Grydebrød

Sådan bager du det bedste grydebrød i støbejernsgryde

Der er få ting, der slår duften af friskbagt brød, og grydebrød er en af de nemmeste måder at bage et fantastisk brød derhjemme. Den sprøde skorpe og den luftige krumme gør det til en favorit hos både børn og voksne, og det kræver hverken avanceret udstyr eller specielle teknikker. Med kun seks ingredienser og lidt tålmodighed kan du lave et brød, der passer perfekt til både morgenmad, frokost og aftensmad. Om du er erfaren i køkkenet eller helt ny, er denne opskrift skabt til at give dig succes fra første forsøg.

Grydebrød - det bedste brød bagt i gryde.

Grydebrød

Vær den første til at vurdere!
Det bedste og nemmeste grydebrød du kan bage. Æltefrit, langtidshævet og bagt i støbejernsgryde til brød med sprød skorpe og saftig krumme.
Antal: 1 brød

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Koldhævning 12 timer
Samlet tid 13 timer

Ingredienser

  • 6 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 2 tsk honning (eller sukker)
  • 100 g grahamsmel – fuldkornsmel (kan erstattes af hvedemel)
  • Ca 500 g hvedemel
  • 1 spsk groft salt

Instruktioner

  • Rør gæren og honningen ud i det kolde vand.
  • Rør grahamsmel i og herefter lidt efter lidt hvedemelet. Dejen skal være som meget tyk grød, men skal stadig kunne røres i hånden. Rør til sidst saltet i.
  • Dæk skålen til og stil den til hævning et lunt sted 30 minutter, så gæren lige kommer igang. Herefter stilles den på køl natten over eller 12 timer.
  • Dag 2: Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå på køkkenbordet mens ovnen varmer op.
  • Start ovnen på 250 ℃ varmluft og sæt gryden med ind, så den blir varmet godt op. Jeg varmer den op 30 minutter.
  • Når ovn og gryde har den rette temperatur drysses lidt mel i bunden af gryden og dejen hældes ned i gryden og låget sættes straks på. Du kan ridse mønster i dejen med en skarp kniv inden du sætter låget på.
  • Sæt gryden ind i ovnen og bag brødet 30 minutter.
  • Fjern låget, skru temperaturen ned til 225 ℃ og bag brødet videre i ca 15 minutter til brødet er gennembagt og har fået en flot gylden overflade.
  • Hæld brødet ud af gryden og lad det køle af på en bagerist. Grydebrød er fryseegnet!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Andre dejlige grydebrød

Har du en støbejernsgryde og en ovn, er du allerede godt på vej til at lave et virkelig lækkert brød. Det er nemlig meget nemt at bage et virkelig lækkert brød, når du bager det i en gryde, og når du . først har prøvet det og kender teknikken, vil du måske få lyst til at eksperimentere lidt med f.eks. surdej. Her kommer nogle af mine andre opskrifter på grydebrød, som du måske vil prøve.

Hurtigt grydebrød
Opskrift på et både hurtigt, nemt og virkelig lækkert brød med sprød skorpe og dejlig smag bagt i gryde. Denne opskrift skal IKKE koldhæves, men blot hæve et par timer et lunt sted.
Se opskriften her
Grydebrød uden koldhævning
Grydebrød med fuldkorn
Nem opskrift på et dejligt grydebrød med fuldkorn. Dejen skal ikke æltes, men blot røres sammen, koldhæves natten over og bages i gryde.
Se opskriften her
Nem opskrift på lækkert grydebrød med fuldkorn
Grydebrød med surdej
Grydebrød med surdej – Nemmeste opskrift på surdejsbrød med lækker dyb smag, saftig og luftig krumme og den eftertragtede sprøde skorpe.
Se opskriften her
Grydebrød med surdej
Æltefrit grydebrød
Et super nemt og hurtigt grydebrød der lykkes hver gang. Skal blot røres sammen, hæve en time et lunt sted og bages sprødt og lækkert i gryde.
Se opskriften her

Ingredienser i grydebrød

Det er både nemt og enkelt at bage et godt grydebrød – og der skal kun bruges ganske få ingredienser. Her er en gennemgang af, hvad de enkelte ingredienser bidrager med:

  • Koldt vand: Langtidshævningen gør det muligt at bruge koldt vand, som hjælper med at udvikle smag og struktur over tid.
  • Gær: Selvom mængden er lille, er gæren motoren bag hævningen. Den langsomme proces giver en dybere smag og en bedre tekstur.
  • Honning (eller sukker): En smule sødme balancerer smagen i brødet og hjælper gæren med at arbejde effektivt.
  • Grahamsmel (eller fuldkornsmel): Dette mel tilføjer en let nøddet smag og en mørkere farve til krummen. Kan erstattes med hvedemel, hvis du ønsker et lysere brød.
  • Hvedemel: Den vigtigste ingrediens, der danner grundstrukturen i brødet. Jeg anbefaler hvedemel med et højt proteinindhold for at få det bedste resultat.
  • Groft salt: Giver smag og styrker dejen, så den kan holde på luften under bagningen.

Når ingredienserne blandes, skabes en dej, der ved hjælp af hævning og bagning i gryde bliver til et brød, der både er saftigt og sprødt.

Tips til det bedste grydebrød

Selvom det er ganske nemt at lave et lækkert grydebrød, får du her nogle enkle tips, der især er vigtige, hvis du ikke er vant til at bage brød i gryde.

  • Langtidshævning er nøglen: Denne opskrift bruger koldt vand og en minimal mængde gær, hvilket betyder, at dejen skal hæve over længere tid. Jeg plejer at lade den hæve i mindst 8 timer, og gerne natten over. Det udvikler ikke kun smagen, men giver også en bedre struktur.
  • Den rigtige gryde gør underværker: En støbejernsgryde med låg er ideel til denne opskrift. Gryden holder på varmen og dampen, hvilket skaber den perfekte sprøde skorpe. Har du ikke en støbejernsgryde, kan en anden ovnfast gryde med låg også bruges.
  • Fugtig dej: Dejen skal være fugtig med konsistens som en meget tyk grød. Dejen skal ikke æltes, men blot røres sammen inden den stilles til hævning. Når den skal bruges, skal den blot hældes ned i gryden.
  • Forvarm gryden: For at sikre den perfekte bagning, skal gryden være glohed, når dejen lægges i. Sæt gryden i ovnen, mens den varmer op, så den er klar til brug. Drys gerne en lille smule mel i bunden af gryden, men den må ALDRIG smøres!

Sådan får du den perfekte krumme og skorpe

Krumme og skorpe er de to elementer, der virkelig definerer et godt grydebrød. Her er, hvad du skal fokusere på for at få begge dele helt rigtige:

  • Fugtigheden i dejen: En fugtig dej med konsistens som en tyk grød, er hemmeligheden bag en luftig og åben krumme. Dejen er nem at arbejde med, da den ikke skal æltes, men blot røres sammen.
  • Dampens betydning: Når brødet bages i en forvarmet gryde med låg, bevares dampen fra dejen. Det er denne damp, der skaber den karakteristiske sprøde skorpe. Fjern låget de sidste 10-15 minutter af bagetiden for at give skorpen en ekstra gylden og knasende finish.
  • Skær i dejen: Inden dejen sættes i ovnen, kan du lave et snit i toppen med en skarp kniv eller et barberblad. Det giver ikke kun en smuk præsentation, men sikrer også, at brødet hæver jævnt under bagning.

Ved at følge disse trin kan du være sikker på, at dit grydebrød får den perfekte balance mellem en saftig krumme og en sprød, gylden skorpe.

Serveringsforslag

Grydebrød kan bruges til både hverdag og festlige lejligheder. Her er nogle af mine yndlingsmåder at servere det på:

  • Til supper og gryderetter: Den sprøde skorpe og saftige krumme gør grydebrødet til det perfekte tilbehør til varme retter som tomatsuppe eller en fyldig gullasch. Brødet kan dyppes i saucen eller bruges til at skrabe den sidste dråbe op.
  • Morgenmad eller brunch: Jeg elsker at servere grydebrødet friskbagt med smør, marmelade eller en skive ost. Det er også fantastisk med et blødkogt æg og lidt friske urter på toppen.
  • Sandwich: Skær brødet i skiver, og brug det som base for en luksuriøs sandwich. En kombination af avocado, sprødt bacon og et spejlæg er en klassiker, der altid imponerer.
  • Som tapas-tilbehør: Skær brødet i mindre stykker og servér det med olivenolie, balsamico eller en hjemmelavet tapenade. Det er en skøn måde at lade brødet tage hovedrollen på bordet.
  • Grilltilbehør: Hvis der er rester, kan brødet nemt genopvarmes og serveres som tilbehør til grillet kød, fisk eller grøntsager.

Uanset hvordan du vælger at bruge grydebrødet, vil det med garanti løfte dit måltid og skabe glæde omkring bordet.

Grydebrød - det bedste brød bagt i gryde.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan dejen hæve længere end 12 timer?

Ja, dejen kan hæve op til 24 timer i køleskabet. Det giver en endnu dybere smag og gør det nemt at tilpasse bagningen til din tidsplan.

Hvor lang tid kan brødet holde sig?

Grydebrød smager bedst samme dag, det er bagt, men kan holde sig frisk i 1-2 dage, hvis det opbevares i en lufttæt pose eller beholder.

Kan jeg bage brødet uden gryde?

Desværre nej, da gryden både hjælper til at holde formen og dampen, der gir brødet den dejlige sprøde skorpe.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments