Bønnesalat

En grøn og fyldig bønnesalat med feta og soltørrede tomater

Der er noget dejligt enkelt og virkelig lækkert over en god bønnesalat. Den her version med grønne bønner, cremet feta, soltørrede tomater og sprøde pinjekerner er både fyldig, frisk og fuld af smag. Jeg laver den ofte som tilbehør til aftensmaden – ikke kun om sommeren, hvor de friske bønner er i sæson, men hele året rundt. Bønnesalaten kan nemlig laves med både friske bønner og frosne!

Med sin smukke grønne farve og kombinationen af salt, sødt og sprødt, er det en salat, der virkelig kan noget – uanset om det er hverdag eller weekend.

Bønnesalat - salat med grønne bønner, feta og soltørrede tomater.

Bønnesalat

Vær den første til at vurdere!
Her får du min bedste opskrift på en virkelig lækker BØNNESALAT med grønne bønner, fetaost og soltørrede tomater. Til friske og frosne bønner.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 4 minutter
Samlet tid 14 minutter

Ingredienser

  • 400 g grønne bønner (friske eller frosne)
  • 2 tsk salt
  • 80 g soltørrede tomater i olie
  • 1 rødløg
  • 30 g ristede pinjekerner (alternativt: ristede solsikkekerner)
  • 100 g feta

Dressing:

  • 3 spsk olivenolie
  • ½ spsk grov sennep
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk flydende honning
  • salt (tilsmagning)
  • friskkværnet peber (tilsmagning)

Instruktioner

Dressing:

  • Alle ingredienserne til dressingen piskes eller rystes godt sammen. Smag dressingen til med salt og friskkværnet peber.

Bønnesalat:

  • Kog bønnerne i 4 minutter i letsaltet vand.
  • Hæld straks vandet fra og overhæld dem med iskoldt vand, så kogningen stopper.
  • Dup dem tørre i et rent klæde og snit dem i mundrette stykker.
  • Hak de soltørrede tomater groft.
  • Snit rødløget fint.
  • Rist pinjekernerne på en tør pande til de får en gylden overflade. Lad dem køle af.
  • Vend de afdryppede bønner med halvdelen af dressingen og arranger dem på et serveringsfad.
  • Fordel soltørrede tomater og smuldret fetaost henover.
  • Slut af med at dryppe resten af dressingen over og drys med de ristede pinjekerner.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Print
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Bønnesalat - salat med grønne bønner, feta og soltørrede tomater.

Ingredienser i bønnesalat

  • Grønne bønner
    Grønne bønner er hovedpersonen i salaten. De skal være møre med lidt bid – ikke smattede. Friske bønner smager bedst, men frosne fungerer glimrende, hvis du blancherer dem hurtigt. Det er vigtigt at salte kogevandet godt, så bønnerne får smag helt ind.
  • Salt
    Salt bruges i kogevandet til bønnerne og fremhæver deres naturlige smag. Det er et lille, men vigtigt trin, der gør en stor forskel.
  • Soltørrede tomater i olie
    De soltørrede tomater giver en intens sødme og syrlighed, der spiller virkelig godt op mod den salte feta og de friske bønner. Brug gerne dem i olie – de er blødere og har mere smag.
  • Rødløg
    Et mildt, men skarpt element, der giver lidt kant til salaten. Jeg skærer det i tynde skiver, så det ikke overtager for meget, men stadig giver bid og karakter.
  • Ristede pinjekerner
    De ristede pinjekerner giver både crunch og en nøddeagtig dybde. Hvis du vil spare lidt, kan ristede solsikkekerner også bruges – det gør jeg selv tit.
  • Feta
    Den salte og cremede feta er prikken over i’et. Den smuldrer fint ud over salaten og giver både fedme og kontrast til de sprøde bønner og søde tomater.
  • Olivenolie
    En god ekstra jomfru olivenolie binder hele salaten sammen og tilfører en blød, rund smag. Brug en olie, du godt kan lide – det kan virkelig smages.
  • Flagesalt
    Til den afsluttende smagssætning. Et lille drys flagesalt ovenpå salaten løfter smagen og giver en let knasende struktur.
  • Friskkværnet peber
    Et par drej med peberkværnen giver lige det sidste pift. Brug friskkværnet – det smager af meget mere end færdigkøbt peber på dåse.
  • Dressing (feta, olivenolie, sennep, æblecidereddike, honning, salt, peber)
    Dressingen binder det hele sammen og giver salaten sin karakteristiske smag. Jeg blender feta med de øvrige ingredienser, så det bliver en cremet og let syrlig dressing med lidt sødme fra honningen og skarphed fra sennepen. Justér selv med salt og peber, så den rammer dine smagsløg perfekt.
Bønnesalat - salat med grønne bønner, feta og soltørrede tomater.

Sådan får du den bedste bønnesalat

Det er både nemt og hurtigt at lave den lækre bønnesalat! Og her er det vigtigste, at både friske og frosne bønner lige skal have en kort tur i kogende vand inden de overhældes med iskoldt vand, så kogningen stopper. På den måde får du de her lækre sprøde bønner med en smuk grøn farve, der bare er perfekte i salaten.

Når de friske grønne bønner er i sæson, er det dem jeg bruger, men resten af året bruger jeg frosne bønner – begge dele fungerer fint!

En anden vigtig ting er de ristede kerner. Det tager kun et par minutter at riste pinjekernerne på en tør pande, men det gør en kæmpe forskel for smagen. De får en lækker, nøddeagtig smag og bliver dejligt sprøde – og den kontrast er virkelig vigtig i en salat som denne. Pinjekerner er desværre blevet meget dyre og de kan nemt erstattes med de langt billigere solsikkekerner.

Når det kommer til feta, så vælg en version, du virkelig kan lide. Nogle fetaer er mere cremede, andre mere tørre og salte – og begge dele kan fungere, afhængig af hvad du er til. Jeg foretrækker en græsk feta med god fedme, som smuldrer lidt uden at blive grynet.

Sådan serverer jeg bønnesalaten

Jeg laver denne bønnesalat året rundt, fordi den både er nem, hurtig og mættende….nåh ja, og så smager den fantastisk!

Om sommeren får bønnesalaten ofte følgeskab af en ekstra salat f.eks. en fyldig kartoffelsalat og lidt lækkert kød fra grillen. Det kan både være kylling, bøf og fisk – og så med et stykke godt brød sammen med.

Resten af året, bruger jeg den som tilbehør til aftensmaden lige fra frikadeller til fisk, kylling og oksekød.

Skulle der mod forventning blive en rest tilovers, fungerer den fint i madpakken sammen med et stykke godt brød. Husk bare at opbevare de ristede pinjekerner ved siden af, så de ikke mister deres sprødhed.

Prøv at servere de lækre ciabatta flutes eller hvidløgsflutes sammen med salaten. Det er altid et hit hjemme hos os.

Kartoffelsalat med blomkål og bacon
Virkelig lækker opskrift på fyldig, kold kartoffel salat med blomkål, ærter og bacon i cremet karrydressing.
Se opskriften her
Hjemmelavet kartoffelsalat med blomkål og bacon.
Hjemmelavede frikadeller
Store saftige frikadeller
Se opskriften her
Store saftige hjemmelavede frikadeller
Kyllingefrikadeller med grøntsager
Nem opskrift på saftige og lækre kyllingefrikadeller fyldt med sunde grøntsager og havregryn. Perfekt til frokost, i madpakke og til aftensmad.
Se opskriften her
Kyllingefrikadeller med grøntsager - hjemmelavede
Ciabatta flutes
Opskrift på koldhævede italienske ciabatta brød. Luftige og lækre til sandwich og som tilbehør til grill, salater og supper.
Se opskriften her
Hvidløgsflutes
Opskrift på de lækreste hvidløgsflutes med persille.
Lækkert som tilbehør til salater, supper, gryderetter, grill og som snack.
Se opskriften her
Bløde hjemmelavede hvidløgsflutes
Bønnesalat - salat med grønne bønner, feta og soltørrede tomater.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan bønnesalat laves dagen før?

Ja, den kan godt laves i forvejen, men vent med at drysse de ristede pinjekerner henover indtil lige før salaten serveres.

Hvor længe kan bønnesalat holde sig?

Du kan opbevare den i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 2 dage. Kernerne bevarer dog bedst deres sprødhed samme dag.

Kan man bruge frosne bønner?

Ja, frosne bønner fungerer rigtig fint. De skal lige som friske bønner koges 4 minutter og herefter overhældes med iskoldt vand.

Kan feta udelades?

Ja, du kan sagtens lave salaten uden feta, eller bruge en plantebaseret variant, hvis du ønsker det.

Hvilken olie er bedst at bruge?

Jeg anbefaler en god ekstra jomfru olivenolie, da den tilfører både smag og fylde. Undgå neutral olie – smagen gør en forskel her.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments