Fritatta med grønne asparges og kartofler
I al sin enkelthed er en fritatta en italiensk æggekage, der kan laves helt vegetarisk med fyld af skønne farverige grøntsager eller tilsat sprødstegt bacon, kylling, fisk eller skaldyr.
Her finder du opskriften på en anden fritatta: Fritatta med grøntsagsspiraler
Fritatta med grønne asparges og kartofler
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 6 stk hele æg str. M/L
- Lidt friskrevet parmesan
- Lidt olivenolie til sautering
- 150 gram kogte kartofler
- ½ bundt grønne asparges
- ½ stk finthakket løg
- ½ håndfuld grofthakkede soltørrede tomater
- Lidt Flagesalt, friskkværnet peber, chiliflager
- Evt lidt Drys: Mikrogrønt og en rest sprødstegt bacon, jeg har smuldret henover
Instruktioner
- Har du ikke kogte kartofler på køl, så kog dem til de lige netop har fået nok, hæld vandet fra og stil dem til side, så de lige køler lidt af inden du skal skære dem i mindre stykker.
- Tænd ovnen på 200 grader
- Pisk æggene med den friskrevne parmesan, lidt salt og friskkværnet peber.
- Varm olie op på panden og sauter løg til de er klare.
- Knæk de trægede ender af de grønne asparges. Sauter nu de grønne asparges, til de tager lidt farve – kun et par minutter
- Fordel løg, soltørrede tomater og kartoffelstykker i bunden af tærtefadet eller panden. Hæld æggemassen henover og fordel de grønne asparges og drys evt. lidt chiliflager henover.
- Stil i ovnen indtil æggemassen stivner.
- Drys evt. med mikrogrønt, sprødstegt bacon eller fintsnittet purløg.Server med en stor blandet salat og lidt sød chilisauce.
Noter til opskriften:
Jeg bruger ofte fritattas til at få ryddet ud i resterne i køleskabet, så mine fritattas bliver altid lidt forskellige alt efter, hvad der lige ligger i gemmerne.
Fritattas er også super gode i en travl hverdag, for de tager ingen tid at lave og ovnen klarer det meste af arbejdet. Du kan selv spice dem op og ned og tilsætte lige det fyld du og din familie holder af.
I dag har jeg valgt at lave den med kartofler og grønne asparges som basis. Jeg laver gerne en dobbelt portion, så der er til frokosten eller madpakken dagen efter og serverer den med en stor blandet salat og sød chilisauce.
Du kan lave din fritatta i en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Så sparer du lidt på opvasken. Jeg laver den dog i tærteform beklædt med bagepapir fordi jeg gerne laver flere ad gangen.