Blomkålssalat med æbler, feta og sennepsdressing

Sprød og lækker – Blomkålssalat med æbler, feta og sennepsdressing

Blomkålssalat med æbler og sennepsdressing er en af de salater, jeg laver meget ofte og det gælder både sommer og vinter. Den der sprødhed fra blomkålen og salatbladene og der søde fra æblerne med det salte fra fetaosten er bare en lækker kombination. Og så er blomkålssalaten virkelig mættende og passer perfekt som tilbehør til alt fra kylling, laks og grill.

Jeg serverer den sammen med en dejlig sennepsdressing og et drys salte mandler for et ekstra lækkert knas.

Hvis du leder efter opskrifter med blomkål, der både er sprøde, friske og nemme at lave, så håber jeg, du har lyst til at prøve denne salat. Med den fintsnittede blomkål, er den også velegnet til dem, der normalt ikke er så vilde med rå blomkål. Jeg lover, den er lige så lækker, som den er enkel – og jeg tror, du vil blive lige så glad for den, som jeg er.

Blomkålssalat - sprød salat med blomkål, æbler og feta med sennepsdressing.

Blomkålssalat med æbler, feta og sennepsdressing

Vær den første til at vurdere!
Her får du en nem opskrift på en virkelig lækker salat: Blomkålssalat med æbler, cremet feta og frisk sennepsdressing. Perfekt til kylling, fisk og grill.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter

Ingredienser

  • 1 lille blomkål
  • 2 håndfulde sprøde salatblade
  • 2 æbler
  • 2 forårsløg
  • 100 g fetaost (eller PUCK-ost)
  • 100 g saltmandler som drys (eller ristede græskarkerner)
  • bredbladet persille som drys (kan udelades)

Sennepsdressing:

  • 5 spsk olivenolie
  • 2 spsk fintsnittet persille
  • 2-3 tsk sennep (jeg bruger en grov sennep)
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 spsk citronsaft (tilsmagning)
  • salt (tilsmagning)
  • friskkværnet peber (tilsmagning)

Instruktioner

  • Skyl salaten, dup den tør og bræk den i mindre stykker. Læg den i bunden af en salatskål.
  • Skær blomkålen i små buketter og hak dem herefter med en kniv i den ønskede finhed. Vil du have blomkålen som blomkålsris, kan du med fordel rive blomkålen på et rivejern. Læg den snittede blomkål ovenpå.
  • Snit æblerne i mindre tern og forårsløgene fint og fordel dem ovenpå.
  • Snit fetaosten i tern eller smuldr den henover.
  • Drys med salte mandler og evt lidt bredbladet persille.

Sennepsdressing:

  • Hak persillen meget fint og læg den i et glas med låg sammen med olivenolie, sennep, citronsaft og flydende honning. Ryst godt til dressingen begynder at tykne og smag dressingen til med salt og friskkværnet peber.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Print
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Blomkålssalat - sprød salat med blomkål, æbler og feta med sennepsdressing.

Sådan serverer jeg min blomkålssalat

Jeg bruger blomkålssalaten med æble og feta i mange forskellige sammenhænge, fordi den er så alsidig og nem at tilpasse. Om sommeren er den en fast del af mit grill-setup, hvor jeg serverer den som frisk tilbehør til alt fra grillet kylling, laks og pølser. Den let syrlige og cremede dressing spiller supergodt op mod de grillede smage, og de sprøde elementer gør den ekstra lækker i en buffet.

Men den sprøde salat fungerer super fint året rundt, for alle ingredienserne kan jo fåes på alle tider af året – også uden for den danske sæson. Hos os er vi især vilde med blomkålssalat som tilbehør til kylling.

Selvom blomkålssalaten er mættende i sig selv, smager den altid dejligt sammen med lidt lækkert brød, som f.eks. flutes eller hvidløgsflutes.

Her får du mine direkte links til de lækre flutes og hvidløgsflutes, der smager skønt til blomkålssalaten:

Flutes
Sprøde og lækre flutes med blød og luftig krumme. Lette og hurtige at bage og det perfekte brød til sommerens grill og salater eller vinterens suppe.
Se opskriften her
Flutes - Hjemmelavede flutes.
Hvidløgsflutes
Opskrift på de lækreste hvidløgsflutes med persille.
Lækkert som tilbehør til salater, supper, gryderetter, grill og som snack.
Se opskriften her
Bløde hjemmelavede hvidløgsflutes

Blomkålssalat med æble, feta og sennepsdressing

En sprød salatfavorit til hverdag og gæstemad

Jeg vender igen og igen tilbage til denne blomkålssalat med æble, feta og sennepsdressing – den er nemlig både nem at lave og smager helt fantastisk. Kombinationen af sprød blomkål, søde æbler og salt feta gør den til noget helt særligt, og den grove sennepsdressing giver et frisk pift, der løfter hele smagsoplevelsen. Jeg laver den både som tilbehør til aftensmaden og som en let frokostsalat, og den gør sig også virkelig godt på buffeter eller som et grønt indslag til grillmad. Det er en af de salater med blomkål, som både børn og voksne ofte beder om opskriften på – og det forstår jeg godt!

Blomkålssalat - sprød salat med blomkål, æbler og feta med sennepsdressing.

Ingredienser i blomkålssalat med æble, feta og sennepsdressing

Jeg har efterhånden lavet denne salat mange gange, og det er netop samspillet mellem de enkelte ingredienser, der gør den så vellykket. Her gennemgår jeg, hvad hver ingrediens bidrager med, og hvor du eventuelt kan justere eller skifte ud.

  • blomkål
    Jeg bruger et lille, frisk blomkålshoved og skærer det i tynde skiver eller små buketter. Det giver en god sprødhed og en mild kålsmag, som klæder både æbler og feta. Hvis du vil give blomkålen et lidt mildere udtryk, kan du blanchere den kort i kogende vand og derefter skylle den i koldt vand – men personligt elsker jeg den helt rå.
  • sprøde salatblade
    Jeg vælger ofte romaine eller feldsalat, men også babyspinat fungerer godt. Det vigtige er, at bladene har lidt struktur og bid, så de kan spille sammen med den rå blomkål og den cremede dressing.
  • æbler
    Jeg går efter sprøde og let syrlige æbler som Pink Lady, Ingrid Marie eller Elstar. De giver et friskt modspil til både fetaen og sennepen. Det er en af de ting, der virkelig gør denne opskrift med blomkål til noget særligt – æblerne løfter salaten og giver den en sødme og saftighed, jeg ikke vil undvære.
  • forårsløg
    Forårsløgene tilfører en mild løgsmag, som ikke overdøver de andre ingredienser. Jeg snitter dem fint og fordeler dem i salaten – de giver lidt kant og friskhed, uden at det bliver for skarpt.
  • fetaost (eller PUCK-ost)
    Jeg bruger som regel en god, cremet feta eller PUCK, alt efter hvad jeg har på lager. Osten giver den salte modvægt til de søde æbler og honningen i dressingen – og så gør den salaten mere fyldig og tilfredsstillende.
  • saltmandler (eller ristede græskarkerner)
    Saltmandler er min favorit her – de knaser og smager skønt sammen med æble og blomkål. Hvis du vil have en nøddefri version, fungerer ristede græskarkerner også rigtig godt. Det er drysset, der giver både struktur og dybde i smagen.
  • bredbladet persille
    Persille bruger jeg som drys til sidst – det tilfører en grøn, let bitter note, der balancerer salaten. Du kan sagtens udelade det, men jeg synes personligt, det runder smagsbilledet godt af.
  • olivenolie
    Olivenolien danner basen i dressingen og giver både fedme og fylde. Jeg vælger en mild, frugtig olie, så den ikke overdøver senneppen og de friske urter.
  • fintsnittet persille
    Den snittede persille i dressingen giver et grønt og friskt element, som binder godt sammen med blomkål og citron. Jeg hakker den helt fint, så den fordeler sig jævnt i dressingen.
  • grov sennep
    Jeg elsker at bruge en grov sennep, fordi den både giver bid og tekstur. Den skarpe smag fra senneppen skaber en skøn kontrast til de søde og milde elementer i salaten – især sammen med honningen.
  • akaciehonning
    Honningen afrunder dressingen og giver en blid sødme, der især fremhæver æblernes friskhed. Det er en af de små detaljer, der gør en stor forskel – især når dressingen skal balancere mellem det syrlige, stærke og søde.
  • citronsaft
    Jeg smager til med frisk citronsaft, som giver en syrlig friskhed og binder dressingen sammen. Mængden kan varieres alt efter, hvor skarp du vil have din dressing.
  • salt og friskkværnet peber
    Til sidst justerer jeg smagen med salt og peber – især peber må gerne få lidt plads her, for den spiller godt sammen med senneppens styrke og ostens salthed.
Blomkålssalat - sprød salat med blomkål, æbler og feta med sennepsdressing.

Tips til den bedste blomkålssalat

Når jeg laver denne blomkålssalat med æble og feta, har jeg efterhånden lært nogle små tricks, der virkelig gør en forskel. Det handler især om teksturerne og balancen mellem det søde, salte og syrlige – og selvfølgelig at få sennepsdressingen til at sidde lige i skabet.

Mit første råd er at vælge en fast og frisk blomkål. Det skal være knasende sprødt og uden brune pletter. Jeg foretrækker at der er lidt bid i blomkålen, så jeg hakker den rimelig groft. Er du ikke så vild med konsistensen af rå blomkål, kan du snitte eller rive blomkålen på et rivejern eller i en foodprocessor. Så blir de som blomkålsris og det er især godt, hvis den skal serveres for børn og andre, der måske ikke er så vilde med rå blomkål.

Æblerne bør være både sprøde og let syrlige. Jeg vælger helst de danske æbler og gerne et sprødt rødt et af slagsen. Men altså Pink Lady fungerer også for mig 🙂 Jeg skærer dem i både eller tern lige inden de skal i salaten, så de ikke når at blive brune. Vil du være på forkant, kan du dryppe dem med lidt citron, men jeg plejer bare at tilsætte dem i sidste øjeblik.

Sennepsdressingen er jo hele omdrejningspunktet her – den binder alle elementerne sammen. Jeg synes det er lettest at ryste dressingen sammen i et syltetøjsglas med låg. Jeg ryster dressingen til den begynder at tykne – det synes jeg er mest lækkert. Husk at smage den til og juster gerne med ekstra citronsaft, honning, salt og peber efter smag og behag. Det er altid svært at angive nøjagtige mål, for sennep smager f.eks. meget forskelligt.

Et sidste lille tip: Når du blander salaten, så gør det forsigtigt – eller slet ikke. Jeg lægger faktisk bare salatbladene i bunden af skålen og derpå de hakkede blomkålsbuketter. Så fordeler jeg de øvrige ingredienser ovenpå, så de ser pæne ud og først til allersidst drysser jeg med de salte mandler og hælder dressingen over. Skal den ikke serveres straks, venter jeg med at hælde dressingen over, så salaten forbliver frisk og sprød.

Blomkålssalat - sprød salat med blomkål, æbler og feta med sennepsdressing.

Andre opskrifter med blomkål

Hvis du, lige som jeg, er glad for blomkål, så vil du måske også have lyst til at prøve nogle af mine andre opskrifter på salater med blomkål. Her kommer nogle direkte links til dig:

Blomkålssalat med ærter og avocado
Sprød og lækker salat med blomkål, avocado og ærter og en dejlig sennepsdressing. Perfekt som tilbehør til kylling, laks og grill.
Se opskriften her
Blomkålssalat - sprød salat med blomkål, ærter og avocado.
Kartoffelsalat med blomkål
Fyldig og lækker opskrift med kartofler og blomkål vendt i cremet karrydressing med creme fraiche og mayonnaise.
Se opskriften her
Hjemmelavet kartoffelsalat med blomkål og friske krydderurter.
Kartoffelsalat med blomkål og bacon
Virkelig lækker opskrift på fyldig, kold kartoffel salat med blomkål, ærter og bacon i cremet karrydressing.
Se opskriften her
Hjemmelavet kartoffelsalat med blomkål og bacon.
Salat med bagt blomkål, broccoli og rød appelsin
Smuk og lækker salat fyldt med sundhed fra spinat, broccoli, blomkål og røde appelsiner
Se opskriften her
Smuk, farverig og mættende salat med bagt blomkål, avocado og appelsin.
Bagt blomkålssalat med lækker vinaigrette.
En stor og mættende salat med bagt blomkål og kikærter, avocado m.m. Salaten vendes i en lækker vinaigrette og kan både bruges som hovedmåltid eller som tilbehør til kødretter.
Se opskriften her
Bagt blomkålssalat med spidskål
Bagt blomkål smager skønt både som et sundt tilbehør til dine kødretter og som her, hvor den indgår i en virkelig lækker og mættende salat
Se opskriften her
Salat med bagt blomkål, kikærter og avocado
En virkelig lækker og mættende salat med bagte blomkålsbuketter og kikærter. Der er lavet en lækker vianigrette og salaten er toppet med dejlige friske blåbær.
Se opskriften her
Blomkålssalat - sprød salat med blomkål, æbler og feta med sennepsdressing.
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments