Løgtærte med feta og sorte oliven

 

Mild og dejlig løgtærte med feta og sorte oliven….

Nem og lækker til frokost og aftensmad

I dag får du en rigtig nem og dejlig løgtærte, du kan servere både som en lækker frokostret eller som aftensmad sammen med en grøn salat.

Første gang jeg spiste løgtærte blev jeg overrasket over, hvor mild og dejlig den smagte. Jeg havde forventet en lidt skarp løgsmag, men sådan var den slet ikke – tvært imod. Løgtærter er derimod milde og søde, fordi løgene karamelliserer. Ikke sådan dessertagtige, men på den helt rigtige måde.

Løgtærte med feta og sorte oliven

Vær den første til at vurdere!
En dejlig sød og mild løgtærte med feta og sorte oliven.
Spis den lun som en lækker frokostret eller aftensmåltid sammen med en enkel grøn salat
Antal: 4

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Opskrift på hjemmelavet fuldkorns-tærtedej:

  • 60 gram fuldkorns hvedemel
  • ca 120 gram hvedemel
  • 100 gram koldt smør
  • Ca 3 spsk vand
  • ½ tsk flagesalt

Hvis du ikke laver din egen tærtedej:

  • 1 rulle færdiglavet tærtedej – gerne fuldkorns

Tærtefyld:

  • 500 gram løg f.eks. rødløg, zittauer, skalotte – og gerne blandede
  • 2 fed hvidløg – fintsnittet
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk sukker eller honning (til karamellisering)
  • 2 kviste frisk timian eller oregano
  • 1 bæger ricotta – 250 gram
  • 200 gram feta
  • 1 stk æg str L
  • Krydderier: Flagesalt, godt med friskkværnet sort peber og evt et nip chipotle chili krydderi
  • 1 håndfuld sorte oliven uden sten – gerne kalamataoliven plus nogle stykker ekstra som pynt

Instruktioner

Sådan laver du din tærtedej:

  • Du kan bruge hænderne eller din foodprocessor.
    Bland de to meltyper med salt og smuldr derefter det kolde smør ned i melblandingen.
    Saml hurtigt dejen med vand. Lad være med at arbejde længere end absolut nødvendigt, da smørret ellers smelter og gør dejen umulig at arbejde med.
    Lad dejen hvile på køl i 30 minutter inden den rulles ud.
    Læg den ned i en smurt tærteform på 23-24 cm i diameter, prik den i bunden med en gaffel og forbag den ved 200 grader i 10 minutter.
    Lav imens fyldet klar.
    TIP:Som skrevet i selve blogindlægget, kan du sagtens bruge en færdiglavet tærtebund – gerne en fuldkorns.

Sådan laver du fyldet:

  • Skær løgene i ikke alt for store både og hvidløget fintsnittes
  • Varm olie op på panden og steg løgene til de er klare og møre
  • Krydr med salt, friskkværnet peber, friske timianblade eller oregano og en smule chipotle krydderi – vend det hele godt rundt.
  • Drys lidt sukker henover løgene og lad løgene stege indtil de karamelliserer.
    Stil dem til side, så de kan køle af inden de blandes med resten af fyldet. Har du lige som jeg brugt hele kviste, er det en god ide at fiske grenene op, så de ikke kommer med i tærten.
  • I en skål blandes ricotta med smuldret feta, æg, de afkølede løg og hvidløg, oliven, salt og friskkværnet peber.
    Vend det hele grundigt sammen til en ensartet masse.
  • Fordel ricotta-blandingen i den forbagte tærtebund, jævn overfladen.
  • Pynt med nogle ekstra sorte oliven og stil tærten ind i den 200 grader varme oven (alm ovn) i 30-40 minutter.
    Hold øje med tærten de sidste minutter. Den skal være gylden på oversiden, men endelig ikke brændt på og ovne varmer meget forskelligt.
  • Tag tærten ud af ovnen og lad den køle en smule af inden servering.
    Skal den være ekstra fin, kan du pensle de bagte oliven med en smule olie, så de igen blir fine glinsende på overfladen.
    Server gerne en helt enkel grøn salat ved siden af samt en lille skål med ekstra sorte kalamataoliven
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Valg af løg…

Når jeg laver løgtærte  bruger jeg altid de løg jeg lige har liggende i grøntsagsskuffen – og blander dem også gerne. I dag blev det til en blanding af rødløg og bananskalotteløg – og lidt hvidløg. Du kan også fint bruge zittauerløg (de alm gule løg).

Jeg foretrækker at stege dem i lidt olivenolie til de er klare og bløde, tilsætte en tsk sukker eller flydende honning og så lade dem karamellisere. Vil du gerne undgå sukker eller honning, kan du sagtens nøjes med at stege dem, men så får de blot ikke den samme søde smag som med en karamellisering.

Må man snyde lidt…?

Mange orker ikke tærter, fordi dejen er lidt træls at lave. Ikke spor svært, men en fedtet omgang med alt det smør, der skal æltes sammen.

Personligt synes jeg hjemmelavet gir det bedste resultat, men HEY lige her, når det gælder tærtedejen, så springer jeg også over hvor gærdet er lavest. 

Jeg foretrækker en fuldkornsdej og jeg har fundet et godt mærke, hvor jeg ærligt talt må sige, at ingen af os herhjemme kan smage, om den er hjemmelavet eller købt. Så har du fundet et godt mærke, kan du sagtens bruge en færdig en af slagsen – og det gør jeg også.

Mild og dejlig løgtærte med feta og sorte oliven….

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments