Salat med jordbær

Lækker salat med friske bær…

Dagens salat er velegnet som tilbehør til sommerens grill med kylling, røde bøffer eller fisk.

I bunden er der baby spinat og ovenpå halverede cherrytomater, avocado i skiver, rødløg, agurkeskiver, halverede radiser, orange snackpeber i skiver, grønne asparges. I midten feta og som topping er der brugt ristede græskarkerner der har fået et drys flagesalt og friske jordbær.

Salaten kan også stå alene, hvis du spiser vegetarisk, men i så fald bør du overveje at tilsætte æg eller planteproteiner f.eks. i form af ristede kikærter.

Anretning og servering:

Som du måske har bemærket, anretter jeg primært mine salater på et stort fad, hvor hver grøntsag, knas osv har deres egen plads fremfor at alt blandes sammen i en skål. På den her måde, kan alle selv forsyne sig med det de bedst kan li.

Af samme grund serverer jeg også dressings ved siden af og gerne to forskellige slags; een der er cremet og lækker som f.eks. min hjemmelavede dressing med frisk rosmarin og en olie/eddikedressing eller en tyk balsamico.

Knas må der til:

Et absolut must er, at der bare SKAL være knas i en god salat.

Derfor har jeg altid flere forskellige slags stående i tætsluttende glas, så de er lige ved hånden, når behovet melder sig:

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments