Lækkerier til weekendens frokost…..
En af de ting, jeg holder mest af ved week-ender, er tid. Tid til hygge med familie og venner og tid til at gøre lidt ekstra ud af måltiderne. En sund bowl fuld af lækkerier er sagen til week-endens frokost.
Denne her er lavet med en bund af spinatblade og toppet med bagte tomater på stilk, sprøde fritter af sød kartoffel, sauterede aspargesbroccoli og et par blødkogte æg, der fungerer som proteinkilde og dip.
Bowls er en glimrende måde til at undgå madspild og få ryddet op i køleskabet inden de nye friske indkøb skal på køl. Ofte Derfor bliver mine bowls ofte lavet af rester fra foregående aftensmåltider og grøntsagsrester, der ellers nemt ender i skraldespanden.
Når du laver dine varme måltider, kan du medtænke dine frokoster eller bowls. Lav gerne lidt større portioner, der enten spises dagen efter i f.eks. en bowl eller fryses ned i små portioner, der passer til en lun frokostret. Så behøver du ikke lang tid og energi på at lave en lækker og sund frokost.
Du kan finde opskriften på mine sprøde fritter af sød kartoffel her. Vil du gerne undgå stivelse, smager fritterne super uden tilsætning af majs- eller kartoffelstivelse, der er nødvendig for at gøre sød kartoffelfritter sprøde. I hverdagene undgår jeg helst stivelse mest muligt, så da laver jeg dem blot vendt i lidt olie og krydderier, men venter stadig med at salte indtil de er færdige for at undgå at trækker vand ud, der vil gøre dem endnu blødere end ellers.
De bagte tomater kan også steges i lidt olie på panden sammen med asparges broccoli, men jeg foretrækker at lave dem i ovnen, hvor de bevarer deres fine form. Jeg lægger dem i et lille ovnfast fad og drypper lidt god olivenolie og krydderier over og stiller dem i en 200 grader varm ovn ca 20 minutter. Et lille tip: Sukker er tomatens bedste ven. Tilsætter du bare en smule sukker forstærkes tomatens smag.
Har du mange tomater evt. fra egen avl eller er så heldig at falde over et godt tilbud i supermarkedet, kan du lave dine egne “soltørrede” tomater, der smager betydeligt bedre end dem, du køber i supermarkederne. Vil du prøve at lave dine egne “soltørrede tomater” så læs mere her.
TIP: Æggene koger jeg, så de bliver ret bløde da de ellers ikke fungerer godt som dip til kartoffelfritterne. Har du ikke lige asparges broccoli, erstattes de nemt af alm broccoli eller grønne asparges, der også smager skønt efter en tur på panden.
Velbekomme?