En rigtig sommerdessert…
Is hører bare sommeren til og her kommer en opskrift på en cremet lækker vaniljeis, hvor det traditionelle sukker er skiftet ud med det langt sundere kokosblomstsukker og Sukrin Gold.
Vaniljeis med jordbærswirl – LOW CARB
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Til iscremen
- 3 bægre pasteuriserede æggeblommer (svarer til 6 blommer)
- 2 spsk Sukrin Gold
- 2 spsk Kokosblomstsukker
- ½ tsk vaniljepulver (bemærk at det IKKE er vaniljesukker)
- 2 dl sødmælk eller plantemælk (spiser du keto, kan du bruge piskefløde i stedet)
- 3 dl piskefløde
Til jordbær sauce/swirl
- 500 gram friske eller frosne jordbær
- 1 spsk Sukrin Gold
- 1 spsk kokosblomstsukker
Instruktioner
- Start med at lave jordbærsaucen:Kog jordbær og sukring/kokosblomstsukker til bærrene er møre/optøede og blend dem derefter til en ensartet jordbærsauce.Hæld saucen over på en flad plasticbakke og stil den omgående på køl eller i fryseren.
- Pisk herefter æggeblommer med Sukrin, kokossukker og vaniljepulver til du får en luftig æggesnaps.
- Pisk fløden til let skum
- Vend forsigtigt mælken i æggesnapsen og pas på du ikke presser luften ud af æggesnapsen.
- Vend nu flødeskummet i og hæld det over på ismaskinen og lad den køre indtil du får en næsten færdig iscreme.Har du ikke en ismaskine – se nedenfor.
- Når ismassen næsten er frosset, hælder du den over i en plastbeholder og herefter laver du swirls ved at hælde lidt jordbærsauce ud på isen og med en pind kører du cirkler, så jordbærsaucen fordeles.Sæt isen i fryseren indtil den er helt frosset.
- Sådan gør du, hvis du ikke har en ismaskine:Du hælder du ismassen over i en plastbeholder og stiller den i fryseren. Husk at røre i ismassen med jævne mellemrum under hele indfrysningen for at undgår de kedelige iskrystaller.Når isen næsten er færdigfrosset tar du den ud og hælder jordbærsauce henover isen og med en pind laver du de fine swirls. Sæt den tilbage i fryseren 1-2 timer eller indtil du skal bruge isen.
- Ved servering:Tag isen ud i god tid, så den smelter lidt. Så er det lettere at lave kugler.I bunden af serveringsskålen lægger du lidt jordbærsauce (rester fra jordbærswirl), topper med en kugle is og pynter med friske jordbær og lidt friske mynteblade.Er der jordbærsauce til overs, kan du sætte den med ind på bordet i en lille kande, så alle kan lave en lille refill efter behov.
- Rigtig god fornøjelse!
Jeg har derfor købt min egen ismaskine og sommeren igennem eksperimenteret lidt med isfremstilling – uden traditionelt eller kunstigt sukker naturligvis.
Det er der kommet den her LCHF-venlige opskrift ud af, og for at gøre den ekstra festlig, har jeg lavet den med jordbærswirl. Det er jo sæson for friske danske jordbær.
Servering…..
Jeg laver en stor portion jordbær-sauce hvor en del bruges som swirl i den næsten færdigefrosne iscreme.
Resten bruger jeg som jordbærsauce, hvor jeg i bunden af serveringsskålene lægger et par skefulde af den inden jeg topper med en kugle vaniljeis og pynter med friske jordbær og lidt friske mynteblade.
Er der lidt jordbærsauce til overs, kommer det med ind på bordet i en lille kande, så der er mulighed for en lille refill af den lækre jordbærsauce.