Bagt brie i butterdej med honning og rosmarin

Har du nogensinde smagt bagt brie…? Ellers vil jeg kraftigt opfordre dig til at prøve!

Det er lækkert – altså VIRKELIG lækkert, og den her bagte brie i butterdej med honning og rosmarin er slet ikke til at stå for. Helt perfekt som en del af et ostebord, serveret med grove kiks og lidt tørret og frisk frugt.

Bagt brie i butterdej med honning og rosmarin

Vær den første til at vurdere!
Cremet og lækker brie, der bages i butterdej med honning og rosmarin. Smager fantastisk serveret med lidt grove kiks og frisk og tørret frugt. Perfekt til dit ostebord eller som snack til den lille sult.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 stk rund brie – gerne dansk
  • 1 rulle færdig butterdej
  • 2 spsk flydende honning
  • 1 tsk frisk rosmarin – fintsnittet
  • 1 stk æg – sammenpisket til pensling
  • Lidt ekstra flydende honning og frisk rosmarin til pynt

Instruktioner

  • Vil du se, hvordan jeg laver den bagte brie i butterdej, så hop op i selve blogindlægget, hvor jeg har delt en lille video.
  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn
  • Snit med en skarp kniv et ternet mønster i overfladen på brien. Er du ikke vild med den hvide del, kan du skære den helt af, men kun den øverste del.
    Træk lidt i brien, så den "åbner" sig lidt i skærefladerne.
  • Læg brien over på et stykke butterdej og skær butterdejn til, så enderne lige netop kan nå sammen på midten. Der skal gerne være en lille åbning.
  • Læg herefter brien over på en bradepande beklædt med bagepapir, dryp med den flydende honning og frisk fintsnittet rosmarin.
    Fold herefter butterdejskanterne ind over.
  • Pensl med sammenpisket æg og bag brien i ca 25 minutter.
  • Tag den bagte brie ud af ovnen og dryp med lidt ekstra flydende honning og frisk rosmarin.
  • Server den bagte brie lun med lidt lækkert brød, grove kiks og lidt tørret og frisk frugt til.
  • Rigtig god fornøjelse!

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Du kan naturligvis altid lave din egen butterdej, men jeg bruger en færdig fra køledisken. Det fungerer fint og gør det hele så meget lettere. Til gengæld vil jeg anbefale dig at bruge en rund brie og meget gerne en dansk.

Derudover bruger jeg en flydende honning og frisk rosmarin, der bare gir den dejligste smag, når honningen og rosmarinen trænger ned i den smeltende varme brie – uhmmm!

Bagt brie i butterdej med honning og rosmarin - Majspassion
Bagt brie i butterdej
Bagt brie i butterdej med honning og rosmarin

Vild med ost…?

Jeg er vild med ost, men ikke de stærke af slagsen. Men ellers er jeg vild med oste både i varme og kolde anretninger.

Ofte laver vi et ostebræt i stedet for at køre ind til byen for at hente take-away på de der dage, hvor ingen orker at lave mad. På de dage, må jeg indrømme, at jeg heller ikke altid er så flittig til at få fotograferet ostebrættet, så derfor ligger der ikke så mange opskrifter med netop dem herinde. Det må jeg se at få lavet om på.

Men nogle få ligger der dog herinde og så finder du en lang række opskrifter, hvor jeg bruger ostegratinering og lækkert tilbehør til dit ostebord. Dem får du nogle direkte links til herunder:

Ostebord | Alt på et bræt

Ostebord | ost og pålæg på et bræt

Sprøde butterdejsstænger med rød pesto og ost

Gratineret gedeostebrød | Nemt og lækkert tilbehør

Oste- og pålægsbord | Alt på et bræt

Honningbagte figner – nem og lækker dessertopskrift

Olivenbrød | Ostegratineret

Honning med citrontimian og ingefær

Bagt feta med tomater og oliven

Grissini med oliven, soltørrede tomater og rosmarin

Bagte oliven

Focaccia – opskrift med hvidløgssmør og ost

Focaccia med smeltende varm ost og sprød bacon

Focaccia – madbrød med cheddar og cherrytomater

Ostebord med bagt brie - Majspassion

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Ostebord med bagt brie i butterdej - Majspassion
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments