Syltede chili

Et stærkt tilbehør….

Syltede chili er bare et super lækkert tilbehør lige fra burgeren og tapasbordet til dine marinader og dressings. Syltning er samtidig en rigtig god måde at forlænge holdbarheden på, hvis du har købt for mange chili eller høsten har været ekstra god.

Syltede chili

5 fra 1 vurdering
Syltede chili der kan bruges som tilbehør til burger, tapasbordet eller i dine marinader og dressings. Super let at lave og en god måde at konservere dine chilier på.

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til et lille glas syltede chili:

  • 100 gram chili – helst inden for samme styrke, men gerne i flere forskellige farver.
  • 2.5 dl æblecidereddike
  • 1 dl vand
  • 1 spsk sukker
  • ¼ tsk salt
  • Eksperimenter med smagen Du kan evt tilsætte lagen et par skiver peberrod eller 1 lille fed hvidløg

Instruktioner

Så nemt er det:

  • TIP: Tag et par engangshandsker på, når du skærer dine chili
  • Skyl chilifrugterne og skær dem i tynde skiver med en skarp kniv. Du skal IKKE fjerne kernerne.
  • I en lille gryde hælder du æblecidereddike, vand, sukker og salt i og lader det koge op, så sukker og salt er opløst.
  • Vask og skold dit opbevaringsglas. Skyl det evt i en lille slat Atamon, for at forlænge holdbarheden.
  • Læg chiliskiverne ned i den rengjorte glas og overhæld med lagen. Sæt et tætsluttende låg på.
    Har du lyst til at eksperimentere med lidt anderledes smag kan du prøve at tilsætte et par skiver frisk peberrod eller et par hvidløgsfed.
  • Opbevar de syltede chili på køl, hvor de kan holde sig i flere måneder.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
5 fra 1 vurdering

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Syltning…..

I mange år har det at sylte været noget, de fleste af os tænkte på, som noget enormt gammeldags – noget vores bedstemødre MÅSKE gjorde. Men syltning har de seneste år virkelig fået en renaissance og i dag bliver der igen syltet på livet løs.

Syltning er ikke bare en hyggelig beskæftigelse, men også en meningsfyldt en af slagsen både når vi medtænker madspild, miljø og økonomi. For på trods af mange kampagner imod madspild, smider vi fortsat enorme mængder mad ud – og det kan vi hjemme i de små køkkener være med til at ændre på. Een af måderne, er ved at sylte de grøntsager vi har for mange af og som ellers ville ende i komposten eller affaldsspanden.

Det er faktisk meget nemt….

Når jeg tidligere tænkte på syltning, fik jeg for mit indre blik et billede af min mormor, der stod og skrællede et bjerg af rødbeder og hele køkkenet dampede af kogende eddikelage, der rev i næse og øjne. At det skulle være hyggeligt, havde jeg meget svært ved at få øje på. Jeg tænkte dengang, at de få syltede rødbeder osv vi skulle bruge, dem kunne jeg altså godt købe mig til og så undgå alt det bøvl.

Senere fandt jeg ud af (heldigvis da), at datidens syltemareridt slet ikke behøver at blive til virkelighed og at det faktisk er ganske hyggeligt at sylte lidt i ny og næ.

Jeg har tidligere lagt blogindlæg op omkring rå-syltning af forskellige grøntsager. Det er en lidt anderledes og lettere måde at sylte på og som sikre at grøntsagerne fortsat har lidt bid. Det kan du læse mere om her, samt finde opskrifter du måske har lyst til at afprøve.

Eksperimenter med styrke og smag…

Chili fåes i et væld af farver, smage og styrker, så der er næsten er chili til enhver smag og lejlighed. Chili har så stor en spændvidde på deres smag og styrke, at den rækker lige fra det frugtagtige sødmefyldte til det modsatte, hvor de bliver uspiselige.

Chili hører til natskyggefamilien sammen med bl.a. kartofler, tomater og peberfrugter. Det er stoffet capsaicin, der giver chilien dens styke, så det er indholdet af capsaicin der bestemmer, hvor HOT chilien bliver.

De mest almindelige chili har dette styrkeforhold:

Habanero - meget stærkHabanero – Meget stærk.

Tabasco - stærkTabasco – Stærk.

Cayenne - stærk/middelCayenne – Stærk/Middel.

Jalapeño - mildJalapeño – Mild.

Peberfrugt - meget mildPeberfrugt – Ingen capsaicin.

TIP: Når du sylter dine chili vil jeg anbefale at du anvender chilier inden for nogenlunde samme styke, men gerne med flere forskellige farver.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

5 from 1 vote
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments