Fjern sener og hinder fra svinemørbraden og snit den i skiver på ca 2 cm. Tryk dem let flade med hånden.
Bland hvedemel, paprika, salt og friskkværnet peber i en tallerken og vend mørbradbøfferne i, så begge sider er dækket.
Varm en stegepande op med olivenolie og smør og steg mørbradbøfferne gyldne på panden. Lad dem gerne stege 3 minutter på hver side. Løft dem over på en tallerken.
På samme pande ristes svampene ved høj varme til de er flot gyldne og har smidt væden. Tilføj lidt ekstra olivenolie og smør efter behov.
Tilsæt løg og hvidløg og steg dem til de er klare.
Tilsæt hvidvin og sennep og lad saucen koge et par minutter.
Tilsæt fløde og bouillon og lad saucen ind til den er cremet og lækker. Smag til med salt og friskkværnet peber og evt lidt ekstra sennep, hvis saucen mangler lidt syre.
Læg de stegte mørbradbøffer ned i saucen og varm dem godt igennem.