Brydebrød med ost og pesto

Pull apart hvidløgsbrød: Brydebrød med ost og pesto

Opslaget indeholder reklamelink

Brydebrød med pesto og ost er en enkel og lækker ret, der tilfredsstiller både øjet og ganen. Denne delikate kombination af sprødt brød, aromatisk pesto og smeltet ost skaber en harmonisk smagsoplevelse, der passer perfekt til enhver lejlighed.

Opskriften er udarbejdet for @ostogko og Mejeriforeningen, hvor vi sammen sætter fokus på økologiske oste. Vi danskere er nemlig glade for økologi – og vi er også glade for ost. Desværre vælger de færreste økologiske oste i samme omfang som andre økologiske fødevarer. Og det vil jeg gerne være med til at sætte fokus på.

Lækkert brydebrød - pull apart - med grøn pesto og ost.

Brydebrød med ost og pesto

5 fra 2 vurderinger
Lækkert brydebrød eller pull apart med grøn pesto og ost.
Nyd det lige fra ovnen som snack, appetizer, forret eller som lækkert tilbehør til alt lige fra salater, supper og grill- og kødretter.
Antal: 1 brød

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Dejen til bollerne:

  • 4 dl minimælk – lunkent
  • 50 gram frisk gær
  • 2 tsk rørsukker (Du kan også bruge alm. sukker)
  • 50 gram smør – smeltet
  • Ca 750 gram hvedemel
  • 1.5 tsk fint salt

Det skal du bruge til den grønne pesto:

  • 1 stor håndfuld persille (Du kan bruge både bredbladet og kruspersille)
  • ½ dl økologisk olivenolie
  • 1 nip salt
  • 3 fed hvidløg
  • 40 gram revet økologisk fast ost

Derudover skal du bruge:

  • Ca 350 gram Økologisk ost fx økologisk havarti skåret i tern
  • 1 stk æg (sammenpisket) til pensling
  • Lidt hvide sesamfrø til drys

Instruktioner

Start med at lave dejen til bollerne:

  • Varm mælk og smør i en lille kasserolle. Den skal kun være lillefingervarm. Hæld den over i røreskålen og opløs gæren heri.
  • Tilføj nu sukker og det meste af melet og lad røremaskinen gøre arbejdet. Tilføj efterhånden mere mel, men mærk efter om det er nødvendigt at bruge al melet. Dejen skal være let klistret uden at være direkte våd.
  • Først når al melet er tilføjet kommer du saltet i.
  • Når dejen slipper skålens kanter, dækkes den til og stilles til hævning et lunt sted i 1-2 timer.
  • Lav imens den grønne pesto ved at blende alle ingredienserne til en ensartet masse. Smag den til med lidt salt om nødvendigt.
  • Hæld den hævede dej ud på et meldrysset bord og del den i 19 nogenlunde lige store boller.
  • Tryk bollerne flade og fordel lidt grøn pesto på hver boller og herefter osteterninger.
  • Luk bollerne grundigt og stil dem med samlingerne nedad i en springform på 25 cm (uden bund), der er placeret på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Tip: Smør springformen, så undgår du at bollerne klistrer fast. Begyndt i midten og arbejd udefter. De må gerne stå meget tæt.
  • Lad bollerne efterhæve 30 minutter imens ovnen varmer op til 200 grader varmluft.
  • Pisk ægget og pensl bollerne, pres evt resten af osteterningerne ned imellem bollerne og er der lidt pesto til overs kan den dryppes ovenpå bollerne.
    Drys med lidt sesamfrø inden bagning.
  • Bages 20-30 minutter, men tjek efter med en kødnål om bollerne er bagt ordentligt igennem. Det våde fyld kræver lidt ekstra bagetid og du skal derfor beregne længere bagetid end ved alm. boller.
    Oplever du at overfladen tager for meget farve, så sænker du varmen.
  • Træk det færdigbagte brydebrød over på en bagerist og lad det køle lidt af inden det serveres som snack, forret eller som lækkert tilbehør til alt lige fra salater, supper og grill.
  • Skal brødet gemmes, skal det køles helt ned inden det pakkes i en lufttæt pose eller beholder og brødet skal opbevares på køl, hvor det holder sig et par dage.
    Varm brødet op i en forvarmet ovn inden det nydes.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
5 fra 2 vurderinger

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Noter til opskriften:

Pestoens friske smag af persille, hvidløg og ost giver en intens og fyldig smag, der komplementeres smukt af den bløde og cremede ost. Sammen danner de en lækker og aromatisk blanding, der tilfører en dybde til det luftige brydebrød.

Forberedelsen af dette brydebrød er enkel, idet der laves en helt almindelig bolledej, der efter hævning skæres i nogenlunde lige store stykker, formes til flade boller og så skal osteterninger og pesto blot fordeles og bollerne samles.

Jeg foretrækker at sætte dem på en bageplade beklædt med bagepapir og ned i en springform uden bund. Jeg smører springformen med lidt olivenolie, så jeg undgår at dejen sætter sig fast, når springformen fjernes efter bagning.

Pisk et æg sammen og pensl bollerne, drys med lidt sesamfrø og er der lidt osteterninger og pesto til overs, trykker jeg osteterningerne ned i mellem bollerne og pestoen dryppes henover.

Derefter bages brødet i ovnen, indtil bollerne er helt gennembagte og overfladen er smuk gylden og sprød.

Resultatet er et lækkert og indbydende brød, der er perfekt til at servere som en snack, forret eller som en lækkert tilbehør til alt lige fra salater, supper, grill- og kødretter.

Brydebrød med pesto og ost er ikke kun en velsmagende ret, men den er også utrolig alsidig og kan tilpasses efter smag og behag. Du kan eksperimentere med forskellige typer af ost, såsom mozzarella, cheddar eller gouda, for at tilføje variation til retten. Derudover kan du også tilføje ekstra ingredienser såsom soltørrede tomater, oliven eller friske krydderurter for at skabe din egen unikke version af det lækre brød.

Uanset om det serveres til en hyggelig middag derhjemme eller som en del af en større festlig begivenhed, er brydebrød med pesto og ost altid et sikkert hit. Dets enkle, men velsmagende kombination af ingredienser gør det til et populært valg blandt både børn og voksne.

Blev der mod forventning en rest af brydebrødet til overs, så pak det godt ind i en lufttæt beholder eller pose og opbevar det på køl, hvor det holder sig et par dage. Når du vil nyde det igen, så varm det op i en forvarmet ovn.

Lækkert brydebrød - pull apart - med grøn pesto og ost.
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments