Stikkelsbærgrød med pistacie-krokant

Frugtgrød….

I dag var det tid til at plukke årets første stikkelsbær og traditionen tro, blev den første portion lavet til en lækker, syrlig grød.

Hos os foretrækker vi stikkelsbærgrøden lidt syrlig og så serveres den med letpisket fløde og toppes med pistacie-krokant.

Stikkelsbærgrød

Stikkelsbærgrød med fløde og pistaciekrokant

Vær den første til at vurdere!

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til stikkelsbærgrøden:

  • 1 kg stikkelsbær – jeg har brugt grønne
  • 450 gram rørsukker
  • 1 stang vanilje (kornene)
  • 1 spsk kartoffelmel rørt ud i vand

Det skal du bruge til pistaciekrokant:

  • 75 gram pistacienøddekerner
  • 130 gram rørsukker

Det skal du bruge til den letpiskede fløde:

  • ¼ ltr piskefløde
  • ¼ tsk rørsukker
  • ½ tsk vanillesukker

Instruktioner

  • Stikkelsbærgrød

Sådan laver du stikkelsbærgrøden:

  • Nip alle små tørrede ender af stikkelsbærrene og skyld dem herefter.
  • Put dem over i en gryde med sukker. Skrab kornene ud af vaniljestangen og put korn og den tomme skal med ned i gryden.
  • Tilføj en slat vand, så stikkelsbærrene ikke brænder på. Tænd for komfuret og bring bærrene i kog.
  • Når de koger, lægges der låg på og varmen sænkes – lad bærrene simre ved svag varme i 10-15 minutter indtil de er kogt lidt ud.
  • Smag på grøden – mangler den sukker, tilsættes den mængde du finder nødvendigt.
    Jeg foretrækker den lidt syrlig som et godt modspil til den fede fløde og søde pistaciekrokant.
  • Tag en smule af grøden op i en kop og rør den op med kartoffelmel. Rør den herefter ud i grøden. Det er meget vigtigt, at grøden IKKE koger længere.
  • Hæld den over i en skål til afkøling.
    Lav imens pistaciekrokanten.

Sådan laver du pistaciekrokant:

  • Smelt sukkeret på en pande indtil den bliver en lysebrun karamel. Pas godt på, for det går lynhurtigt, når først sukkeret begynder at smelte.
  • Tilføj pistacie-kernerne og lad dem riste med et kort øjeblik
  • Hæld dem over på et stykke bagepapir, hvor de køles helt af inden de hakkes groft.

Sådan laver du den letpiskede fløde:

  • Piskefløde, sukker og vanilje piskes til en let og luftig skum. Den skal endelig ikke piskes stiv, da den så mister sin cremede konsistens.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Stikkelbærsgrød
Stikkelsbærgrød
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments