Pasta med palmekål og parmesan: Vegetarisk mad på bare 15 minutter
Pasta Mezzi Paccheri – en virkelig lækker pastavariant, formet som korte, brede rør og som bare er perfekte til de her enkle opskrifter med ganske få ingredienser. Italiensk mad, når det er allerbedst!
Og i den her opskrift, er der virkelig ikke mange ingredienser, så pastaen får rigtig lov til at shine sammen med palmekålen, friskrevet parmesan, citron, lidt god olivenolie og ristede pinjekerner. Nemt og hurtigt – og virkelig lækkert.
Prøv også: Cremet pasta med salsiccia og burrata i tomatsauce eller Fettuccine alla Salsiccia – Toscansk pastaret med krydret pølse
Pasta med palmekål og parmesan
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 400 gram pasta f.eks. Mezzi Paccheri (brede pastarør)
- 2-3 fed hvidløg – fintsnittede
- 1 bundt palmekål på ca 400 gram – skyllet og groftsnittede
- 1 stk økologisk citron (skallen fintrives)
- Ca 50 gram friskrevet parmesan
- Lidt olivenolie af god kvalitet
- Lidt pinjekerner (Rist dem gerne et par minutter på en tør pande)
- Lidt salt og friskkværnet peber
Instruktioner
- Kog pastaen al dente efter anvisning på pakningen.Husk at gemme lidt af pastavandet til at justere pastaretten med.
- Varm lidt olivenolie op i en pande med høje kanter og sauter hvidløg og palmekål et par minutter.
- Riv lidt af citronskallen ned i palmekålen og tilføj lidt af kogevandet fra pastaen.Vend det hele grundigt sammen.
- Tilføj nu den kogte pasta, der vendes sammen med palmekålen.Riv godt med parmesan ned i pastaretten og vend det godt sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Hæld evt. det hele over på et stort opvarmet fad (eller lad det blive på panden), riv godt med parmesan henover, riv også lidt mere citronskal henover og dryp med en god olivenolie.
- Lige før servering drysses lidt tørristede pinjekerner henover og retten serveres evt med lidt groft brød ved siden af.Prøv f.eks. mit rustikke italienske madbrød
- Rigtig god fornøjelse!
Videoopskrift
Tip til opskriften
Jeg har valgt at holde opskriften på den hurtige pasta med palmekål og parmesan vegetarisk og det vil jeg også anbefale dig at gøre. Den er så rig på smag og cremet konsistens, at det næsten ville være synd at tilføje kød. Men HVIS der skulle tilføjes kød, så ville jeg klart vælge at bruge lidt Salsiccia med rosmarin.
Salsiccia er en fersk italiensk pølse, der fåes i forskellige smagsvarianter. Ofte bruger jeg den stærke med peperoncino, men til denne opskrift, ville jeg helt klar vælge den milde med f.eks. rosmarin.
Vil du ha mere mad i dit feed…?
Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!
Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.
Du kan følge mig på både Instagram, Pinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.
Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.
Håber du vil blive glad for opskriften på den vegetariske Pasta med palmekål.
Rigtig god fornøjelse!