Det her er bare lækkert – og mega nemt! Og den vil fungere som både hverdagsmad og når der kommer gæster.
Kyllingebryst i champignonsauce med ostegratinering
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 spsk smør og/eller olivenolie til at stege i
- 350 gram champignoner skåret i skiver
- 4 stk kyllingebryst
- Lidt salt og friskkværnet peber
- ½ tsk løgpulver
- ½ tsk hvidløgspulver
- 1 tsk mild paprika
- ½ tsk tørret rosmarin
- 2 stk bananskalotteløg – fintsnittede
- 2 fed hvidløg – skåret i tynde skiver
- 1 stk kyllinge bouillonterning
- 3 dl vand
- 2 håndfulde friskrevet mozzarella eller anden ost egnet til gratinering
- ½ håndfuld frisk persille – fintsnittet
Instruktioner
- Vil du se, hvordan jeg tilbereder retten…? Hop ind i selve indlægget, hvor jeg har delt en lille video, der viser hvordan.
- Tænd ovnen på 200 grader
- I en stor pande med høje kanter eller stegegryde smeltes lidt smør eller olivenolie varmes op og champignonerne steges gylde.
- Herefter tilsættes løg og hvidløg, der lige steges med et par minutter til de er klare. Løft blandingen over i en skål og stil til side.
- Tilføj lidt ekstra smør eller olivenolie til panden/gryden, krydr kyllingebrysterne med de tørrede krydderier og steg dem på begge sider til de får en fin gylden stegeskorpe. Sænk herefter varmen og steg dem indtil de er gennemstegte (prik i dem og væden skal være helt klar).Læg dem over på en tallerken.
- Hæld vandet i panden/gryden og tilsæt bouillonterningen. Med en grydeske skrabes stegeresterne fri fra bunden og røres ind i vandet. Lad det hele koge godt sammen og en smule ind. Hæld saucen over i en skål.
- Læg kyllingerne tilbage i panden/gryden, fordel champigniner og løg henover, herefter fordels osten og tilsidst fordeles saucen henover.Sæt panden/gryden ind i ovnen indtil osten er gratineret. Det tager ganske få minutter.
- Drys den færdige ret med fintsnittet persille og server med det foreslåede tilbehør og gerne en skål blandet salat.
- Rigtig god fornøjelse!
Videoopskrift
Tip til opskriften
Har du en stor stegepande eller gryde, der også kan gå i ovnen, kan du lave det hele i en og samme pande/gryde. Jeg har lavet første del af retten i min elskede stegegryde og først til sidst, sat retten en kort tur i ovnen, så osten gratinerer. Det gir efter min mening det bedste resultat. Men du kan også tilberede det hele på komfuret, og blot dække gryden/panden over, så osten smelter. Det er en smagssag, hvad du vælger, men jeg vil klart anbefale at gratinere osten i ovnen. Det gir bare det bedste resultat.
Server de lækre kyllingebryst med små kogte kartofler, råstegte kartofler, sprøde fritter, en luftig kartoffelmos, ris eller pasta – og så er det altid godt med en dejlig blandet salat ved siden af.
Vild med kylling….?
Blev du glad for opskriften på kyllingebryst i champignonsauce med ostegratinering?
Hos os spiser vi kylling som største proteinkilde. Derfor finder du også en lang række opskrifter, hvor der indgår forskellige udskæringer af netop kylling og især kyllingebryst.
For at gøre det nemt for dig, kommer der herunder et par direkte links, du måske vil have lyst til at afprøve:
Salat med marineret kylling, ris og grøn kokosdressing
Salat med kylling, æg og avocado ranch dressing
Græsk pastasalat med feta og lynstegt kylling og grønt
Fajitas bowl med kylling og peberfrugt, tortillas og ris
Pasta med kylling og grønt i cremet tomatsauce
Kyllingegryde med kartofler og svampe
Grillspyd med kylling kylling, grøntsager og ruccola pesto
Vil du ha mere mad i dit feed…?
Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!
Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.
Du kan følge mig på både Instagram, Pinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.
Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.
Rigtig god fornøjelse!