Kyllingegryde med kartofler og svampe

Hverdags Kyllingegryde

Dejlig nem og lækker aftensmad, hvor alt tilberedes i en og samme pande. Det er min absolutte ynglingsmåde at tilberede mad på, for det er både hyggeligt, nemt og så gir det bare maden en skøn smag, når det hele får lov til at simre sammen.

Kyllingegryde med kartofler og svampe

Vær den første til at vurdere!
Nemt og hurtigt måltid med saftige kyllingestykker, champignoner og små kartofler i cremet sauce. Alt tilberedes i en og samme pande eller stegegryde.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 500 gram kyllingestrimler
  • 2 spsk olivenolie
  • 350 gram champignoner skåret i skiver
  • 2 stk bananskalotte eller alm gule løg – fintsnittede
  • 2 fed hvidløg – fintsnittede
  • 500 gram små kartofler – rengjorte og skåret i halve (Det er vigtigt at kartoflerne ikke er alt for store, da de så har svært ved at blive møre uden at kyllingekødet bliver stegt for længe.)
  • 1 glas rød pesto
  • 1 dåse fuldfed kokosmælk (400 ml) (Du kan også bruge fløde eller madlavningsfløde hvis du foretrækker det)
  • 2 tsk røget paprika og evt lidt chipotle (Jeg bruger Smoked Spanish Chorizo Rub fra @EpicSpice)
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Lidt bredbladet persille som drys

Instruktioner

  • Varm ganske lidt olivenolie op i en pande med høje kanter og steg svampene gyldne. Tilføj løgene og steg ved lav varme indtil de er klare. Giv det et drys salt og læg det over på en tallerken til senere.
  • Tilføj olivenolie til panden og steg kyllingestykkerne indtil de får en gylden stegeskorpe og tilføj de halverede kartofler og hvidløg.
    Steg det under omrøring nogle minutter.
  • Tilføj herefter krydderiblandingen og rød pesto, vend det rundt og lad det sautere et par minutter, hvorefter kokosmælken tilsættes.
    Vend det hele grundigt sammen, dæk med låg eller staniol og lad det småsimre indtil indtil kylling og kartofler er møre.
    Tip: Foretrækker du at færdiggøre tilberedningen i ovnen, kan du sagtens det.
  • Smag til og juster med ekstra krydderier, flagesalt og friskkværnet peber.
    Fordel de stegte svampe henover retten og giv den et gavmildt drys fintsnittet bredbladet persille inden servering.
  • Rigtig god fornøjelse og husk du kan følge mig på Instagram. På den måde kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen. Du finder min konto her: https://www.instagram.com/majspassion

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Selvom retten indeholder kartofler, serverer jeg nu alligevel lidt ekstra tilbehør. Det kan både være lidt lækkert brød og en enkel grøn salat.

Jeg dækker panden til med låg eller staniol og færdiggør retten på komfuret. Tilbereder du i en ovnfast pande eller stegegryde, kan du også sætte den ind i ovnen til kartoflerne er møre og kyllingen gennemstegt.

Vild med kylling…?

Selvom vi også (som så mange andre) har sat vores forbrug af kød meget ned, så spiser vi stadig kylling et par gange om ugen. Det er helt klart vores favorit og derfor vil du også finde mange opskrifter med netop kylling herinde.

Herunder får du nogle direkte links, som du måske vil have lyst til at afprøve:

Wok med kylling og grønt i spicy sojasauce

Kyllingegryde med ris og grønt – nem og lækker onepot

Kyllingegryde med zucchini og hasselbagte kartofler

Kyllingegryde med spinat og orzo

Kylling med kartofler, spinat og soltørrede tomater

Pasta carbonara med kylling og bagte tomater

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments