Blød og cremet smoothie
Normalt er jeg ikke vild med peanutbutter, men her kommer den virkelig til sin ret! Den sørger for en lækker blød og cremet smoothie, med en skøn smag uden at være dominerende.
Smoothie med jordbær og peanutbutter
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Til smoothie'en:
- 1 håndfuld frosne jordbær
- 1 håndfuld isterninger
- 1 stk godt moden banan
- 1 scoop jordbær proteinpulver – gerne en vegansk hvis du ønsker en ren plantebaseret smoothie (Har du ikke proteinpulver, kan du i stedet putte en ekstra banan i din smoothie)
- 2 dl plantemælk eller alm mælk
- 2 store tsk Naturel crunchy peanutbutter
Til pynt:
- Lidt friske bær – jeg havde små skovjordbær i haven, så dem brugte jeg
- 5-6 stk pistacienødder -grofthakkede
- Lidt flydende peanutbutter
Instruktioner
- Hæld alle ingredienserne til smoothien i et blenderglas og kør den til en jævn og cremet konsistens.
- Hæld smoothien over i et stort glas og pynt med miljørigtigt sugerør, flydende peanutbutter, grofthakkede pistacienødder og evt lidt jordbær (jeg brugte små skovjordbær)
- Nyd den mens den stadig er kold og frisklavet.
- Rigtig god fornøjelse!
- Følg mig på INSTAGRAM og hold dig opdateret på, hvornår der kommer nye opskrifter ind på bloggen.
Peanutbutter…
Jeg har to slags peanutbutter – en natural peanutbutter med masser af crunch og en flydende en, der egner sig rigtig godt som topping på f.eks. smoothies og smoothiebowls.
Har du ikke lige peanutbutter i flere versioner, så bruger du bare den du har. Vil du bruge en peanutbutter med en mere fast konsistens til f.eks. topping, kan du nemt blende den med en smule vand eller lidt god olie. Så bestemmer du selv konsistensen og kan få den lige så flydende som du ønsker.
Brug dine (over)modne bananer…
Godt modne bananer er bare de bedste i madlavningen, fordi de får en søde smag og mere cremet konsistens. Men altså, ofte kan jeg ikke nå at bruge bananerne inden de blir alt for brune. Det er en skam, for vi skal gerne undgå madspild.
Derfor skærer jeg dem i skiver og kommer dem i en beholder, hvor de fint kan stables oven på hinanden – og fryser dem så ned. De behøver ikke pakkes ned i portioner, for du banker blot beholderen med de frosne bananer ned i køkkenbordet og så løsner de sig fra hinanden. Så er det nemt at tage lige de bananer fra til f.eks. en lækker smoothie.
Fordelen med at bruge de frosne bananer er også, at du slipper for at bruge isterninger – så her er vi ude i en ren win win situation.
Vild med smoothie(bowls)…?
Så vil de her opskrifter måske interessere dig:
Smoothie med hindbær og kaffeskum
Smoothie bowl med spinat og rødbede
Smoothie bowl med mango og passionsfrugt
Smoothie med vandmelon og jordbær