Kartoffelfad med italienske kødboller

Nemt og gratineret kartoffelfad med italienske kødboller

Der er noget virkelig lækkert ved en alt-i-en ovnret, hvor hele middagen samles i ét fad. Og det er præcis, hvad det her kartoffelfad med italienske kødboller kan – det er nemt, cremet, gratineret og fyldt med dejlig smag. Det er en af de slags retter, jeg laver, når hverdagen kræver noget, der både mætter og smager af lidt mere. De bløde flødekartofler danner en lækker bund, mens de krydrede kødboller giver et saftigt og italiensk pift til det hele. Og lad os ikke glemme osten – den smeltede mozzarella på toppen binder det hele sammen og giver den dér uimodståelige gratinerede overflade, som gør retten både lækker og lunende. Det er ægte familiemad, som alle kan lide, og som nemt kan laves i god tid.

Kartoffelfad med italienske kødboller

Kartoffelfad med italienske kødboller

Vær den første til at vurdere!
Nem opskrift på cremede og lækre ostegratinerede kartofler i fad med porrer, fløde og store saftige krydrede kødboller. Tilberedt i ovn.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Samlet bagetid 1 time 15 minutter
Samlet tid 1 time 30 minutter

Ingredienser

Flødekartofler:

  • 1 kg kartofler – rengøres eller skrælles
  • 2 porrer
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 5 dl fløde (alternativt: madlavningsfløde)
  • 1 dl kogende vand
  • 1 grøntsagsbouillonterninger
  • 2 håndfulde revet mozzarella
  • olivenolie (til at smøre fadet med)

Italienske kødboller:

  • 600 g hakket kylling, oksekød eller gris/kalv
  • 2 æg
  • 4 spsk rasp
  • 1 gult løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 håndfulde revet mozzarella
  • 1 håndfuld persille
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret oregano
  • salt
  • friskkværnet peber

Instruktioner

Flødekartoflerne:

  • Tænd ovnen på 200℃ over- og undervarme.
  • Vask eller skræl kartoflerne, dup dem tørre og snit dem i tynde skiver på 2-3 mm. Jeg bruger et mandolinjern, men en skarp kniv kan også bruges.
  • Vask porrene fri for sand og snit dem i tynde ringe.
  • Pil løg og hvidløg og skær dem fint.
  • Smør et stort ildfast fad med lidt olivenolie og læg kartoflerne ned i fadet sammen med de fintsnittede grøntsager, de tørrede krydderier, salt og friskkværnet peber. Vend det hele godt rundt.
  • Tilsæt fløden.
  • Rør grøntsagsbouillonterningen ud i det kogende vand og hæld den over kartoffel/grøntsagsblandingen.
  • Drys revet ost henover.
  • Sæt fadet ind i den varme ovn og bag kartoflerne i 45 minutter. Hold øje med dem de sidste minutter og dæk dem evt. med lidt staniol, hvis overfladen tager for meget farve.
  • Lav imens kødbollerne klar.

Sådan laver du de italienske kødboller:

  • Riv løg og hvidløg fint.
  • Hak persillen fint.
  • Rør det hakkede kød med løg, hvidløg, æg, rasp, de tørrede krydderier, salt, friskkværnet peber, fintsnittet persille og revet ost. Oplever du at farsen blir for "tør" kan du tilsætte en smule mælk eller vand.
  • Form farsen til nogenlunde lige store kødboller, så tilberedningstiden blir ens. Mine vejer omkring 45 gram.
  • Tag fadet ud af ovnen, hæv temperaturen til 225℃ (stadig over- og undervarme) og fordel kødbollerne ovenpå kartoflerne og grøntsagerne.
  • Sæt fadet tilbage i ovnen 15-20 minutter til kødbollerne er færdigbagte og kartoflerne møre.

Tips til opskriften

Noter til opskriften:
Kan retten laves dagen før?
Ja, den kan sagtens forberedes dagen før. Gem den i køleskabet, og varm den op i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, indtil den er gennemvarm.
Kan retten fryses?
Ja, du kan godt fryse retten ned. Dog kan konsistensen af kartoflerne blive lidt anderledes ved optøning. Frys gerne i portionsstørrelser for nemmere opvarmning.
Hvor længe kan den holde sig?
Den kan holde sig 2-3 dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Den er ideel som restemad til frokost eller en hurtig aftensmad.
Kan jeg bruge andet kød i kødbollerne?
Ja, du kan bruge lige det, du har – oksekød, svinekød, kylling eller en blanding. Du kan også vælge plantefars, hvis du vil gøre retten vegetarisk.
Kan jeg bruge madlavningsfløde i stedet for fløde?
Ja, sagtens. Brug fx en madlavningsfløde med 8-15% fedt, hvis du vil have en lettere version. Smagen bliver stadig cremet og god.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Print
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Kartoffelfad med italienske kødboller

Ingredienser i kartoffelfad med italienske kødboller

Kartofler
Kartoflerne er fundamentet i retten. Jeg foretrækker faste kartofler, som holder formen under bagning – fx aspargeskartofler eller bagekartofler i skiver. De suger fløden til sig og bliver dejligt møre og cremede.

Porrer
De giver en mild løgsmag og lidt struktur i lagene. Hvis du vil have en mere intens smag, kan du også tilføje lidt forårsløg eller et skvæt hvidvin til fløden.

Hvidløg
To fed giver en god bund af smag, uden at det tager overhånd. Du kan sagtens tilsætte mere, hvis du elsker hvidløg – eller lade det trække i fløden først for en mildere version.

Tørret oregano, timian og rosmarin
Disse urter bringer det italienske element ind og passer perfekt til både kartoflerne og kødbollerne. Jeg bruger altid tørrede, men friske kan selvfølgelig også bruges.

Salt og friskkværnet peber
Et must – smag altid fløden til, inden du hælder den over kartoflerne. Det gør en kæmpe forskel.

Fløde (eller madlavningsfløde)
Fløden er det, der binder det hele sammen. Jeg har brugt almindelig piskefløde, men du kan sagtens bruge en lettere madlavningsfløde, hvis du vil spare lidt på fedtet.

Kogende vand + grøntsagsbouillonterning
Giver ekstra smag og gør fløden mere flydende, så kartoflerne bedre kan tilberedes jævnt.

Revet mozzarella
Osten er prikken over i’et – både inde i kartoffelfadet og ovenpå. Den giver en lækker gratinering og gør retten ekstra indbydende.

Olivenolie
Til at smøre fadet – det sikrer, at kartoflerne ikke brænder fast, og giver en let smag.

Hakket kød (kylling, okse eller gris/kalv)
Du vælger selv – jeg har en forkærlighed for kalv og svin blandet, men kylling gør retten lidt lettere. Kødet formes til små kødboller og får masser af smag fra de øvrige ingredienser.

Æg og rasp
Binder farsen og giver kødbollerne en god konsistens. Rasp hjælper med at holde på saften, så de ikke bliver tørre.

Gult løg og hvidløg
Sørger for smag og saftighed. Riv løget fint, så det blander sig godt i farsen.

Revet mozzarella og persille
Mozzarella i farsen giver saftige og let osteagtige kødboller. Persille tilføjer friskhed og farve.

Oregano (igen)
Ja, dobbelt op! Det passer både til kødboller og kartofler, og det giver en rød tråd i smagen.

Salt og peber
Selvfølgelig – og vær ikke for nærig. Smag farsen til, evt. med en prøvedelle på panden.

Kartoffelfad med italienske kødboller

Sådan får du det bedste resultat i ovnen

Der er et par små tricks, der kan gøre en stor forskel, når du laver denne type ovnret. Først og fremmest er det vigtigt, at kartoflerne skæres i tynde, ensartede skiver – gerne med et mandolinjern – så de bliver jævnt møre og suger fløden til sig på den helt rigtige måde. Jeg sørger også altid for at smøre fadet godt med olivenolie, så intet sætter sig fast, og man får den lækreste bund.

Når fløden tilsættes, skal du være sikker på, at både salt, krydderurter og bouillon er godt opløst og smagt til – det er nemlig fløden, der giver smag til hele fadet. Jeg hælder den altid langsomt over, så den kommer godt ned mellem lagene af kartofler og porrer.

Kødbollerne må ikke være for store – så risikerer du, at de ikke bliver helt gennemstegte i midten, inden kartoflerne er klar. Jeg laver dem på størrelse eller vægt, der svarer til ca 45 gram og placerer dem oven på kartoflerne, så de bliver lidt gyldne og får stegeskorpe i ovnen.

Jeg drysser den sidste håndfuld mozzarella over fadet til sidst, så den smelter og bliver let gylden. Hvis du vil have en mere sprød overflade, kan du give det 3-5 minutter under grillen til sidst – men hold øje, det går hurtigt!

Serveringsforslag og variationer

Jeg serverer gerne kartoffelfadet, som det er – det er et fuldt måltid i sig selv. Men da vi er ret vilde med salater her i huset, serverer jeg gerne en hel enkel spidskålssalat sammen med. Prøv f.eks. min spidskålssalat med æble og mandler. Den er både nem og hurtig og gir et dejligt modspil til flødekartoflerne.

Spidskålssalat med æbler og mandler
Sprød og lækker spidskålssalat med mandler og æbler.
Vend den i en enkel creme fraichedressing og du har en dejlig salat.
Se opskriften her
Sprød og knasende lækker spidskålssalat med mandler

Hvis du vil skære ned på fløden, kan du bruge halvt fløde og halvt mælk – eller en plantebaseret madlavningsfløde, hvis du ønsker en mere let og grøn version. Osten kan også udskiftes med en anden type, fx cheddar eller en vegansk revet ost, hvis det passer bedre til dine behov.

Andre opskrifter med kødboller

Kødboller er bare nemt og lækkert – og ikke kun i børnefamilier! Derfor finder du også en række opskrifter herinde på Majspassion, med netop kødboller. Her er mine favoritter, som jeg håber du vil have lyst til at afprøve:

Kødboller i tomatsovs
Lady & Vagabondens livret. Nem opskrift på hjemmelavede, krydrede kødboller i lækker tomatsauce, serveret med din ynglingspasta og revet parmesan.
Se opskriften her
Italienske kødboller i tomatsauce
Kartoffelfad med kødboller
Opskrift på lækre kartofler i fad med forårsløg og rød peber i cremet sauce og så med saftige kødboller tilberedt i ovn.
Se opskriften her
Italienske kødboller i cremet flødesauce
Italienske kødboller i cremet flødesauce – Nem opskrift på store saftige kødboller i cremet flødesauce med spinat og soltørrede tomater.
Se opskriften her
Italienske kødboller i flødesauce med spinat og soltørrede tomater
Asiatiske kødboller – sticky meatballs
Saftige krydrede kødboller med skøn glasering
Se opskriften her
Kartoffelfad med italienske kødboller

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan retten laves dagen før?

Ja, den kan sagtens forberedes dagen før. Gem den i køleskabet, og varm den op i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, indtil den er gennemvarm.

Kan retten fryses?

Ja, du kan godt fryse retten ned. Dog kan konsistensen af kartoflerne blive lidt anderledes ved optøning.

Hvor længe kan den holde sig?

Den kan holde sig 2-3 dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Den er ideel som restemad til frokost eller en hurtig aftensmad.

Kan jeg bruge madlavningsfløde i stedet for fløde?

Ja, sagtens. Brug fx en madlavningsfløde med 8-15% fedt, hvis du vil have en lettere version. Smagen bliver stadig cremet og god.

Kan jeg bruge anden ost end mozzarella?

Ja, du kan bruge alle oste, der smelter i ovnen. Det er så til gengæld vigtigt, da retten skal gratineres.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments