Gulerodsbrud – bløde, svampede og helt uimodståelige

Der er noget helt særligt over friskbagte gulerodsbrud! Jeg bager dem ofte, når jeg har lyst til noget hjemmebagt, som både er nemt at gå til og altid falder i god jord – uanset om det er til morgenbordet, i madpakken eller som en hyggelig eftermiddagssnack. Det bedste ved gulerodsbrud er deres bløde, luftige konsistens og den let søde smag fra de revne gulerødder, som gør dem dejligt saftige. Og så elsker jeg, at de ikke kræver koldhævning – for nogle gange skal det bare være hurtigt og nemt. Jeg synes især solsikkekernerne giver det sidste pift – lidt knas, lidt bid og masser af smag. Hvis du som jeg elsker hjemmebag med struktur og personlighed, så lover jeg dig, at denne opskrift på nemme gulerodsbrud bliver en favorit i dit bage-repertoire.

Sådan bruger jeg de bløde gulerodsbrud

De lækre gulerodsbrud er virkelig alsidige og så holder de sig bløde og svampede i flere dage i forhold til andre boller, der hurtigt blir tørre og kræver genopvarmning. Men de her brud holder sig virkelig godt og er en af vores favoritter. Derfor bager jeg dem året rundt og til stor glæde for både voksne og børn. Hos os bruger vi dem som:

Som snack og hygge: Sådan et friskbagt gulerodsbrud, der lige er kommet ud af ovnen, er altså svær at holde fingrene fra. Derfor blir de første spist allerede direkte fra bagepladen og imens de stadig er så varme, at de ikke kan skæres.

Som morgenmad: De svampede og bløde brud er oplagte som morgenbrød både på hverdage og i week-enden, så vi slipper for at køre til bageren. Er de friskbagte kommer de straks ind på bordet og er de et par dage gamle, får de en hurtig tur i en varm ovn og blir som friskbagte igen. Fyld dem med syltetøj og eller en god skive ost og nyd, hvordan det søde og salte spiller vildt godt sammen med de bløde, saftige brud.

Frokost, madpakke og picnic: Gulerodsbruddene holder sig friske og bløde i flere dage og er derfor oplagte at fylde med friskt grønt, æg og evt lidt kødpålæg eller en hjemmelavet pålægssalat eller hummus og nyde derhjemme til frokost eller tage med i madpakken eller picnickurven. Min søde mand har netop haft en stor portion gulerodsbrud med til sine sejlerkammerater til en kapsejlads – det var et kæmpe hit!

Ingredienser i gulerodsbrud

Her kommer en gennemgang af, hvad de enkelte ingredienser i opskriften gør – og hvorfor jeg har valgt dem, som jeg har. Det gør det lettere at forstå, hvorfor de her boller bliver så svampede og luftige, og hvordan du eventuelt kan tilpasse dem til dine egne behov.

Vand
Vandet skal være lunkent for at aktivere gæren uden at slå den ihjel. Det er med til at sikre en god hævning og en let dej at arbejde med.
Gær
Jeg bruger frisk gær, fordi det giver en hurtigere og mere kontrolleret hævning, hvilket passer perfekt til en opskrift uden koldhævning.
Sukker
Sukkeret giver en mild sødme og hjælper også gæren i gang. Det gør bruddene ekstra børnevenlige og giver en flot gylden overflade ved bagning.
Smør
Smørret gør dejen mere blød og smidig, og giver gulerodsbruddene den der runde, fyldige smag, som jeg elsker. Jeg bruger smør frem for olie, fordi det også tilfører en lækker, mælket aroma.
Æg
Æg i dejen er med til at give struktur og binder de øvrige ingredienser sammen. Det giver også en flot farve og mere protein i brødet.
Hvedemel
Jeg bruger almindeligt hvedemel, da det giver den rette balance mellem elasticitet og luftighed. Hvis du har lyst, kan du skifte en lille del af melet ud med grahamsmel eller fuldkorn for en grovere version.
Groft salt
Saltet løfter smagen og balancerer sødmen fra gulerødderne og sukkeret. Jeg bruger groft salt, da det giver en mere afrundet smag end fint salt.
Æg (til fyldet)
De ekstra æg i fyldet tilfører ekstra saftighed og binder gulerødder og kerner godt ind i dejen. Jeg blander dem først med fyldet, så det fordeler sig jævnt.
Gulerødder
De revne gulerødder er det, der gør gulerodsbruddene så saftige. De tilføjer også en let sødme og smuk farve. Jeg river dem groft for at få lidt mere struktur – det giver lidt mere at tygge på.
Solsikkekerner
Jeg er vild med at bruge solsikkekerner, fordi de giver en let knas og smager nøddeagtigt. De er en god kontrast til den bløde dej og gør bollerne mere spændende at spise.

Sådan får jeg mine gulerodsbrud ekstra svampede og luftige

Når jeg bager gulerodsbrud, har jeg efterhånden fundet nogle små tricks, som gør en stor forskel. Det er især konsistensen, jeg går op i – de skal være bløde og saftige, men stadig have lidt struktur fra kerner og gulerødder. Her får du mine bedste erfaringer med, hvordan du får det bedste ud af denne opskrift.

En af de vigtigste ting er at få gæren godt i gang. Jeg opløser altid gæren i det lunkne vand sammen med lidt sukker – det kickstarter hævningen og giver dejen en god start.

Til æltningen bruger jeg helst min røremaskine, så dejen får masser af luft ind, men det kan også sagtens klares med hænderne – det tager bare lidt mere tid og kræfter.

Når dejen er æltet godt sammen, lader jeg den hæve i en stor skål med et fugtigt klæde eller en plasticpose over – gerne i 45-60 minutter, eller til den er tydeligt hævet op. Jo længere hævetid, desto mere luftige brud får jeg. Gærdeje hæver bedst ved rumtemperaturer på 30-40 grader (endelig ikke over) og det er nærmest umuligt at opnår de temperaturer i et almindeligt dansk køkken. Derfor er jeg begyndt at hæve alle mine gærdeje i ovnen. Jeg indstiller den på 35 grader over- og undervarme og så sætter jeg simpelthen skålen ind med lukket ovnlåge. Nogle ovne kan ikke gå ned på så lave temperaturer, men du kan stadig skabe et perfekt hævemiljø i ovnen. Du placerer simpelthen din bradepande i bunden af ovnen og hælder godt med kogende vand i den.

Og så en lille ting omkring den lidt specielle fremgangsmåde med at klippe eller snitte i dejen……for jeg ved godt at det lyder meget underligt og besværligt. Men altså, det at du snitter eller klipper de revne gulerødder, æggene og solsikkefrøene ind i dejen i stedet for at ælte dem ind, er netop det der gør, at det bliver til gulerodsbrud i stedet for gulerodsboller.

Og så er det faktisk meget nemt – se blot på billederne nedenfor, hvor jeg viser dig, hvordan det skal gøres. Når dejen har hævet, hælder du den ud på en meldrysset bord og former med hænderne eller lille rede i midten af dejen. Her fordeler du de revne gulerødder, 2 æg og solsikkekernerne og så lukke du dejen ved at trække dejstykkerne ind over hinanden.

Så er du klar til enten at klippe i dejen med en saks eller som jeg, snitte med en kniv eller dejsnitter og indimellem vender du dejen lidt rundt, så ægget ikke bare flyder ud på bordet. Når dejen er hakket godt i stykker, løfter du små stykker af den over på en bageplade beklædt med bagepapir og så er de klar til at efterhæve.

Dejen må gerne ligge ret tæt, så de vokser lidt ind i hinanden. Når de er blevet bagt og kølet lidt af, kan de nemt brækkes fra hinanden – et viola gulerodsbrud!

Gulerodsbrug - revne gulerødder, solsikkekerner og æg fordeles på dejen.

Gulerodsbrud - dejen foldes over fyldet.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan gulerodsbrud fryses?

Ja, de kan fryses. Jeg lader dem køle helt af, pakker dem enkeltvis i fryseposer og tager dem op efter behov. De skal blot lunes kort i ovnen, så smager de næsten som nybagte.

Hvor længe holder de sig friske?

Hvis de opbevares i en lufttæt pose eller beholder ved stuetemperatur, holder de sig bløde og saftige i 2-3 dage. Jeg synes, de er bedst de første to dage.

Kan jeg lave dem uden koldhævning?

Ja – og det er netop det smarte ved denne opskrift. Hele processen klares på et par timer, og du slipper for at planlægge bagningen dagen før.

Hvorfor kan man ikke bare ælte gulerødder og solsikkekerner ind i dejen?

Jeg ved godt det lyder lidt underligt, at gulerødder og solsikkekerner skal klippes eller snittes ind i dejen, men det er netop den metode der gør, at de blir til brud og ikke boller.