Tortilla wraps med stegt kylling og grønt med feta tzatziki

Super nemt og virkelig lækkert måltid med stegte kylling og grøntsager, frisk salat og en cremet lækker feta tzatziki.

Du kan både stege kyllingen og grøntsagerne på panden eller stille dem ind i ovnen. Resultatet bliver det samme, så du går bare med den metode, der er lettest for dig.

Vigtigt er det, at kyllingen – hvis du f.eks. bruger hele kyllingebryst – skæres ud i mindre stykker, sådan at grøntsager og kyllingen bliver færdige på samme tid. Her er der foruden kylling, brugt peberfrugter i forskellige farver, rødløg, hvidløg og chili.

Feta tzatziki laves næsten som en almindelig tzatziki og det smager bare dejligt. Er du mere til den almindelige tzatziki, så kan du sagtens bruge den i stedet for.

Tortilla wraps med stegt kylling og grønt med feta tzatziki

Vær den første til at vurdere!
Nemt og lækkert måltid med lune tortilla wraps fyldt med stegt kylling og grønt serveret med cremet feta tzatziki
Antal: 4 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Til bagt kylling og grøntsager:

  • 400 gram kylling fx bryst skåret i mindre stykker
  • 3-4 spsk olivenolie
  • 2 tsk paprika – røget eller mild
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 nip chiliflager eller chilipulver
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 3-4 stk peberfrugter eller røde snackpeber skåret i lange strimler eller i skiver
  • 1 stk rød chili – fjern kerner og hak den fint (kan udelades )
  • 1-2 stk rødløg skåret i både
  • 4 fed hvidløg – fintsnittede

Til feta tzatziki

  • 225 gram feta
  • ca ½ dl græsk yoghurt eller fed creme fraiche
  • 2 fed hvidløg – knuste
  • Lidt lime- eller citronsaft til at smage til med
  • 1 lille agurk – fintrevet
  • Lidt salt til at trække væden ud af agurkerne
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med

Til tortilla wraps

  • 4 stk store tortillas
  • 1 pose salatmix
  • Lidt feta

Instruktioner

  • Varm ovnen op på 200 grader varmluft.
  • Læg bagepapir i en lille bradepande og fordel kylling, grøntsager og de tørrede krydderier ud på bradepanden. Vendt det hele godt rundt med olivenolie.
    Sæt bradepanden ind i den varme ovn i ca 20-25 minutter til kyllingen er gennemstegt.
  • Imens laver du feta tzatziki klar

Sådan laver du feta-tzatziki

  • Skær agurken igennem på langs og skrab kernerne ud med en teske.
    Riv den herefter på den grove side af rivejernet, drys den med salt og lad den trække 5-10 minutter inden væden klemmes ud.
  • Blend den græske yoghurt med de knuste hvidløg, lime- eller citronsaft til en cremet konsistens. Rør herefter lidt ekstra græsk yoghurt/creme fraiche i med en ske sammen med de revne agurker. Smag til med salt og friskkværnet peber.
    Stil på køl indtil servering.

Sådan samler du retten:

  • Tag de færdige kyllinger og grøntsager ud af ovnen og varm tortillaerne et par minutter i ovnen på restvarmen. De skal blive ved med at være bløde ellers kan du ikke rulle dem omkring fyldet.
  • Dryp lidt feta tzatziki ud over den lune tortilla og læg herefter et lag salatmix og herefter de stegte kyllinger og grøntsager henover. Slut af med lidt ekstra feta tzatziki og lidt feta der smuldres henover. Rul tortillaen sammen – og nyd den med lidt ekstra feta tzatziki ved siden af i små skåle.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vild med tortillas…?

Indrømmet…jeg er ret vild med tortillas og tacos med lækkert fyld. Er du også det, så vil du måske synes om nogle af mine andre opskrifter med tortillas.

Herunder får du nogle direkte links, som jeg håber du vil have lyst til at kigge nærmere på:

Tortillaskåle med kylling og masser af grønt

Rodfrugt tortilla med bøf, spejlæg og sprød bacon

Tortilla med kylling | små tortilla-hapsere med kylling og ost

Tortilla pizza med skinke

Fisketacos – opskrift på tacos med sprøde torskeloins

Mexicanske fisketacos med frisk mangosalsa og chilicreme

Wraps med lækkert fyld

Taco med kylling og grønt – nem og sund fastfood

Taco med fisk og kålslaw – sund og nem taco med fisk og grønt

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments