Pasta og kylling i rød pestosauce med friskrevet parmesan

Pasta og kylling i rød pestosauce med friskrevet parmesan

Skøn pastaret med saftig kylling, der vendes i en færdig pestosauce lavet på bagte peberfrugter. Et gavmildt drys friskrevet parmesan og lidt persille – og så er der ellers serveret! Det tager under 15 minutter og må siges at være hurtigere end at løbe ned for at hente take-away.

Pasta og kylling i rød pestosauce med friskrevet parmesan

5 fra 1 vurdering
Nem og virkelig lækker pastaret med saftig kylling vendt i færdiglavet pestosauce lavet på bagte peberfrugter. Giv et gavmildt drys frisk parmesan og lidt friske krydderurter – og så er der serveret!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 400 gram Kæmpe pastarør (F.eks. Elicoidali)
  • Evt lidt pastavand
  • 400 gram kyllingefilet eller bryst skåret i mundrette stykker
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 1 glas færdiglavet rød pesto af god kvalitet (Jeg har brugt en med bagte peberfrugter)
  • 1-2 tsk Rotisserie Chicken Rub – krydderiblend fra @epicspice (Alternativt: 1-2 tsk tørrede italienske krydderier)
  • 1-2 tsk mild paprika
  • 2-3 stk forårsløg – fintsnittede
  • 1 håndfuld frisk persille
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med

Instruktioner

  • Sæt letsaltet vand over til pastaen og kog den al dente alt imens du laver kyllingen og saucen klar.
    Når du dræner vandet fra pastaen, så hold lidt tilbage i tilfælde af, at du skal bruge den til at justere konsistensen af saucen.
  • Varm en lille smule olivenolie op i en stor pande med høje kanter eller en stegegryde og steg kyllingen et par minutter.
  • Herefter tilsættes forårsløg, den røde pesto, paprika og italiensk krydderi (Rotisserie Chicken Rub) og alt vendes godt sammen og smages til med lidt salt og friskkværnet peber.
  • Vend den kogte pasta i. Har du brug for lidt ekstra væde, kan du tilføje en lille smule af pastavandet.
    Riv parmesan henover og giv et drys friske krydderurter f.eks. persille inden retten serveres rygende varm.
  • Rigtig god fornøjelse!

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
5 fra 1 vurdering

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Tip til opskriften

Jeg køber gerne en rigtig lækker pesto, hvor der er kræset lidt ekstra for smagen. Det får jeg tifoldigt tilbage, for sådan en pesto smager bare af meget mere. På kødfrie dage, vender jeg ofte en rest pastarør i et par skefulde af den dejlige pesto, river lidt frisk parmesan henover og gir den lidt friske basilikumsblade. Simpelthen bare så lækkert!

Lige som det er en god ide at købe en rigtig god pesto, vil jeg også anbefale at købe pasta af god kvalitet. Begge dele kan du sagtens finde i de bedre dagligvarebutikker, så du behøver ikke søge efter specialforretninger for at købe god kvalitet.

Vild med pasta…?

Er du også vild med lækre pastaretter, så vil du måske have lyst til at prøve nogle af mine andre pastaopskrifter. Herunder kommer nogle direkte links til opskrifter, hvor der indgår pasta. Jeg håber du vil have lyst til at prøve dem:

Pasta salat med stegte majs og tomater og grøn vinaigrette

Pastasalat med avocado, feta og lynstegt kylling

Cremet pasta med kylling og grønt – hurtig pastaret

Pasta med kylling og svampe i flødesauce

Pasta med bagte tomater og hvidløg – vegetarisk opskrift

Pasta med laks og spinat i cremet flødesauce

Pasta med kæmperejer i cremet parmesansauce

Og mange, mange flere, når du under opskrifter kigger ind under fanen med PASTA.

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Håber du vil blive glad for opskriften.

Rigtig god fornøjelse!

Pasta og kylling i rød pestosauce med friskrevet parmesan
Nem pastaret med kylling i rød pestosauce med friskrevet parmesan
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

5 from 1 vote
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments