Som snack eller topping…
Disse sprøde og spicy kikærter kan du bruge både som snack eller som topping på salater, i din egen personlige budhabowl og som proteinrigt fyld i vinterens skønne supper f.eks. en blød og cremet hokkiado-suppe.
Vild med lækre snacks og toppings…?
Sprøde snacks og toppings er uundværlige og derfor finder du også flere opskrifter herinde. Herunder får du nogle direkte links og ellers finder du flere opskrifter under fanen SALATER & TILBEHØR og SNACKS.
Grissini – nem og hurtig opskrift på de populære brødpinde
Vil du ha mere mad i dit feed…?
Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!
Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.
Du kan følge mig på både Instagram, Pinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.
Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.
Håber du vil blive glad for opskriften – den kommer lige her nedenfor.
Rigtig god fornøjelse!
Sprøde kikærter
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 240 gram kikærter (følg posens anvisning om iblødsætning og kogning)
- ELLER 1 dåse kikærter (drænes, skylles og duppes tørre)
- 1-2 spsk olivenolie
- 2 tsk tørrede krydderier f.eks. en blanding af spidskommen, røget paprika, hvidløgspulver, chiliflager og en smule flagesalt.
Instruktioner
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.Alt, undtagen saltet, blandes sammen i en skål og fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ca 20 minutter til de er sprøde og lækre. Vendt dem et par gange undervejs, så de blir sprøde over det hele og hold godt øje med dem til sidst, så de ikke brænder på. Jeg forsøger at sætte mit saltforbrug ned, så derfor tilsætter jeg først flagesalt, når de er kommet ud af ovnen. Det smager af mere og ser så fint ud med det lille hvide drys.NB: Vil du ikke starte ovnen op, kan de laves på en pande. Så “brænder” du lige krydderierne af inden du tilsætter kikærterne og vender dem godt rundt flere gange. Det går noget hurtigere på panden, men jeg synes de hurtigt bliver brændt på. Drys med flagesalt inden serveringen.