skønne Stripetti squash
Jeg har længe savnet og efterspurgt stripetti eller som de fleste kalder den spaghetti squash i butikkerne, men NU er den her!
Den har virkelig mange anvendelsesmuligheder ud over det navnet ligger op til, nemlig at agere erstatning for de traditionelle spaghetti.
Spaghetti squash med spinat og ostefyld / lchf/keto/vegetarisk
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 1 stk stripetti – spaghetti squash
- Lidt olivenolie til pensling
- 2 håndfulde babyspinat – finthakket
- 2 fed knust hvidløg
- 1 stk bananskalotte – fintsnittet
- 2 spsk Philadelphia
- ¼ ltr piskefløde
- 1 håndfuld revet parmesan
- Lidt mozarella eller vesterhavsost til gratinering (kan udelades)
- Lidt Fintsnittet bredbladet persille som topping
- Lidt salt og friskkværnet peber
Instruktioner
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 200 grader
- Flæk stripettien og læg den på en bagplade beklædt med bagepapir med skæresiden nedad. Bag den i ca 50 minutter alt efter størrelse. Tjek med en gaffel om den er mør.
- Tag den ud og lad den køle lidt af imens du laver fyldet.
- I en pande varmes lidt olie op og løg og hvidløg steges klares
- Tilsæt den finthakkede spinat og lad det falde sammen.
- Tilsæt Philadelphia, revet parmesan og fløde og rør det hele godt sammen – smag til med salt og friskkværnet peber
- Med en gaffel løsnes stripetti-kødet (lad en god kant være tilbage, så skallen forbliver intakt) og det lægges over i oste-spinatsaucen hvor det røres sammen til en ensartet masse.
- Fordel fyldet i de to stripettiskaller og drys evt lidt ekstra ost henover inden de sættes tilbage i den varme ovn 15 minutter – tænd evt grillfunktionen til sidst for at opnå en gylden overflade, men pas på det ikke brænder på.
- Drys inden serveringen med lidt fintsnittet bredbladet persille og ser dem rygende varme gere med en stor grøn salat
- Velbekomme!
Spaghetti squash – helt enkelt:
Vil du erstatte den knap så sunde spaghetti med en grønnere og sundere version, kan du blot flække stripettien, gnide den ind i lidt olie, ligge den på en bagplade beklædt med bagepapir med skæresiden nedad og bage den ved 200 grader i ca 45-50 minutter alt efter størrelse. Med en gaffel trækker du trævler af stripettien, så det ligner spaghetti og vende det med smør og lidt citronsaft og revet citronskal. Server som tilbehør til traditionelle italienske retter.
Spaghetti squash med fyld:
Du kan også vælge at lave lækkert fyld som du fylder den færdigbagte stripetti med og derefter gratinerer i ovnen og serverer enten som tilbehør eller som hovedret.
Jeg fandt i mit lokale supermarked en ret stor stripetti, som jeg lavede en vegetarisk lchf/keto venlig version af – uhh det var lækkert med den smeltende varme ost kombineret med stripettien og spinaten. Det skal bestemt prøves igen!
Vi fik en halv hver og så med en stor grøn salat til – tilsat godt med friske krydderurter.
Rigtig god fornøjelse!