Sauce Blanquette er en klassisk fransk sauce, der ofte serveres til fjerkræ, fisk eller grøntsager. Saucen er meget nem at lave og er kendt for sin cremede og delikate smag.
Saucn laves på en base af æg, smør og bouillon. Den har en lys farve eller som her grøn, fordi jeg har blendet saucen med friske krydderurter.
Prøv den til dampede hvide asparges, fisk eller fjerkræ.
Sauce Blanquette
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 dl god hønsefond eller bouillon
- 150 gram smør
- 1 stk æg
- 2 stk æggeblommer
- 2 spsk creme fraiche
- 1 spsk citronsaft (Alternativt: Hyldeblomsteddike)
- Evt. Lidt friske krydderurter f.eks. esdragon (Hvis du ønsker en helt lys sauce, undlader du de friske krydderurter.)
Instruktioner
- Smelt smørret i en lille gryde og tilføj herefter bouillon. Sluk for varmen og lad blandingen køle en smule af.
- Kom det hele æg, de 2 æggeblommer, citronsaft og evt de friske krydderurter i et blenderglas og blend med en stavblender.
- Tilføj nu lidt efter lidt den smeltede smør imens du stadig kører med stavblenderen. Fortsæt indtil det sidste smør er indarbejdet i saucen.
- Hæld saucen tilbage i gryden og varm den forsigtigt igennem under konstant piskning. Saucen får nu en tykkere og mere cremet konsistens. PAS PÅ! Saucen må IKKE koge, så skiller den.
- Smag saucen til med salt og friskkværnet peber og juster evt med ekstra citronsaft, hvis det er nødvendigt.