Kartoffelpizza – sprød bund med mascarpone og kartofler

Kartoffelpizza

Min favorit!

Hos os er vi alle vilde med pizza, og helst en hjemmelavet en af slagsen. Min absolutte favorit, er uden nogen tvivl kartoffelpizza’en.

Kartoffelpizza

Vær den første til at vurdere!
Lækker pizza med tynd sprød bund, mascarpone og kartoffel.
Nyd den vegetarisk eller top med parma, serano eller bacon og friske krydderurter.
Antal: 1 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • Ca 160 gram Pizzadej pr pizza
  • 1-2 spsk Mascarpone (Rør den gerne op med lidt løgpulver, hvidløgspulver, flagesalt og friskkværnet peber eller et pizzakrydderi)
  • Lidt Pizzakrydderi f.eks. fra EpicSpice
  • 1-2 stk Rå kartofler skåret i papirstynde skiver
  • Lidt friske krydderurter som f.eks. oregano, basilikum, rosmarin eller timian – fintsnittede
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt friskrevet parmesan
  • Lidt rødløg skåret i tynde skiver
  • Evt lidt Parmaskine, seranoskinke eller bacontern
  • Semulje (durummel) til at drysse på bordet og pizzaspaden for at undgå at dejen klistrer fast
  • Lidt god olivenolie til at dryppe på den færdige pizza

Instruktioner

  • Varm ovnen op til højest mulige temperatur med en pizzasten/pizzaplade en time før du skal bage pizza. Det er vigtigt, at du gir ovnen god tid til at varme op, så også pizzastenen opnår den høje temperatur.
  • Rør mascarponen med krydderier og lad den gerne trække lidt inden du skal bruge den. På den måde, får de tørrede krydderier lov til at "folde sig ud".
  • Drys pizzamel eller semulje ud på bordet og på bagespaden. Jeg bruger altid semulje fordi jeg så undgår, at dejen klæber fast til bord og spade.
  • Jeg beregner ca 160 gram dej pr pizza
  • Undlad at mase dejen alt for meget og brug rigeligt med semulje både under og ovenpå. Start med at presse drejen ud i en rund form med fingrene og brug herefter en rullepind (kagerulle) ved at du starter på midten og arbejder opad, fra midten og nedad.
    Drej pizzaen en halv omgang og gentag. Sådan bliver du ved indtil pizzaen har den ønskede størrelse. Oplever du at rullepinden klistrer fast eller dejen klistrer fast til underlaget, må der ekstra semulje til.
    Jeg foretrækker at lægge bunden over på pizzaspaden og først herefter komme fyldet på. Bunden blir ret tung og går derfor nemt i stykker, når den skal flyttes rundt med.
  • Smør bunden med mascarponecremen og læg de ultratynde kartoffelskiver i et enkelt lag henover bunden. Top med friskrevet parmesan, rødløg og evt lidt serano, parma eller bacon. Krydr med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Sæt pizzaen ind i den brandvarme ovn og bag den til bunden er sprød og gylden.
    Tag den færdigbagte pizza ud af ovnen og drys med friske krydderurter, pizzakrydderi og dryp evt lidt rigtig god olivenolie henover.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Når du laver kartoffelpizza, skal bunden ikke smøres med tomatsauce som en klassisk pizza. I stedet bruges ricotta, creme fraiche eller som her, mascarpone.

Jeg rører gerne mascarponen med en krydderiblanding til pizza eller også tilsætter jeg lidt løgpulver, hvidløgspulver, flagesalt og friskkværnet peber.

Friske krydderurter betyder uendeligt meget for min madoplevelse, og det gælder også, når jeg laver pizza. Her er mit foretrukne krydderi oregano, men når det er kartoffelpizza, bruger jeg allerhelst frisk citrontimian. Det er virkelig lækkert!

Drengene er også kommet med på kartoffelpizza-holdet, men de foretrækker nu alligevel, at der lige kommer lidt parmaskinke eller bacon ovenpå. Det er helt ok, for med en pizza, er det jo heldigvis meget nemt at tilføje lidt ekstra lækkert alt efter, hvad man lige foretrækker.

Så, om du foretrækker den vegetarisk eller om der lige skal lidt parma, serano eller bacon ovenpå, det er helt op til dig. Vigtigst er, at du får lavet en rigtig god pizzadej og lader din pizza bage på en pizzasten med ovnens højst mulige temperatur. Nedenfor får du mine bedste tips til den perfekte pizzabund.

Tips til den perfekte pizzabund

Uanset hvilken type pizza, du foretrækker, er bunden det bærende element. Den skal være tynd og sprød og det er heldigvis ikke spor svært.

Jeg laver to forskellige opskrifter på pizzadej alt efter, hvor meget tid jeg har til rådighed. Den ene er en mere hverdagsopskrift – nem pizzadej, hvor du kan have en pizzadej klar på en times tid. Den anden er min ultimative pizzadej. Den er der kælet lidt ekstra for med surdej og koldhævning.

Her får du mine bedste tips, så du også kan være med:

Vælg altid en egnet mel til pizza, f.eks. Tipo 00 eller en mel hvor der står “Pizzamel” på.

Tilføj gerne lidt semulje – en durummel – men max 10%. Det gir ekstra sprødhed til bunden.

Brug så lidt gær som muligt og tilføj gerne lidt surdej, hvis du f.eks. i forvejen bager med surdej.

Æt dejen godt igennem (gerne i en røremaskine) og indtil dejen slipper kanterne på skålen.

Lad gerne dejen koldhæve natten over i køleskabet. Det er ikke en nødvendighed, men det gir bare en langt bedre smag.

Lad ovnen varme op med en pizzasten i til højest mulige temperatur. Og når ovnen bipper, venter du yderligere 15-20 minutter, så du er sikker på, at pizzastenen også har opnået den høje temperatur. Min ovn går op til 300 grader, men de fleste ovne kan ikke højere end 250 grader. Det er også rigtig fint!

Drys semulje (durummel) på både bordet og pizzaspaden. Så undgår du at dejen klistrer fast.

Rul dejen tyndt ud og læg den over på pizzaspaden inden du kommer fyldet på. Bunden blir tung af fyldet og går alt for nem i stykker, når du flytter med den. Men husk at drysse pizzaspaden grundigt med semulje!

Vil du se mere….?

Når du har læst med hertil, er du sikkert også vild med pizza. Måske har du allerede afprøvet mine opskrifter som indeholder både klassiske pizzaopskrifter, men også low carb opskrifter, hvor den klassiske pizzabund er skriftet ud med enten ost eller grøntsager.

Prøv f.eks. de her opskrifter:

Pizza – opskrift på hvid pizza med creme fraihce, bacon og løg

Pizza – italiensk pizza med salami og to slags oste

Pizza mexicana med sprøde chips, salsa og avocado

Big Mac Pizza – den lækreste pizza med smag af Bic Mac burger.

Blomkålspizza med pære og parmaskinke

Fathead pizza – low carb

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments