Et fantastisk tilbehør….
Karamelliserede løg er et fantastisk tilbehør, der hurtigt og nemt bringer dine retter op på et højere niveau med deres karakteristiske dybe søde smag.
Karamelliserede løg
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Det skal du bruge til en stor portion:
- 6-8 stk løg eller rødløg -skåret i fine både
- 1-2 spsk smør eller olivenolie
- 4 spsk rå rørsukker eller brun farin
- 3 spsk æbleeddike eller mørk balsamico
- Eventuelt Du kan variere smagen ved at tilsætte krydderier som f.eks.: Paprika, cayenne peber eller chipotle chili
Instruktioner
Sådan gør du:
- Pil løgene og skær dem i fine både
- Smelt smør i en stor stegpande og sauter løgene til de bliver klare og bløde. De skal IKKE brunes.
- Drys rørsukker eller brun farin henover løgene og lad dem stege godt igennem indtil der dannes karamel omkring løgbådene. Det tager ca 10 minutter eller længere alt efter hvor stor portion du laver.
- Hæld æblecidereddike eller balsamico over, vend godt rundt og lad det simre løgene simre videre ca 5 minutter.
- Hvis du ønsker dine løg mere spicy smager det skønt at tilsætte en lille smule chipotle chili, røget paprika eller cayenne peber. Men endelig kun en ganske lille smule, så den fine løgsmag ikke ødelægges.
- Spis de karamelliserede løg straks eller hæld dem på rengjorte og skoldede glas med tætsluttende låg. Opbevar dem i køleskabet, hvor de uden problemer holder sig 1-2 uger.
- Rigtig god fornøjelse!
De er tilmed meget lette at lave og holder sig fint en uge eller længere, hvis de opbevares på rengjorte glas med tætsluttende låg i køleskabet.
Passer næsten til det hele…
Spis karamelliserede løg som tilbehør til tapas, i tærter sammen med f.eks gedeost, på pizza, på focacciabrød, på hakkebøffer i stedet for de traditionelle bløde løg og sidst, men bestemt ikke mindst i dine burgers.
På nedenstående foto, har jeg lavet en anden version, nemlig ølglaserede rødløg. Dem skulle du også prøve!