægges over på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Pensl med vand og drys med fintsnittet rosmarin eller timian – eller lidt flagesalt alt efter smag og behag. Jeg bruger altid frisk rosmarin.
  • Tænd for ovnen på 200 grader (alm ovn) og lad dine grissini hæve lidt imens ovnen varmer op
  • Sæt en plade ind i ovnen ad gangen, med mindre du bruger varmluft (husk i så fald at sænke temperaturen til omkring 180 grader)
  • Bag dem i ca 15 minutter eller indtil de er gyldenbrune på overfladen. Husk at grissini IKKE skal være mørke!
  • Lad dine grissini køle helt af på en bagerist inden du opbevarer dem i en lufttæt beholder.
    TIP: Grissini holder sig bedst, hvis du bager dem uden oliven, parmesan og soltørrede tomater, der gør dem en smule blødere. Nøjes du med at drysse dem med flagesalt eller friske krydderurter, blir de mere sprøde og holder sig længere.
    Du kan dog altid putte dem en tur i ovnen eller på brødristeren, hvor de hurtigt blir fint sprøde igen.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

tips til opskriften – Smagsvariationer

Du kan sagtens bage en stor portion, hvor du laver grunddejen, som du evt deler op og tilsætter forskellige smagsretninger.

Det kunne være:

  • Soltørrede tomater
  • Sorte oliven
  • Revet parmesan
  • Frisk rosmarin
  • Frisk timian
  • Frisk oregano
  • Røget paprika
  • Sorte sesam
  • Flagesalt

Bager du neutrale grissini – altså hvor du ikke tilsætter tomater, oliven eller parmesan, kan de holde sig ret længe i en lufttæt beholder.

Du kan også fryse grissini ned, lade dem tø op på køkkenbordet og lune dem i ovnen inden servering.

Server dem til dine salater, som snack, som tilbehør til suppe eller ostebord eller server dem med lidt god ost, oliven eller dejlige karamelliserede rødløg.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments