Pærekage

Nem, saftig og lækker pærekage med marcipan og chokolade

Jeg er virkelig glad for denne pærekage! Den er nem at lave, smager hjemmelavet på den helt rigtige måde og har en saftig krumme, som holder sig lækker i flere dage. Kombinationen af pære, marcipan og mørk chokolade giver en kage, der både er sød, blød og fyldig uden at blive tung. Jeg bager den ofte, når jeg vil have en sikker kage til kaffen, som de fleste kan lide – og som ikke kræver en masse forberedelse.

Det er en pærekage, der fungerer både i springform og som bradepandekage, alt efter hvad jeg har brug for. Skal den serveres til gæster, vælger jeg tit springformen, mens bradepanden er oplagt til fødselsdag, kolleger eller når der bare skal være kage nok. Uanset formen får du en lækker, saftig kage med tydelig smag af pære, marcipan og chokolade, som passer perfekt til både hverdag og weekend. Du kan forøvrigt udskifte pære med æbler, hvis du en dag står med æbler, der trænger til at blive spist.

Pærekage - Hjemmelavet kage med pære, marcipan og chokolade.

Pærekage

Vær den første til at vurdere!
Her får du en nem opskrift på saftig og virkelig lækker kage med pære, marcipan og chokolade. Perfekt til kaffe og dessert med flødeskum, is eller creme fraiche. Kan bages i springform eller lille bradepande.
Antal: 8 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Bagetid 45 minutter
Samlet tid 1 time

Ingredienser

Derudover

  • 1 spsk rørsukker eller perlesukker (drys)
  • 2 spsk mandel- eller hasselnøddeflager

Instruktioner

Forberedelse:

  • Tag smør ud fra køl i god tid. Det skal være blødt, men ikke smeltes.
  • Riv marcipanen groft.
  • Fjern kernehuse fra pærerne og skær dem i både. De skal kun skrælles, hvis det er nødvendigt.
  • Jeg bruger chokoladeknapper, men bruger du en plade, hakker du chokoladen groft.
  • I en skål for sig blander du hvedemel, bagepulver og fint salt.
  • Varm ovnen op til 175℃ over- og undervarme.

Pærekage:

  • Pisk det bløde smør, den revne marcipan, sukker og vaniljesukker til en lys og luftig masse. Jeg bruger min røremaskine med kagespartel monteret.
  • Pisk et æg i ad gangen og pisk indtil du får en lys og luftig masse.
  • Fra nu af skal du ikke bruge røremaskinen.
  • Vend melblandingen i massen med en dejskraber uden at slå luften ud af æggemassen.
  • Vend også chokoladekanpper/grofthakket chokolade i.
  • Smør en springform på 20 eller 24 cm alt efter hvor høj du ønsker kagen og drys med lidt rørsukker i bund og på kanter.
  • Fordel dejen i springformen og drys evt. lidt ekstra chokolade over.
  • Fordel pærebådene i dejen. Tryk dem gerne lidt ned i dejen.
  • Drys med rørsukker og mandel- eller hasselnøddeflager henover.
  • Bag kagen på midterste ribbe i ca 45 minutter til kagen er gylden på overfladen og gennembagt. Tjek med en kødnål – der skal ikke hænge våd dej ved.
  • Lad kagen køle lidt af og server den med flødeskum, creme fraiche eller en kugle vaniljeis.

Tips til opskriften

Tip: Du kan udskifte pære med æble, hvis du har æbler der trænger til at blive spist.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Print
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Pærekage - Hjemmelavet kage med pære, marcipan og chokolade.

Ingredienser i pærekage

Når jeg laver pærekage, er det især sammensætningen af ingredienser, der gør forskellen. Hver enkelt spiller sin rolle, og tilsammen giver de en kage, der både er blød, saftig og fuld af smag.

  • Smør
    Smørret giver kagen fedme og en blød krumme. Jeg bruger altid blødt smør, fordi det gør det lettere at arbejde sammen med sukker og marcipan. Det er med til at give en ensartet dej, som bager jævnt.
  • Marcipan
    Marcipanen er en af hovedårsagerne til, at kagen bliver ekstra saftig. Den bidrager med sødme, fylde og en let nøddeagtig smag, som klæder pæren virkelig godt. Jeg synes, pærekage med marcipan får en mere rund og lækker smag end uden.
  • Sukker
    Jeg bruger ofte rørsukker, fordi det giver en mild karameltone, som passer godt sammen med både pære og chokolade. Sukkeret er også med til at holde kagen fugtig efter bagning.
  • Vaniljesukker
    Vanilje giver en blød og genkendelig sødme, som binder smagene sammen. Det er ikke en dominerende smag, men den gør en stor forskel i helheden.
  • Æg
    Æggene sørger for struktur og gør kagen luftig, uden at den bliver tør. Jeg bruger gerne æg i størrelse L, så dejen får den rette konsistens.
  • Hvedemel
    Melet danner grundlaget for kagen. Jeg holder mig til almindeligt hvedemel, fordi det giver en klassisk og blød kage, som passer godt til de øvrige ingredienser.
  • Bagepulver
    Bagepulveret giver løft, så kagen ikke bliver kompakt. Sammen med æggene sørger det for en let og behagelig krumme.
  • Fint salt
    En lille smule salt fremhæver sødmen og gør smagen mere balanceret. Jeg springer det aldrig over, selv i søde kager.
  • Mørk chokolade
    Den mørke chokolade giver små, intense bidder, som bryder den søde kage. Jeg kan godt lide kontrasten mellem chokolade og den milde pære.
  • Pærer
    Pærerne er selvfølgelig stjernen i denne pærekage. Jeg vælger modne, men faste pærer, så de bliver bløde under bagning uden at forsvinde helt i dejen.
Pærekage - Hjemmelavet kage med pære, marcipan og chokolade.

Derfor fungerer kombinationen af pære, marcipan og chokolade

Jeg vender altid tilbage til denne kombination, fordi den bare fungerer. Pæren giver saftighed og en mild frugtsødme, som gør kagen frisk og let i smagen. Marcipanen tilfører fylde og en rund sødme, der gør kagen mere dessertagtig og hjemmelavet i udtrykket. Samtidig sørger den mørke chokolade for små bidder med dybde og let bitterhed, som balancerer det søde.

Det er netop samspillet mellem de tre elementer, der gør kagen så lækker. Ingen af smagene overdøver hinanden, og hver bid føles blød og saftig. Jeg synes, det er en oplagt kage at bage, når man vil have noget, der smager af lidt mere, men stadig er nemt og ligetil. Det er også derfor, jeg ofte vælger denne opskrift, når jeg vil være sikker på, at kagen bliver spist op – uanset om den serveres som klassisk kaffekage eller skæres ud som bradepandekage.

Sådan får du en ekstra saftig pærekage

Noget af det, jeg oftest får spørgsmål om, er, hvordan man sikrer sig, at en pærekage bliver ved med at være saftig – også dagen efter. For mig handler det især om råvarerne og om ikke at stresse kagen i ovnen. Pærerne skal være modne, men stadig have bid. Hvis de er for hårde, giver de ikke nok saft, og hvis de er for bløde, risikerer de at forsvinde helt i dejen. Jeg skærer dem i både og skræller dem kun, hvis det er absolut nødvendigt.

Marcipanen spiller også en stor rolle. Den smelter langsomt under bagningen og holder på fugten i krummen. Det samme gælder kombinationen af smør og sukker, som giver en blød og sammenhængende dej. Jeg har lært, at det er vigtigt ikke at bage kagen for længe. Hellere tage den ud, når der stadig er en anelse fugt på testenålen – men ikke våd dej. Kagen sætter sig, mens den køler af, og resultatet bliver en saftig og lækker pærekage, som ikke tørrer ud.

Pærekage - Hjemmelavet kage med pære, marcipan og chokolade.

Pærekage i springform eller bradepande

Jeg bager pærekagen i både springform og som bradepandekage, alt efter anledning. Når jeg bruger en springform, får jeg en lidt højere kage, som er flot at sætte på bordet, hvis der kommer gæster. Her serverer jeg den ofte som den er, eventuelt med lidt flormelis på toppen. Det giver en klassisk kage, som passer godt til kaffe eller te.

Skal der være kage til mange, vælger jeg i stedet en lille bradepande – eller ganger opskriften op. Som bradepandekage er pærekagen nem at skære ud i ens stykker, og den er let at transportere. Smagen er den samme, men bagetiden kan variere en smule, fordi kagen bliver lidt lavere. Jeg holder altid øje med den mod slutningen af bagetiden og tester med en tandstik. Begge dele fungerer rigtig godt, og det er netop det, jeg godt kan lide ved denne opskrift – den er fleksibel og nem at tilpasse.

Servering og opbevaring af pærekage

Når jeg bager pærekage i springform, serverer jeg den mens den stadig er lun og gerne med flødeskum, cremefraiche eller en kugle vaniljeis. På den måde fungerer pærekagen både som en kaffekage og også som en dessert.

Når jeg bager pærekagen i en bradepande, er det oftest fordi den skal bringes med til f.eks. møde, picnic eller andet, hvor den skal være nem at transportere, nem at skære ud og ikke mindst nem at servere. Her serveres den kold og oftest blot som den er. Den er saftig nok i sig selv, og smagen af pære, marcipan og chokolade fungerer så fint uden ekstra tilbehør.

Når det gælder opbevaring, har jeg gode erfaringer med at pakke kagen tæt ind, enten i film eller i en lufttæt beholder. Så holder den sig saftig i flere dage. Jeg lader den som regel stå ved stuetemperatur det første døgn, og derefter kan den komme i køleskabet, hvis den skal gemmes længere. Inden servering tager jeg den gerne ud i god tid, så den ikke er helt kold. Smagen træder tydeligere frem, når kagen ikke er iskold.

Klassisk vaniljeis
En dejlig klassisk vaniljeis lavet på æggeblommer, rå rørsukker og ægte vanilje.
Prøv den sammen med brownie eller top den med grofthakket pistaciekrokant. Opskrift på pistaciekrokant kommer længere nede.
Se opskriften her
Pærekage - Hjemmelavet kage med pære, marcipan og chokolade.

Kan pærekage laves i forvejen?

Ja, det kan den sagtens! Jeg synes pærekagen smager allerbedst som friskbagt og stadig lun, men skal du f.eks. bage til fødselsdag, møder eller lignende, hvor du ikke kan nå at bage på selve dagen, kan du sagtens bage kagen dagen i forvejen, pakke den godt ind og så bringe den med.

Pærekage holder sig nemlig saftig og blød pga frugten! Så her er der ingen grund til at stresse med at bage til selve dagen.

Andre opskrifter på kager

Hvis du har fået lyst til at bage mere, har jeg samlet flere opskrifter på kager, som er lige så nemme at gå til. Her finder du både klassiske kager du kan bage i springform og bradepande og nye favoritter, der egner sig perfekt til kaffe, gæster eller en hyggelig stund derhjemme. Her kommer mine favoritter:

Jordbærkage i bradepande
Når der skal være nok til mange! Opskrift på stor jordbærkage med saftig mazarinbund, lækker mascarponecreme og friske jordbær.
Se opskriften her
Jordbærkage i bradepande - kæmpe jordbærkage til mange med mazarinbund bagt i bradepande.
Chokoladekage i bradepande
Nem og hurtig opskrift på fugtig hjemmebagt chokoladekage i bradepande med glasur og evt krymmel. Børnevenlig og perfekt fødselsdagskage.
Se opskriften her
Chokoladekage - hjemmebagt chokoladekage bagt i bradepande.
Den du ved nok kage
Den du ved nok – her får du min bedste opskrift på en svampet og luftig chokolade drømmekage med lækker kokostopping med kaffesmag.
Se opskriften her
Den du ved nok - svampet og luftig chokoladekage med kokostopping.
Drømmekage fra Brovst
Nem og svampet opskrift på hjemmelavet drømme kage i bradepande med sprød topping med kokos og brun farin.
Se opskriften her
Drømmekage - bradepandekage med sprød kokostopping
Gulerodskage med ostecreme
Saftig, svampet og lækker gulerodskage med blød og lækker ostecreme.
Se opskriften her
Gulerodskage - nem opskrift på blød og svampet gulerodskage med flødeostecreme.
Banankage
Banankage med chokolade – Sådan laver du den bedste banan kage, svampet og lækker. Nem og hurtig opskrift til bradepande og brødform.
Se opskriften her
Banankage med chokolade
Pærekage - Hjemmelavet kage med pære, marcipan og chokolade.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan pærekage fryses?

Ja, pærekage kan godt fryses. Jeg skærer den ofte i stykker og pakker dem enkeltvis ind. Når de tør op ved stuetemperatur, er kagen stadig saftig og lækker.

Hvilke pærer er bedst til pærekage?

Jeg foretrækker almindelige spise­pærer, som er modne, men faste. De giver saftighed uden at blive helt mosede under bagning.

Kan pærekage bages som bradepandekage?

Ja, denne opskrift egner sig rigtig godt som bradepandekage. Brug en lille bradepande eller gang opskriften op, så den kommer til at passe til den ønskede bradepande.

Kan jeg undlade chokolade i pærekagen?

Ja, det kan du sagtens. Kagen smager stadig rigtig godt med pære og marcipan alene, men jeg synes, chokoladen giver en ekstra dybde.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments