Spinatvafler

Smukke grønne vafler, der smager fantastisk!

Har du en rest frisk spinat, der skal bruges, så prøv disse grønne vafler. De smager lækkert som wrap med fyld af røget laks, salat og en skarp peberrodscreme eller med andet af dit ynglingsfyld. Du kan også dele vaflen i de små hjerter og lave anderledes kanapeer, når du skal have gæster.

Jeg er altid på jagt efter gode opskrifter uden brug af mel, men hånden på hjertet….de er måske nok sundere, men opskriften med mel fungerer bare bedst. Du får alligevel begge opskrifter, så kan du finde din helt egen favorit.

Til spinatvafler MED mel, skal du bruge følgende:

(6 stk)

  • 200 gram spinat (skyllet grundigt og tørret i et viskestykke)
  • 3 æg
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl minimælk
  • 1 tsk bagepulver
  • Flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt smeltet smør til vaffeljernet

Sådan gør du:

  1. Tænd vaffeljernet
  2. Blend alle ingredienserne til ens ensartet konsistens
  3. Smag til med flagesalt og friskkværnet peber
  4. Pensel vaffeljernet med lidt smeltet smør
  5. Steg vaflerne til de er let lysebrune og færdige inden i
  6. Pak vaflerne godt ind så de holder sig lune

Til spinatvafler UDEN mel, skal du bruge følgende:

(4 stk.)

  • 4 æg
  • 4 spsk Pofiber
  • 1 spsk HUSK (loppefrøskaller)
  • 1 dl reven ost (jeg bruger rød cheddar)
  • 50 gram frisk spinat (skyllet grundigt og tørret i et viskestykke)
  • Lidt reven citronskal af en øko-citron
  • Flagesalt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

  1. Æggene piskes tykke
  2. Rør Pofiber, HUSK, den revne ost, flagesalt og friskkværnet peber i.
  3. Lad gerne dejen trække 5-10 minutter
  4. Hak spinaten og rør den i dejen.
  5. Tænd for vaffeljernet
  6. Smør vaffeljernet med lidt smeltet smør
  7. Bag vaflerne til de er gyldne og sprøde
  8. Pak vaflerne godt ind, så de holder sig lune

Forslag til topping:

Smør et lag flødeost på vaflen, top med skiver af røget laks, feldsalat og avocadoskiver. Dryp evt lidt limesaft henover og friskkværnet peber.

Flødeosten kan erstattes af guacamole (avocado blendes med lidt creme fraiche, hvidløg, citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber) eller avocadospread

Smør et lag guacamole eller flødeost på en vaffel og top med chili con carne eller denne skønne vegetariske udgave.

Lav en frisk laksesalat af røget laks i små stykker, finthakkede forårsløg og peberfrugter, cremefraiche, citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments