Vild med nachos…?
Så skulle du prøve denne opgraderede version med spejlæg, avocado og meget mere.
Hjemme hos os, står nachos højt på listen over comfortfood eller hyggemad og det gælder især i efterårs- og vinterperioden, hvor vi så tænder op i den åbne pejs og åbner en god flaske rødvin – så er det hyggetid!
Hjemmelavet versus købe salsa
Har du tid og lyst kan du sagtens lave din egen salsa. Det er både meget billigere og sundere fordi du undgår tilsætningsstoffer – og så er det faktisk meget nemt.
Men når det så er sagt, så findes der altså rigtig gode salsa’s i diverse supermarkeder, så står du og får akut lyst til at crave nachos, fungerer købeudgaven ganske glimrende.
Sådan laver du din egen salsa:
Vil du forsøge dig med en hjemmelavet salsa laver du den ganske enkelt ved at sautere lidt finthakket løg, hvidløg, peberfrugt og derefter tilsætte en ds flåede, hakkede tomater, lidt sukker, krydderier som røget paprika, chipotle chili, friskkværnet peber og flagesalt plus evt lidt mørk balsamico. Kog det hele grundigt igennem – og så er der salsa!
Herunder får du opskriften på den ultimative nachos – rigtig god fornøjelse!
Nachos - den ultimative
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 800 gram tortillachips
- 4 dl god salsa (lav evt din egen - se hvordan i teksten i indlæget)
- 2 store håndfulde friskrevet ost - rød cheddar eller anden ost der er velegnet til ovnretter
- 1 stk. spejlæg pr person
- 1 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet
- 2-3 stk grønne padron pebre - skåret i skiver (Alternativt: Syltede jalapenõs - men pas på, de er meget stærke!)
- 1 stk økologisk lime - skåret i skiver eller både
- 2 stk avocado - skåret i tynde skiver
Det skal du bruge til frisk tomatsalsa:
- 2-4 stk mellemstore tomater - fintsnittede
- 2 fed hvidløg - fintsnittede
- ½ stk. rødløg - fintsnittet
- Lidt mørk balsamico
- Lidt flagesalt og friskkværnet peber
Det skal du bruge til dip:
- 2 spsk creme fraiche 18%
- Lidt bredbladet persille - fintsnittet
- Lidt knust hvidløg
- Lidt flagesalt og friskkværnet peber
- TIP Har du et aioli krydderimix f.eks. fra Vestjyske Delikatesser eller lign på krydderihylden kan du røre det sammen med creme fraichen
Instruktioner
Sådan gør du:
- Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft
- Bland tortilla-chips grundigt med salsaen og spred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir
- drys den friskrevne ost henover og bag chipsene sprøde og gyldne i 5-6 minutter.
- Tag dem ud af ovnen
- Imens chipsene bager laver du spejlæggene, så de er klar
- Lav den friske salsa ved at blande de fintsnittede tomater, lidt hvidløg, fintsnittet rødløg og smag til med lidt balsamico, salt og friskkværnet peber
- Skær avocado i tynde skiver og lime i både eller skiver
Sådan samler du din ultimative nachos:
- Fordel spejlæg, den friske salsa og dippen på de rygende varme nachos og pynt med frisk bredbladet persille, ringe af padronpeber, limeskiver og evt lidt ekstra salsa.
- Server den rygende varm - og ny den!