Pasta med bagte tomater og burrata

Nem vegetarisk pastaret

Nem og lækker vegetarisk pastaret , der smager skønt af de bagte tomater og den cremede lækre burrata.

Pasta med bagte tomater og burrata

Vær den første til at vurdere!
Nemt og lækkert vegetarisk måltid med dejlig smag fra de sødmefyldte bagte tomater og den creme burrata.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Til de bagte tomater:

  • 400 gram cherrytomater – gerne de flerfarvede skåret i halve
  • Lidt olivenolie
  • 2 fed knust hvidløg
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Evt lidt chiliflager hvis du ønsker dem stærke

Derudover:

  • 1 kugle burrata eller en rigtig god bøffelmozzarella
  • 500 gram Tørret pasta f.eks. kæmpe pastaskruer eller hvad du foretrækker
  • 1 spsk olivenolie eller rapsolie
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1 stk lille alm løg – fintsnittet
  • 1 karton flåede, hakkede tomater 500 ml
  • Lidt flagesalt, friskkværnet peber – skal den være hot, kan du også tilsætte lidt chili
  • Lidt friske krydderurter f.eks. timian, rosmarin og oregano (du kan også bruge tørrede, men de friske er bare bedst)
  • 1 spsk friske basilikumsblade som pynt ved servering

Instruktioner

Sådan laver du de bagte tomater:

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Hæld olivenolie, knust hvidløg, flagesalt og friskkværnet peber og de halverede cherrytomater ned i en skål og vend det hele godt rundt.
  • Fordel blandingen på en bagepladeplade beklædt med bagepapir og bag dem 25-30 minutter indtil de er bagte og begynder at tage farve.
    Kog imens pastaen og lav tomatsaucen.
  • Kog pastaen al dente efter anvisning på posen. Det er meget vigtigt, at pastaen straks drænes for vand, så den ikke "koger ud".
  • Varm olien op i en pande og sauter løg og hvidløg til de er klare.
  • Tilføj de hakkede, flåede tomater og krydderierne og lad saucen koge en smule ind så den blir tyktflydende.
    Smag den til og juster med ekstra krydderier om nødvendigt.
  • Vend pastaen i tomatsaucen, fordel de bagte tomater ovenpå, bræk burrataen i mindre stykker og læg den ovenpå sammen med friske basilikumsblade.
    Dryp burrata-stykkerne med en god olivenolie og lidt friskkværnet peber lige før servering.
  • Server gerne med en dejlig blandet salat og lækkert brød ved siden af.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Bagte tomater…altså, hvis du ikke har prøvet dem endnu, så har du noget virkelig lækkert til gode. Det er ikke spor besværligt at lave og de passer sig selv i ovnen.

Burrata…den kan ind imellem være svær at få fingrene i, men lige nu kan de købes hos Netto. Så dejligt og jeg håber de bliver ved med at have dem i deres sortiment.

Har du ikke lige fået købt en burrata, så fortvivl ikke. Du kan sagtens lave den dejlige pastaret alligevel. Brug i stedet en god bøffelmozzarella. Den gir dig også en lækker blød og cremet konsistens.

Pasta basta…

Er du vild med pasta, så er de her opskrifter måske lige noget for dig?

Kyllingespyd med marineret pastasalat

Rigatoni pasta med tomater i cremet pestosauce

Pasta mexicana

Pastaret med kylling

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments