Pizzadej – sådan laver du den perfekte pizzadej uden æltning

Pizzadej

Hvem kan sige nej til en lækker pizza…? Ingen her hos os, men det skal helst være en hjemmelavet pizza. Og vil man lave en hjemmelavet pizza, så kræver det en rigtig lækker bund.

Du finder flere opskrifter på hjemmelavede pizza og pizzabunde herinde på Majspassion, men nu kommer der en opskrift, der fuldstændig har slået benene væk under hele familien. Den er helt fantastisk og du får en pizza med store lufthuller, sprød bund og skorpe og ikke mindst skøn smag.

Derudover har jeg lavet en opskrift, hvor du ikke behøver hverken en røremaskine eller lang tids æltning. Faktisk skal du ikke bruge nogen af delene. Lyder det ikke bare godt?

Pizzadej

Vær den første til at vurdere!
Sådan laver du den perfekte pizzadej uden at bruge røremaskine og æltning
Antal: 4 pizza

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • Ca 6.5 dl koldt vand (Kan variere lidt alt efter, hvilket mel du bruger. Dejen skal være som tyk grød.)
  • 6 gram tørgær (Bruger du frisk gær, skal du bruge det der svarer til en stor ært.)
  • Evt 25 gram tørret surdej (Tørret surdej, har ingen hæveevne, men gir en dejlig surdejssmag)
  • 625 gram pizzamel tipo 00
  • 10 gram fint salt
  • Lidt olivenolie

Instruktioner

  • Rør vand, pizzamel, tørgær og salt grundigt sammen. Konsistensen skal være som en tyk grød. Er dejen for tyk, tilsættes en smule ekstra vand.
  • Dæk skålen til og lad den hvile 15 minutter et lunt sted.
  • Herefter er du klar til første omgang stretch and fold: Se video i selve opslaget, hvor jeg viser metoden. Husk at bruge våde fingre, så dejen ikke klistrer til fingrene.
    Træk op i dejen og fold den ned over sig selv, drej skålen og gentag. Dette gør du i alt fire gange, så du når hele vejen rundt.
    Dæk skålen til og lad den hvile 15 minutter et lunt sted.
  • Herefter laver du 2 omgang stretch and fold, dækker skålen til og lade den hvile 15 minutter et lunt sted.
    Herefter gentager du stretch-and-fold-metoden for 3. og sidste gang.
  • Dæk skålen til og stil den på køl 24-48 timer.
  • Tag dejen ud fra køl 5 timer før du skal bage med den. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 4 lige store stykker,
    Stram dejen op til en fast bolle, der lægges i en hævekasse eller hver sin skål smut med en smule olivenolie.
    Sæt dejen til efterhævning et lunt sted til bollerne er hævet til dobbelt størrelse.
  • Når du skal bage med dejen, gør du sådan:
    Sæt en pizzasten eller jernplade i ovnen på nederste ribbe og tænd ovnen på 300 grader over- og undervarme. Kan din ovn kun gå op til 250 grader, så er det også helt fint.
    Det er vigtigt, at ovnen OG stenen opnår max-temperatur, inden du begynder at bage. Så når ovnen bipper, så vent gerne 15 minutter inden du bager. Så er du sikker på, at stenen også er varmet ordentligt op.
  • Undlad at bruge kagerulle, der presser luften ud af dejen – og det vil vi helst undgå. Brug i stedet hænder og fingre, til at forme pizzaen.
  • Løft den over på en bagespartel drysset med en smule pizzamel og træk lidt i dejen. Nu er du klar til at fordele dit ynglingsfyld på pizzabunden.
  • Har du brug for at finde inspiration og opskrifter til lækker topping, så finder du flere opskrifter inde på bloggen. Du skriver blot "pizza" i søgefeltet.
    Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Stretch and fold i stedet for æltning

Hvis du er træt af at ælte en dej, så er du bestemt ikke alene. Dertil kommer, at mange fravælger de store røremaskiner, der fylder rigtig meget i køkkenet. Derfor er det dejligt, at der findes en nem og enkel metode, der faktisk gir dig et bedre resultat, end tidligere.

Metoden er stretch and fold, som jeg efterhånden har brugt mange gange. I starten brugte jeg røremaskinen og herefter stretch and fold, for jeg kunne ikke tro på, at røremaskinens forarbejde faktisk var overflødigt. Men nu er det på tide, at du får en opskrift HELT uden røremaskine og æltning.

Vil du læse mere om selve metoden, så kan du klikke på linket her: Stretch and Fold – sådan undgår du at ælte

Vild med pizza

Hvis du også er vild med pizza, så håber jeg du vil have lyst til at udforske og afprøve nogle af mine andre opskrifter. Du finder naturligvis de traditionelle pizzaopskrifter, men også low carb opskrifter til dig, der vil spare på kulhydraterne.

Her får du nogle direkte links:

Italiensk pizza med luftig bund uden æltning

Kartoffelpizza – sprød bund med mascarpone og kartofler

Pizza – opskrift på hvid pizza med creme fraihce, bacon og løg

Pizza – italiensk pizza med salami og to slags oste

Pizza mexicana med sprøde chips, salsa og avocado

Big Mac Pizza – den lækreste pizza med smag af Bic Mac burger.

Tortilla pizza med skinke

Pizza med ostecreme og krydrede tomater

Blomkålspizza – low carb

Fathead pizza – low carb

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments