wraps med squash
Sunde, lette at lave, low carb og så smager de SKØNT! Så hvad mere kan man egentlig ønske sig….? Nåh jo, de er også fryseegnede. Så du kan roligt lave en dobbelt portion, så du altid har en sund wrap klar i fryseren.
Wraps med squash
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 1 stk (lille) squash – groftrevet
- 2 stk æg
- 1 håndfuld friskrevet rød cheddarost
- ¼ tsk bagepulver
- 1 stor tsk Pofiber
- 1 stor tsk HUSK (den grønne)
- Lidt olivenolie til at stege i
- ½ tsk gurkemeje
Instruktioner
- Bland alle ingredienserne til en nogenlunde ensartet konsistens. Jeg rører den bare med en gummispartel.
- Varm et par dråber olivenolie op i en lille pande
- Fordel 1/4 af del af dejen på panden og flad den ud med en gummispartel eller ske til den bliver tynd og får den ønskede form og tykkelse.
- Bag den først på den ene side til den bliver fast nok til at kunne vendes uden at gå i stykker.
- Vend den og giv den lidt varme også på den anden side.
- Læg den over på en tallerken imens du laver den næste.
- Fyld dem med frisk salat, tilberedte grøntsager, rester fra aftensmaden, kylling, tun, æg, ost, guacamole, sød chiliesauce osv. Lige som du ville gøre med en alm wrap/tortilla.
- TIP: Opbevar dem på køl med madpakkepapir imellem, så er de lettere at skille ad.De er også fryseegnede, så du kan roligt bage en stor portion, når du nu alligevel er igang.
Fyld dem med lige det, du holder allermest af – lige som du ville gøre i en traditionel wrap/tortilla.
Jeg fylder mine med rester fra aftensmåltider sammen med masser af grønt og måske lidt sød chili eller guacamole.
Rigtig god fornøjelse!