De her kartofler er svært vanedannende – så er du advaret!
Kartoflen blir jeg aldrig træt af og hvor ville jeg bare ønske, at jeg igen kunne spise den på (næsten) daglig basis.
Smørristede kartofler
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 250-300 gram kartofler – vaskede og skåret i fine tynde skiver evt på mandolinjern
- 50 gram smør
- 1-2 fed hvidløg – fintsnittet eller knust
- Lidt frisk timian og rosmarin – fintsnittet
- Lidt fintrevet citronskal fra økologisk citron
- Lidt flagesalt og friskkværnet peber
Instruktioner
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180 grader
- Vask kartoflerne, men lad skrællen blive på så vidt det er muligt
- Dup dem tørre i et rent viskestykke
- Skær dem i meget tynde skiver evt på et mandolinjern
- Læg dem i et ildfast fad evt portionsanrettede i små cocotter, så hver får sin egen.
- I en lille gryde smeltes smør sammen med de friske krydderurter, knust hvidløg, salt, friskkværnet peber og den fintrevne citronskal
- Pensel kartoffelskiverne med ca halvdelen af smørsaucen
- Sæt kartoflerne ind i den varme ovn og pensel dem med smørsaucen ca hvert kvarter indtil de er møre inden i og sprøde på kanten.
- Rigtig god fornøjelse!
Den går bare ikke, men engang imellem skal der bare kartofler på menuen, og så skal det være rigtig lækkert, som med disse smørristede kartofler er.
De er tilmed super lette at lave og kræver blot lidt kærlig opmærksomhed engang imellem alt imens de steger sig fine og sprøde i ovnen.
Vil du helst undgå stivelsen…?
Vi kommer ikke uden om, at kartoflen indeholder en del stivelse. Vil du gerne undgå stivelsesholdige fødevarer, kan du i stedet bruge søde kartofler.
Smagen på de søde kartofler er naturligvis anderledes og de har pga den manglende stivelse svært ved at blive sprøde i kanterne – men smagen er stadig virkelig lækker!
Vild med spændende kartofler…?
Som nævnt ovenfor, er jeg vild med kartofler, men spiser dem ikke længere på daglig basis. Derfor må der også gerne gøres lidt ekstra ud af de få kartofler jeg så til gengæld spiser med stor glæde og nydelse.
En af vores favoritter herhjemme, er mine knuste kartofler med hvidløg og parmesan. De er også syndigt lækre og svært vanedannende.
Du kan også prøve fyldte søde kartofler, der udgør et helt mættende måltid.