Rodfrugt chips
Glæd din familie – og dig selv med en portion sprøde chips af blandede rodfrugter. Egentlig er de så nemme at lave og smager så skønt, at det er svært at forstå, at de traditionelle chips er så populære. I tilgift kan du spise disse med god samvittighed, da de både er sunde og fedtfattige.
Du skal bruge:
- Blandede rodfrugter f.eks. stribet rødbede, gulerod, pastinak, persillerod og knoldselleri
- Olivenolie
- Flagesalt
- Friskkværnet peber
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 150 grader. Rengør rødderne og snit dem papirtyndt evt med et mandolinjern. Tør skiverne med køkkenpapir og vend dem i olie. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, så de ikke ligger ind over hinanden. Drys med flagesalt og friskkværnet peber og bag dem i ca 15-20 minutter til de er sprøde og gyldne.
Server dem evt. med en enkel fraiche 9% med et drys friskkværnet peber og en lille streg citronolie
Kender du grøntkålschips…..? Opskriften får du her https://majspassion.dk/groenkaalschips-med-parmesan/
Du kan også prøve rosenkålschips, der smager skønt bare sådan eller som topping i salater og supper.
Velbekomme