Focaccia – minifocaccia med pynt

Små søde focaccia med pynt

Som du sikkert har opdaget, er jeg ret vild med focaccia og bager dem igen og igen.

Hos os er focaccia helt uundværlig som både sandiwchbrød, til panini og tilbehør til salater, gryderetter og supper. Derfor kommer der også focaccia på bordet, når der er gæster.

Forleden stod jeg og lavede et nyt focaccia, der skulle pyntes i anledningen af foråret og påsken, der er lige om hjørnet. Og så kom ideen til de her minifocaccia, så hver gæst får sit helt eget focacciabrød.

Jeg har bagt dem i små jernpander fra DeBuyer, men du kan sagtens bruge andre forme alt efter, hvad du har i skabene.

Focaccia – mini blomsterfocaccia

5 fra 1 vurdering
Antal: 3 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 250 gram hvedemel med højt proteinindhold fx manitobamel
  • 200 gram vand
  • 1 tsk tørgær
  • 6 gram fint salt
  • 2 tsk olivenolie

Forslag til pynt:

  • 1-2 tsk grøn pesto eller olivenolie
  • Lidt rød cheddar skåret i små firkanter
  • 2 stk cherrytomater skåret i halve
  • 1 stk rødløg skåret i tynde skiver
  • 1 stk forårsløg
  • Lidt flagesalt som drys

Instruktioner

  • Bland vand og hvedemel – læg låg på og lad blandingen stå lunt 30 minutter inden du rører tørgær, lidt olivenolie og salt ind i blandingen.
  • Sæt låg på og lad den igen stå lunt 30-45 minutter inden du laver første omgang stretch and fold. Dette gentages 3-4 gange indtil dejen begynder at få små bobler. Så er den klar til at stå natten over (eller minimum 6 timer) på køl.
  • Tag dejen ud af køleskabet og fordel den med nænsom hånd i 3 små forme, der er beklædt med bagepapir.
    Sæt den til hævning et lunt sted i 2 timer.
  • Tænd ovnen på 240 grader alm ovn og klargør toppingen/pynten.
  • Tryk med fugtige fingre små huller i dejen og dryp med enten olivenolie eller grøn pesto. Pynt dejen og drys lidt flagesalt henover inden de bages i 15-20 minutter til brødet er gennembagt og smukt gyldent på overfladen.
  • Lad brødene køle let af inden de nydes – og bager du ekstra, så er de fryseegnede.
  • Rigtig god fornøjelse og husk, du kan følge mig på Instagram. På den måde kan du altid holde dig opdateret på alt det nye herinde på bloggen. Du finder mig lige her: https://www.instagram.com/majspassion
Bedøm opskriften
5 fra 1 vurdering

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Mini focaccia pyntet med grøntsager
Mini focaccia med pynt

Mini blomsterfocaccia
Mini blomsterfocaccia
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments