Friterede løgringe med hot cheese dip

Den lækreste snack ever!

Sprøde, friterede løgringe serveret med en varm og spicy cheese dip – absolut ikke her man skal ud i kalorietælling, men jeg siger dig. De er hver en kalorie værd!

Jeg bruger en øldej eller beer batter, som simpelthen bare er suveræn, når vi taler om friturestagning af fisk, skaldyr og grøntsager. Englænderne bruger beer batter Den er tilsat bagepulver som gør at dejen “puffer” og blir lækker og luftig.

Friterede løgringe med hot cheese dip

Vær den første til at vurdere!
Sprøde og lækre løgringe vendt i beer batter og friteret. Her serveret med en spicy og varm cheese dip.
Antal: 1 stor portion

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til de friterede løgringe:

  • 4-5 store gule løg skåret i skiver, så du får nogle flotte løgringe
  • 33 cl øl – bare helt alm øl og endelig ikke hvidtøl
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk flagesalt (både til dejen og et drys ovenpå de færdige løgringe)
  • lidt chipotle chili (alt efter hvor hot den skal være)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 ltr Fritureolie

Det skal du bruge til hot cheese dip:

  • 1 spsk smør
  • ½ spsk hvedemel
  • 1.25 dl minimælk
  • ½ tsk røget paprika
  • Lidt chipotle chili
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 2 håndfulde rød cheddar – groftrevet
  • 1 håndfuld parmesan – groftrevet
  • ½ spsk pizza seasoning fra Epic Spice (som pynt på den færdige sauce – kan udelades)
  • Lidt fintsnittede friske krydderurter – jeg brugte lidt frisk basilikum (som pynt på den færdige sauce)

Instruktioner

Sådan laver du beer batter:

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og pisk herefter øl ind i dejen, så den får en lind og ikke alt for tynd konsistens. Det skal være sådan at dejen kan hænge ved løgringene.
  • Varm olien op i din friture eller en tykbundet gryde med høje kanter. Brug evt et termometer, der bør vise ca 180 grader.
  • Skil løgskiver ad, så du får fine ringe. Dyp dem en efter en i dejen og herefter over i den varme olie. Lad dem fritere til de får en fin gylden og sprød overflade.
    TIP: Undgå at overlæsse frituregryden, da løgringene så vil "smelte" sammen og olien nedkøles.
  • Læg de færdige løgringe over på et stykke køkkenpapir indtil de skal serveres.

Sådan laver du hot cheese dip:

  • Du laver først en opbagning ved at smelte smørret og herefter røre hvedelemel i. Pisk mælken nu ind i opbagningen.
  • Tilføj den revne ost og rør konstant, så den ikke sætter sig på bunden
  • Smag til med krydderier og juster her hvor HOT du ønsker din ostesauce skal være.
  • Server den rygende varm med et lille drys krydderi og fintsnittede krydderurter som f.eks. basilikum eller bredbladet persille
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Hot cheese dip

Hot både fordi den serveres varm og fordi den er ret spicy. Du vælger selvfølgelig selv hvor spicy den skal være, så ingen grund til panik, hvis du foretrækker en mildere form for cheese dip.

Og så er der vist ikke andet, end at ønske dig rigtig god fornøjelse med opskriften. Den kommer her nedenfor!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments