Kylling med broccoli i grøn pestosauce

hverdagsmad med masser af grønt: Kylling med broccoli i grøn pestosauce

I dag vil jeg lave en dejlig cremet kyllingegryde med masser af friske grøntsager som løg, hvidløg og de delikate aspargesbroccoli. Alt tilberedes i en og samme samme pande eller stegegryde.  og fuldendes med en dejlig cremet sauce lavet på madlavningsfløde og grøn pesto. Lyder det ikke bare dejligt?

Kylling med broccoli i grøn pestosauce

Kylling med broccoli i grøn pestosauce

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker hverdagsmad: Saftig kyllingebryst med masser af grøntsager som løg, hvidløg og de delikate aspargesbroccoli. Alt samlet i en cremet sauce med grøn pesto og fløde.
Server med grøn salat, løse ris, pasta eller en luftig portion kartoffel sne.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 400 gram kyllingebryst eller inderfilet
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 1 stort gult løg – fintsnittet
  • 1 pose aspargesbroccoli
  • 2 fed hvidløg
  • 1 glas grøn pesto af god kvalitet
  • 2 tsk italienske krydderier fx Rotisserie Vhicken Rub fra Epic Spice (Eller: lidt tørret rosmarin, oregano og timian)
  • ½ ltr madlavningsfløde
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Lidt persille – fintsnittet der bruges som drys på den færdige ret.

Instruktioner

  • Klargør alle grøntsagerne:
    Snit løget fint, knust og snit hvidløgene fint, del aspargesbroccoli i hoved og stængler: Snit stænglerne i korte skrå stykker (se evt film)
  • Varm olienolien op på en stor pande eller stegegryde. Krydr kyllingebrysterne og brun dem godt af på begge sider. De skal ikke steges helt færdige. Læg dem over på en tallerken.
  • I samme pande steges først løg til de er klare. Tilsæt nu hvidløg og de snittede aspargesbroccoli. Vend det godt rundt og lad det stege et par minutter inden den grønne pesto tilsættes.
    Smag på saucen og juster evt med ekstra italienske krydderier efter smag og behag.
  • Lad det hele stege et par minutter før du tilføjer madlavningsfløde og lægger kyllingebrysterne ned i saucen. Lad det stå og simre indtil kyllingebrysterne er helt gennemstegte.
    Tip: Prik med en kødnål i den tykkeste del af kyllingebrystet. Væden der kommer op skal være helt klar.
  • Smag saucen til med salt og friskkværnet peber og giv retten et drys fintsnittet persille lige før servering.
  • Nyd kyllingen i grøn pesto flødesauce med en salat med eventuelle rester af aspargesbroccoli, løse ris, små kogte kartofler eller pasta.
  • Rigtig god fornøjelse!

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Tip til opskriften

Forleden lavede jeg Middelhavsmagi: Cremet kyllingegryde med kartofler og spinat og fik et par store fine kyllingebryster til overs. Derfor har jeg i denne opskrift valgt at bruge kyllingebryst. Men har du andre udskæringer som f.eks. inderfilet eller hele lår, kan du sagtens bruge dem i stedet for. Du kan også skære kyllingebrystet i mundrette stykker, hvilket forkorter tilberedningstiden på travle dage.

Aspargesbroccoli smager skønt i salater. Til opskriften med kylling i grøn pestosauce, bruger jeg ca en halv pose. Resten snittede jeg fint og kom i den salat, jeg serverede til retten. Jeg har tidligere delt en opskrift på en rigtig dejlig salat med aspargesbroccoli med friske bær og mini mozzarella.  Måske du har lyst til at prøve den.

Pesto er en genial opfindelse! Og foruden gode krydderier, har jeg ALTID et lager af både rød, grøn og orange pesto af god kvalitet i mit lille spisekammer. Pesto gir på ingen tid en fantastisk smag og farve til dine gryderetter og saucer og på en dag, hvor det bare skal gå lynhurtigt koger du en god pasta, vender den i pesto fx med bagte peberfrugter og river en god omgang parmesan henover. Et voila, du har et fantastisk måltid!

Server den farverige kyllingeret med løse ris eller hvad med en gang luftig kartoffel sne.

Kylling med broccoli i grøn pestosauce

Hvad er nu aspargesbroccoli…?

Aspargesbroccoli, eller Broccolini, som de faktisk hedder, er de der fine broccoli med de meget lange stængler. Aspargesbroccoli er en hybrid mellem broccoli og kinesisk kål og den har en dejlig mild smag henimod asparges.

Du kan enten bruge aspargesbroccoli lige som de er, eller snitte dem helt igennem alt efter deres størrelse. Ofte gør jeg det, at jeg snitter broccolihovederne af og deler dem i to. Stænglerne snitter jeg i skrå stykker, som var de grønne asparges.

Har du ikke lige aspargesbroccoli ved hånden, så kan du sagtens bruge et helt almindeligt broccoli i stedet for. Bræk eller snit de lidt større hoveder i mindre stykker og snit selve stænglen i skrå skiver. Tilberedningstiden for begge slags broccoli er den samme.

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, så er du havnet det helt rigtige sted!

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Opskriften på kylling med grøntsager i cremet pesto flødesauce er både nem, hurtig og lækker aftensmad, der fungerer både på hverdage og i week-enderne. 

Rigtig god fornøjelse!

Kylling med broccoli i grøn pestosauce
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments