Pommes frites – de bedste!

De bedste pommes frites du kan ønske dig…

Lad os slå det fast med det samme. De her fritter har intet med fastfood at gøre!

At lave den perfekte pommes frites, kræver tid og omhyggelighed – men det er ikke spor svært og hele arbejdet værd. Det tør jeg godt love dig.

Pommes frites

Vær den første til at vurdere!
Sprøde og lækre pommes frites – hvad mere kan man ønske sig…?
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 kg bagekartofler – find gerne nogle med pænt skræl, så slipper du for at skrælle kartoflerne.
  • fritureolie – fx vindruekerneolie
  • Lidt flagesalt

Instruktioner

  • Start med at vaske kartoflerne grundigt.
  • Skær dem til pommes frites og læg dem i en skål med rindende koldt vand indtil vandet er helt klart. På den måde skylles stivelsen ud.
  • Kog imens en gryde vand tilsat salt.
  • Kog de udskårne kartofler indtil de er lige netop møre og overfladen begynder at krakelere. Løft dem omgående over på en bageplade beklædt med et rent viskestykke.
  • Lad dem dampe af og stil dem ind i køleskabet 30 minutter til de er helt afkølede og faste i formen.
  • Varm fritureolien på til ca 140 grader og friter kartoflerne ca 5 minutter til de begynder at tage lidt farve. Det er vigtigt, at kurven/gryden ikke overfyldes – så friter lidt ad gangen.
  • Løft pommes fritterne over på en bageplade med fedtsugende papir eller et rent viskestykke og sæt dem tilbage på køl 30 minutter.
    Det er vigtigt, at fritterne får lov at køle helt ned inden de får næste omgang i frituren.
  • Det er nu tid til anden og sidste gang i frituren. Hæv temperaturen til 190 grader og friter igen en lille portion ad gangen.
    Det går rigtig hurtigt denne gang, så vær sikker på, at resten af måltidet er klar.
    TIP: Skal du lave en større mængde fritter eller skal der efterfølgende friteres andre ting, kan du holde dine fritter sprøde og varme ved at varme ovnen op til 200 grader varmluft og opvarme fritterne derinde lige før servering.
    den sidste gang i friturenDen sidste gang hæves temperaturen til 180-190 grader og her gælder det om at holde godt øje med, at de ikke får for meget.
  • Drys med flagesalt lige før servering.
  • Rigtig god fornøjelse!
  • TIP: Pommes frites er fryseegnede. Når de har fået første omgang i frituren, kan de afkølede pommes frites fryses ned. Så sparer du en masse tid, næste gang du gerne vil servere hjemmelavede pommes frites.
  • Husk du kan følge mig på INSTAGRAM og på den måde altid holde dig opdateret på, hvornår der kommer nye opskrifter ind på bloggen.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Jeg har tidligere lavet pommes frites uden en frituregryde og det kan sagtens lade sig gøre. Den eneste forskel er egentlig bare, at jeg nu ikke længere behøver have et termometer nede i olien for at styre temperaturen. Den del ordner elektronikken nu for mig. Så har du ikke lige en friturekoger, så kan du sagtens være med alligevel.

Og står du nu og gerne vil lave sprøde pommes frites, men uden al den olie og på langt kortere tid – så se med her, hvor jeg laver sprøde pommes fritter i min airfryer. De blev overraskende sprøde og lækre – og på ingen tid.

Forberedelse er vigtig…

Det hele ligger i forberedelserne, så de er meget vigtige!

Brug helst bagekartofler og er skrællen pæn, så lad endelig skrællen sidde på. Selvom pommes frites ikke er det man forbinder med sundhed, indeholder skrællen mange gode kostfibre – dem vil vi gerne have med.

Skær dem til pommes frites i den tykkelse du ønsker. Hos os kan vi bedst li de store tykke, men andre foretrækker de tyndere.

Vigtigt er det at huske, at jo tykkere du skær dine pommes frites, jo blødere bliver de inden i – og det gælder uanset om du friterer dem ad flere omgange. Så holder du af pommes frites, der er sprøde hele vejen igennem, så skærer du dem bare lidt tyndere.

Skyl dem meget grundigt i koldt vand indtil vandet er helt klart. På den måde får du skyllet stivelsen ud – og det er stivelsen, der gir bløde fritter, så ud med den!

Herefter skal dine pommes frites en tur i gryden. Kog dem i letsaltet vand indtil de er næsten møre og overfladen begynder at krakelere.

Læg dem over på en bageplade med et rent viskestykke, lad dem dampe af og stil dem på køl mindst 30 minutter inden de skal i frituren for første gang.

Første gang de kommer i frituren er ved rimelig lav temperatur – 140-150 grader blot 5 minutter eller indtil de begynder at tage en smule farve. Så skal de igen en tur i køleskabet 30 minutter eller indtil de er kolde.

Herefter kan du gemme dem i fryseren. Så er det nemt at lave sprøde fritter på en travl dag.

Sidste gang de skal i frituren, varmer du den op på 190 grader og så går det altså hurtigt. Lad dem få godt med farve, dryp olien af og læg dem over på fedtsugende papir eller et rent viskestykke.

Tip: Det kan være svært at holde fritterne varme, så varm din ovn op til 200 grader (gerne varmluft) ellers lad ovndøren stå på klem og varm fritterne op lige før servering.

Vent med at drysse med flagesalt til lige før servering.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments