Det her er virkelig ganekræs: Grillede tournedos med hjemmelavet kryddersmør med bacon
Mør og saftig oksermørbrad omviklet med bacon, grillet så den stadig er tilpas rød inden i – ja det er i sig selv virkelig lækkert. Men her tilføjes så en ekstra dimension, nemlig i form af mit ultimative butterhack: Kryddersmør med sprød bacon
Butterhack er en lækker videreudvikling af den gammelkendte kryddersmør og har du ikke prøvet at lave din, vil jeg varmt anbefale det. Det er virkelig nemt og smager fantastisk!
Tournedos med kryddersmør med sprød bacon
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 4 stk pænt store tournedos – oksemørbrad omviklet med bacon (Jeg får min slagter til at lave dem, så er de afpussede og klar til grillen.)
- 4 skiver butterhack med sprød bacon, løg og friske krydderurter (Find opskriften inde på bloggen)
Instruktioner
Grill ved direkte varme:
- Varm grillen op, så den har en rigtig god temperatur omkring de 250 grader.Det er vigtigt, at grillristen er meget varm inden du lægger kødet på og herefter venter med at røre ved kødet, til det har fået stegeskorpe. På den måde undgår du at kødet sidder fast på risten.Grill dem først 1 minuts tid på begge sider, indtil de får stegeskorpe og dernæst ca 4 minutter på begge sider (afhængig af, hvor høje de er). Uden låg!Lad dem herefter hvile i ca 5-6 minutter. Så er de medium rare.
Grill ved interval:
- Her intervalsteger man ved at lade dem grille ganske kort på begge sider ved direkte varme indtil de har fået stegeskorpe. Herefter grilles de 1 minut ad gangen, hvorefter de vendes og grilles 1 minut osv osv. Fortsæt indtil de er færdige. En god ide er at pensle dem rigtig godt hver gang du vender dem. Du kan pensle med smeltet smør eller olivenolie.
- Stegetiden er ens uanset om du griller dem ved direkte varme eller interval og den er som sagt afhængig af, hvor høje dine bøffer er og hvor røde du foretrækker dem. Vores fik samlet 10 minutter, hvorefter de fik lov at hvile ude i kanten af grillen men uden låg.
Tilbehør…
Tilbehøret afhænger af, hvilken kostretning du spiser. Spiser du stivelsesholdige fødevarer, er der mange der foretrækker sprøde pommes fritter, smørristede kartofler eller bare små fine kogte kartofler f.eks. aspargeskartofler med lidt fintsnittet persille ovenpå.
Mange er også rigtig glade for at få et stykke lækkert brød i form af friskebagte lune flûtes og en dejlig blandet salat.
Hos os spiser drengen kulhydrattilskud og de foretrækker de sprøde fritter jeg enten laver af almindelige kartofler eller søde kartofler. Vil du have helt sprøde fritter, bør du lave dem af alminde lige kartofler, hvor især sorten Bintje er at foretrække.
Jeg har det bedst med at undgå for mange kulhydrater, så jeg laver en rigtig lækker salat til. Du kan inde under fanen “Salater” finde et væld af opskrifter på dejlige salater, dressings og knas til at toppe dine salater med.
Derudover laver jeg altid en bearnaise-sauce som efterhånden har fået en konkurrent i form af blomkålsbearnaise. Altså vi er bare vilde med den og så er den velegnet som salatdressing, dagen derpå.
Grill – det er mandens gebet
Vi kan ikke være gode til det hele…. og jeg indrømmer blankt, at grillen er overladt til manden og hans færdigheder.
Faktisk har jeg aldrig fået sat mig ind i alt det her med indirekte og direkte varme for alene det med optændingen, har bare været besværlig, når der samtidig rendte 3 drenge og en stor hund rundt….dårlig undskyldning for ikke at skulle stå derude i regnvejr….ja måske.
Ikke desto mindre, har jeg faktisk købt en grill. En gasgrill og nu griner du måske. Men jeg købte den både fordi jeg faktisk gerne VIL lære at grille, men mest fordi den var så smuk i formen og så fordi jeg kan have den stående på vores overdækkede terrasse. Magelig….ja måske.
Nå, men altså de her lækre tournedos overtog manden. Han havde vist ikke lige tillid til mine ikke helt færdigudviklede grillkundskaber – og en oksemørbrad skal man ikke ødelægge ved at eksperimentere.
Grill ved direkte varme….
Så ifølge min søde mand, har han grillet dem på direkte varme ved rigtig god varme. Dvs at grillen er ca 250 grader varm inden du lægger kødet på.
Først ganske kort på begge sider indtil de får stegeskorpe og dernæst ca 4 minutter på begge sider (afhængig af, hvor høje de er). Herefter lader han dem hvile 5 minutter (det er her vi lægger butterhacket på). Herefter er de medium rare.
Grill ved interval….
Jeg har af en erfaren “griller” fået følgende tips til en anden metode. Her intervalsteger man ved at lade dem grille ganske kort på begge sider ved direkte varme indtil de har fået stegeskorpe. Herefter grilles de 1 minut ad gangen, hvorefter de vendes og grilles 1 minut osv osv. Fortsæt indtil de er færdige. En god ide er at pensle dem rigtig godt hver gang du vender dem. Du kan pensle med smeltet smør eller olivenolie.
Stegetiden er ens uanset om du griller dem ved direkte varme eller interval og den er som sagt afhængig af, hvor høje dine bøffer er og hvor røde du foretrækker dem. Vores fik samlet 10 minutter, hvorefter de fik lov at hvile ude i kanten af grillen men uden låg.
Rigtig god fornøjelse!