Thaisuppe – lækker opskrift med kokosmælk, risnudler og kylling

Nem og virkelig lækker opskrift på den populære thaisuppe. Den er fyldt med sunde grøntsager, smukke farver, dejlig cremet smag fra kokosmælken og mæthed fra risnudler og kylling.

Jeg har tidligere delt en opskrift på thaisuppe herinde og den blev straks meget populær. Det håber jeg også at denne opskrift gør. Der er skruet lidt op for mængden af grøntsager og lidt ned for mængden af kylling.

Som altid med de her asiatiske retter, er der fokus på grøntsagerne. Det gælder også her, hvor der er tilsat en stor mængde fintsnittede grøntsager som gulerødder, peberfrugter og forårsløg. Så hvis du gerne vil spise suppen vegetarisk, så er der absolut ingen problemer i det. Du undlader blot kyllingen og erstatter hønsebouillonen med en grøntsagsbouillon.

THAISUPPE

5 fra 1 vurdering
Nem og lækker opskrift på den populære THAISUPPE, spækket med sunde grøntsager, dejlig smag fra kokosmælken og de varme krydderier. Mætter godt med risnudler og f.eks. lidt kylling, men du kan også nyde suppen vegetarisk.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 2-3 spsk rød karrypasta
  • 4 fed hvidløg – fintsnittede
  • 2 cm frisk ingefær – revet
  • 1-2 stk løg – skåret i både
  • 3 stk gulerødder – skåret i tynde strimler
  • 300 gram champignoner – skåret i skiver
  • 2 stk store røde snackpeber skåret i tynde strimler
  • 1 bundt forårsløg – delt i den hvide del og den grønne del
  • 125 gram sukkerærter (gerne fra frost) skåret igennem på langs
  • Evt 1 stk rød chili (uden kerner) – fintsnittet
  • 1 stk lime skåret i skiver (til servering)
  • 2 stk bouillonterninger (hønse- eller grøntsagsbouillon) (Ønsker du en ekstra kraftig suppe, kan du bruge 3 bouillonterninger)
  • 5 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk af god kvalitet (IKKE LIGHT)
  • Lidt salt til at smage til med

Serveres med: Risnudler (glasnudler) eller løse ris

Instruktioner

  • TIP: Du kan i selve opslaget se en lille video, hvor jeg viser hvordan jeg laver den dejlige thaisuppe
  • Klargør alle grøntsagerne
  • Varm lidt olivenolie op i en stor stegegryde og tilføj rød karrypaste, løg, champignoner og rød peber. Steg det rigtig godt igennem, hvorefter hvidløg tilsættes. Lad det stege med et par minutter.
  • Tilføj nu bouillontern og kylling (kyllingen kan udelades) og lad det stege med et par minutter.
  • Herefter tilsættes vand og kokosmælk og alt koges godt igennem til kyllingen er gennemkogt. Vælger du som jeg at bruge kyllingefilet tager det kun et par minutter.
  • Tilsæt nu sukkerærterne og vend dem blot rundt i den kogende suppe – så er du klar til at servere.
  • Anret i skåle med kogte risnudler eller løse ris i bunden af skålen, top med thaisuppe og pynt med lidt ekstra sukkerærter, chili eller enderne af de røde snackpebre (bedst til børn og de der ikke er helt vilde med den stærke chili) og skiver af frisk lime.
  • Rigtig god fornøjelse!

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
5 fra 1 vurdering

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
T H A I S U P P E

Vild med asiatisk mad…?

Vi er ret vilde med det asiatiske køkken og derfor finder du også en række opskrifter på netop den slags opskrifter. Herunder får du nogle direkte links til mine mest populære opskrifter på asiatisk mad. Jeg håber du vil have lyst til at kigge nærmere på den – og meget gerne afprøve opskrifterne:

Thaimad med kylling og grønt

Red Thai Curry – vegetarisk thaimad

Thai-fiskefad med torskeloins, kokos og masser af grønt

Thai salat med flanksteak

Wok med kylling i spicy kokossauce

Kødboller i thai-sauce

Thai-salat med ingefær-limedressing

Asiatisk nudelsalat med marineret kylling og lynstegt grønt

Marinade og dressing til asiatisk mad

Asiatiske kødboller – opskrift på sticky meatballs

Poke bowl med asiatisk kylling, ris og grønt

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments