ovnbagt laks med nøddeknas….
Ovnbagt laks er en sund, lækker og nem måde at tilberede fisk på. Mange (jeg selv inklusive) har lidt svært ved at få spist den anbefalede mængde fisk. Ikke at jeg ikke kan lide fisk, for jeg er faktisk vild med fisk. Men ofte ender det alligevel med kylling, når der skal tilberedes aftensmad.
Honningbagt laks med nøddeknas og friske krydderurter
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- Ca 800 gram fersk lakseside eller lakseportioner
- 60 gram cashewnødder – grofthakkede
- 2 håndfulde bredbladet persille – fintsnittet
- 1 kvist bronze fennikel (kan udelades)
- ½ stk økologisk citron – saft og fintrevet skal
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk honning
- Lidt flagesalt og friskkværnet peber
Instruktioner
- Tænd ovnen på 200 grader alm ovn
- Rør olivenolie, honning og saften af 1/2 citron sammen.
- Pensl laksesiden med marinaden.
- Drys laksesiden med lidt flagesalt og friskkværnet peber
- Bland de grofthakkede cashewnødder, bedbladet persille, bronze fennikel og fintrevne citronskal sammen.
- Fordel blandingen ligeligt henover laksesiden og stil den ind i den varme ovn.
- Bag den ca 20 minutter og server den straks med små kogte kartofler og/eller en dejlig sprød salat.
- Under fanen salater og tilbehør finder du mange lækre opskrifter på salater til enhver lejlighed.
- Rigtig god fornøjelse!
Til frokost går det lidt lettere, for her spiser jeg ofte salat, hvor der indgår tun, rejer og skaldyr eller en rugbrødsmad med sild eller makrel i tomat.
Nu får du så opskriften på en af mine favoritter, når det handler om fisk til aftensmaden – en honningmarineret lakseside toppet med nøddeknas. Det er både nemt og lækkert!
PRØV OGSÅ: Bagt laks med nøddeknas | Saftig ovnbagt lakseside
Tilbehør…
Hos os serverer vi to slags tilbehør, fordi vi gerne vil spise salat til vores aftensmad. Prøv f.eks. den her Lilla spidskålssalat. Derudover er vi ret vilde med små kogte babykartofler eller aspargeskartofler, der vendes i friskhakket dild og drysses med flagesalt og friskkværnet peber eller de her supernemme Råstegte kartofler tilberedt i ovn eller airfryer.
Er du også vild med fisk og skaldyr…? så kommer her lidt forslag, der måske er lige noget for dig.
Sunde vafler med fisk og grønt
Frokost-salat med røget fisk | Salat No. 18
Salat med spidskål og varmrøget laks
Grillet laks med ostegratineret fennikel
Stenbiderrogn og lakserilette på sunde vafler
Hvide asparges med varmrøget laks og æggevinaigrette