Ostebræt fyldt med lækkerier
Hyggeligt, nemt og meget lækkert – ostebræt pakket med lækkerier. Brug det som hyggemad med et godt glas vin efter en travl uge, eller når der kommer gæster.
Det kan uden problemer laves i forvejen, for ostene blir kun bedre af at stå ude ved stuetemperatur lidt tid inden servering.
Jeg går gerne i min lokale osteforretning og køber lækre oste #støtdelokale og han har altid et eller andet spændende, jeg lige skal prøve.
Lidt lækker frugt, chilimandler, flydende honning, mørk chokolade og kiks – alt sammen fint placeret på et råt bræt – et fantastisk måltid, der fungerer både som hyggemad bare til to eller når der kommer gæster.
Du kan også prøve mit oste- og pålægsbræt.
Rigtig god fornøjelse!