Cheesecake med hvid chokolade, mango og citron

Frisk og lækker cheesecake med mango og citron.

En nem og skøn kage, der med sin friske smag også fungerer som en dejlig dessert – og så skal den ikke bages!

Udover den fløjsbløde ostecreme, består denne cheesecake af en kiksebund med digestive kiks og mandler.

Kiksebunden skal ikke i ovnen, så på den måde er det en ret enkel kage at lave. Du skal bare sørge for, at der er plads i køleskabet, så ostecremen kan få lov at sætte sig i nogle timer eller gerne natten over.

Det gir mulighed for at kagen kan laves i god tid, før den skal bruges og evt først pyntes lige før, den skal ind på bordet. Det synes jeg er rart, når jeg har gæster, som jeg gerne vil hygge sammen med i stedet for, at fare rundt i køkkenet.

Cheesecake med mango og citron

Vær den første til at vurdere!
Frisk og lækker cheesecake med dejlig smag og pyntet med marcipan-påskeæg
Antal: 10 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til bunden:

  • 225 gram digestive
  • 60 gram mandler – de skal ikke smuttes
  • 125 gram smeltet smør
  • 60 gram hvid chokolade – grofthakket

Det skal du bruge til mango/citron sirup:

  • 250 gram mango – gerne fra frost
  • 1 stk økologisk citron – både saft og fintrevet skal
  • 200 gram sukker (jeg bruger altid rørsukker)
  • 1 stang vanilje (korn plus den tomme stang)
  • 1 dl vand

Ostecreme:

  • 250 gram Philadelphia naturel
  • 3 dl piskefløde
  • 100 gram hvid chokolade – grofthakket
  • 100 gram flormelis
  • 5 blade husblas

Det skal du bruge til pynt:

  • 1 stk økologisk citron eller lime – fintrevet
  • Lidt Gofthakket chokolade eller knuste marcipan-påskeæg

Instruktioner

Start med at lave kiksebunden:

  • Smelt smørret i en lille gryde.
    Blend eller hak digestive og mandler til fint melagtig konsistens.
    Vend det sammen med den grofthakkede hvide chokolade.
  • Jeg bruger en springform uden bund – 20 cm i diameter.
    Stil formen på et bræt og læg et stykke bagepapir imellem form og bræt. Læg kageplast på indersiden af springformen.
    Fordel kiksemassen i formen og tryk det godt ud i kanterne. Stil den herefter ind i køleskabet imens du laver sirup og ostecreme.

Sådan laver du mango/citron sirup:

  • Kog mango sammen med vand, citronsaft, fintrevet citronskal og både vaniljekorn og selve den tomme skal.
    Lad det koge ca 10 minutter til det begynder at tykne lidt.
    Sigt mangosiruppen igennem en finmasket sigte (gem evt pulpen som topping til din skyr eller som marmelade). Der skal gerne være ca 2 dl sirup. Er der for lidt må du tilsætte lidt citronsaft eller vand.
    Hæld 1.5 dl sirup i en skål og sæt den på køl. Resten hældes i en lille gryde og skal senere varmes op til husblas (se mere under ostecreme)

Sådan laver du ostecremen:

  • Husblas udblødes 15 minutter i en stor skål med kold vand.
    Imens smeltes den hvide chokolade over vandbad. Lad den køle en smule af, men ikke så meget at den stivner igen.
    Pisk fløden til en blød flødeskum – endelig ikke en alt for stiv skum!
    Rør så flødeosten sammen med flormelis, og rør derefter den afkølede mango/citron sirup og den smeltede chokolade i.
    Varm den anden del af siruppen op (skal ikke koge). Sluk for varmen og rør den udblødte og godt vredne husblas i et ad gangen. Lad den køle en smule af.
    Vend et par skefulde flødeskum med den let afkølede sirup i gryden og vend så resten af flødeskummet og siruppen forsigtigt sammen. Herefter vendes det hele sammen med flødeosten – men forsigtigt, så du ikke slår luften ud af ostecremen.

Sådan samler du din cheesecake:

  • Tag kiksebunden ud af køleskabet og fordel ostecremen i et jævnt lag over bunden. Bank formen forsigtigt ned i bordet, så eventuelle luftbobler kommer ud af ostecremen.
    Dæk kagen med husholdningsfilm og stil den tilbage i køleskabet mindst 3-4 timer og gerne til dagen efter.
    Når kagen har sat sig, løftes den over på et serveringsfad, bagepapir og bageplast fjernes og kagen kan nu pyntes efter smag og behag.
    Mit forslag er, at rive skallen af en økologisk citron henover inden du pynter den med f.eks. marcipan-påskeæg eller grofthakket eller høvlet chokolade.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Lidt om opskriften

Jeg må med skam indrømme, at det her er min allerførste cheesecake – altså i kageformat. Kage er ikke det jeg craver mest efter, for jeg er mere til det salte end det søde. Men med cheesecake, er det noget andet. Det skyldes den friske smag og luftige ostecreme.

Derfor laver jeg ind imellem cheesecake som portionsanretninger i glas. Det er dejlig nemt, især når der skal laves dessert til flere. Men altså, nu skulle det være en rigtig kage, fordi det snart er påske.

Netop fordi kagen skal på påskebordet, har jeg valgt at lade den smage af mango og citron og så har jeg pyntet den færdige kage med knuste marcipan-påskeæg. Hvis du laver kagen uden for påsken, smager den skønt blot med friskrevet citron- eller limeskal på toppen og evt lidt grofthakket chokolade.

Du kan også lave en gele af mango/citron som en spejlblank og smuk afslutning på kagen.

Påske cheesecake fra Majspassion

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments