Lækker cremet vaniljeis….
I dag lavede jeg en virkelig lækker flødeis med jordbær swirl. Det er jo midt i jordbærsæsonen, så det var nærliggende at vælge jordbær.
Laver du isen uden for jordbærsæsonen, kan du vælge at udskifte jordbær med andre bærtyper som f.eks. blåbær, brombær eller hindbær – og så kan du også altid bruge frosne bær.
Vaniljeis med jordbær swirl
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Det skal du bruge jordbærfyldet:
- 500 gram friske eller frosne jordbær
- 200 gram rå rørsukker
Det skal du bruge til iscremen:
- 4 stk æggeblommer
- 150 gram rå rørsukker
- 1 tsk vanillesukker
- 2.5 dl piskefløde
- 5 dl Alpro Soyamælk for Professionals eller sødmælk
Instruktioner
Sådan gør du:
- Start med at koge jordbær og sukker indtil jordbærrene er optøede (hvis du anvender frosne) og herefter bruger du en stavblender eller alm blender til at køre jordbærrene til en ensartet masse.Stil det til afkøling.
- Pisk æggeblommer med sukker og vanille til en luftig æggesnaps.Da der skal ret meget sukker i, kan det anbefales at tilsætte sukkeret lidt efter lidt, da det ellers kan være svært at få det helt opløst.
- Tilsæt under let piskning fløde og soyamælk
- Bland 3/4 dele af jordbærsaucen i ægge/flødeblandingen og hæld det over i ismaskinen.Har du ikke en ismaskine, kan du stadig lave isen. Du hælder iscremen i en fryseegnet beholder, dækker den godt til og sætter den i fryseren. Under hele indfrysningen skal du med jævne mellemrum røre i isen – helt ud på alle kanter og i bunden. På den måde undgår du de kedelige iskrystaller.
- Når isen har en tilpas konsistens – som en tyk softice – tilsætter du den sidste rest jordbærsauce, hvor du med en pind eller spartel laver de fine swirls.Stil den retur i fryseren.
- Rigtig god fornøjelse!
Mælk eller…..?
I en flødeis er der naturligvis fløde – det er klart. Men faktisk indeholder de fleste flødeis langt mere sødmælk end fløde. Jeg skifter så ofte sødmælken ud med en soyamælk jeg bruger til min kaffe. Jeg foretrækker nemlig soyamælken i kaffen fremfor den almindelige mælk. Den har en lidt sødere smag, som jeg synes gør sig godt i isen. Men foretrækker du sødmælk, bruger du bare den i stedet for.
Rigtig god fornøjelse!