Ca 400gramHvedemel (evt 150 gram fuldkornsdurum og 250 gram Tipo 00)
2spskfintsnittet frisk rosmarin
2spskfintsnittede sorte oliven
Tilberedning
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt olie, salt og melet lidt efter lidt
Ælt dejen smidig og glat.
Tilføj fintsnittet rosmarin og fintsnittede sorte oliven.
Dæk dejen til med et rent klæde og lad den hæve 1 times tid til den er dobbelt størrelse
Drys lidt mel ud på bordet, hæld dejen ud og del dejen i 5 lige store stykker, der igen deles i 5, så du får 25 mindre stykker dej. Du kan også veje hele dejklumpen og dele med 25 og veje hver enkelt dejklump. Egentlig kan jeg bedst li grissini lidt rustikke, så de må gerne være lidt forskellige. Alligevel er deres størrelse lidt vigtig, så de får en ens bagetid.
Rul hver dejklump til en lang pølse, der lægges over på en bageplade beklædt med bagepapir
Pensl med vand og drys med fintsnittet rosmarin eller timian - eller lidt flagesalt alt efter smag og behag. Jeg bruger altid frisk rosmarin.
Tænd for ovnen på 200 grader (alm ovn) og lad dine grissini hæve lidt imens ovnen varmer op
Sæt en plade ind i ovnen ad gangen, med mindre du bruger varmluft (husk i så fald at sænke temperaturen til omkring 180 grader)
Bag dem i ca 15 minutter eller indtil de er gyldenbrune på overfladen. Husk at grissini IKKE skal være mørke!
Sluk for varmen, lad ovndøren stå på klem og lad de bagte grissini stå og tørre 10 minutter inden de køles af på en bagerist. Det er den nemmeste måde til at få sprøde grissini.