Salat med friske bær og avocado

Den smukkeste salat: Sprød salat med friske bær og avocado. Serveret med cremet brie, frisk krydderurtedressing og lækkert brød.

Salat med friske bær og avocado, er en både smuk og virkelig lækker salat, fyldt med friske bær, der nemt kan varieres alt efter, hvilken årstid, du serverer salaten på. Her er der brugt brombær og blåbær og så er salaten afsluttet med et drys pistacienødder.

Smuk salat med årstidens friske bær. Server med cremet brie og lækkert brød

Smuk salat med friske bær, brie og cremet dressing

Vær den første til at vurdere!
Smuk og virkelig lækker salat med avocado og friske bær som f.eks. brombær og blåbær.
Server en cremet brie og dejlig krydderurtedressing ved siden af sammen med lidt godt brød.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Til salaten:

  • 250 gram blandet salat f.eks. salatmix
  • 1-2 stk modne avocado – halverede og skåret i både
  • ½ stk agurk skåret i skiver
  • 1 håndfuld friske brombær
  • 1 håndfuld friske blåbær
  • ½ håndfuld pistacienødder (usaltede)
  • 1 stk rund brie

Til krydderurtedressingen:

  • 2 store spsk Creme fraiche 18%
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 tsk Dijonsennep
  • ½ tsk løgpulver
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • 1 håndfuld friske krydderurter f.eks. rosmarin, timian, oregano, purløg – fintsnittes
  • Lidt salt, friskkværnet peber og citronsaft til at smage til med

Instruktioner

  • Smuk salat med friske bær og avocado. Server med cremet brie og godt brød

Krydderurtedressing:

  • Start med at lave krydderurtedressingen, så den får lov at trække lidt i køleskabet inden servering.
  • Rør creme fraiche med mayonnaise og sennep.
  • Snit de friske krydderurter meget fint og rør dem i sammen med løgpulver og hvidløgspulver.
  • Smag dressingen til med lidt salt og friskkværnet peber og evt en smule citronsaft.
  • Dæk dressingen til og opbevar den på køl.

Salaten:

  • Dæk bunden af et stort fad med salatbladene.
  • Fordel agurkeskiver imellem salatbladene og læg herefter avocadobådene ovenpå.
    Tip: Vil du undgå at avocado blir brune, drypper du dem med lidt citronsaft.
  • Slut af med at fordele de friske bær og pistacienødder ovenpå.
  • Server salaten med brie, der enten skæres i mundrette stykker og placeres henover salaten eller serveres ved siden af.
    Dressingen serveres i en skål ved siden af evt sammen med lidt lækkert brød f.eks. Rustikt italiensk brød
    Lækker salat med friske bær og avocado. Server med cremet brie og godt brød.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Tip til opskriften

Selvom man i dag kan købe friske bær året rundt, er de bare allerbedst, når de er i sæson – og det er både brombær og blåbær netop nu, hvor jeg deler opskriften. Du kan naturligvis bruge andre bær eller frugt som f.eks. pære eller æble, hvis du foretrækker det.

Pistacienødder er min foretrukne nød til salater, både pga deres smag, men også pga deres smukke farve. Er du mere til f.eks. valnødder, mandler eller noget helt andet, så går du bare med dem.

Jeg serverer salaten med en cremet brie, der enten skæres i mundrette stykker, der placeres henover den færdige salat, eller som på billedet, hvor jeg har serveret den på et lille fint bræt ved siden af.

Dressing må der til. Ofte bruger jeg en lille nem dressing af citronsaft, lidt god olivenolie og honning der røres sammen med fintsnittede rosmarinkviste. I dag lavede jeg i stedet en dejlig cremet krydderurtedressing, der minder meget om den populære ranchdressing.

Laver du dressingen med citronsaft, honning m.m. som nævnt ovenfor, kan du sagtens dryppe lidt af den henover salaten lige før du serverer den, men laver du krydderurtedressingen vil jeg klart anbefale, at den serveres i en skål ved siden af.

Server gerne lidt godt brød til salaten. Jeg bager gerne mine rustikke italienske brød, der har en dejlig sprød skorpe og store lufthuller – og fantastisk smag. Opskriften er nem at følge og har du tid, blir brødet bare bedre,  hvis dejen får lov til at hæve natten over i køleskabet.

Lækker salat med friske bær og avocado. Server med cremet brie og godt brød.
Smuk salat med friske bær og avocado. Server med cremet brie og godt brød

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Smuk salat med årstidens friske bær. Server med cremet brie og lækkert brød
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments